Getting your Trinity Audio player ready...
|
2023 startede ikke ret meget anderledes, end 2022 sluttede. Et år, som mit pessimistiske jeg betegnede som et møgår.
Og 2023 blev ikke bedre. Tværtimod. Med et vue over de sidste mange år, kan vi se, at de forbrydelser, der bliver begået af de gæster, som de fleste politikere ikke mener, de kan leve foruden, kan varieres i én uendelighed og også bliver grovere for hvert år.
Snyd, bedrag og svindel, narko, røverier, terror, overfald i en skala, vi ikke tidligere har kendt er blevet hverdag. Forbrydelserne skal virkelig være ud over det sædvanlige, hvis de bliver omtalt i andet end den lokale sprøjte.
Så kan det vel ikke blive værre
Men vi skulle få at se, at det kunne det.
Hen over hovedet på befolkningen vedtager regeringen love, der trodser enhver fornuft.
Den mest uhyrlige lov, der blev vedtaget i 2023, var genindførelse af blasfemiparagraffen. Den fik dog et nyt navn: koranloven.
Nu skulle det være slut med at krænke de evigt krænkede med ”utilbørlighed”. Ingen vidste rigtigt, hvordan dette ord skulle forstås, så regeringen gjorde sit allerbedste for at tegne og fortælle og skære det ud i pap for befolkningen. Det blev der brugt rigtigt meget tid på, så politiske forhandlinger om nødvendige emner måtte vige pladsen for denne palaver.
For at ingen skulle tro, at det havde noget med islam at gøre, kunne man nu også være utilbørlig, hvis man krænkede jødedommen eller kristendommen.
Migranternes krænkelser mod befolkningen har stået på i i hvert fald 40 år, så til denne pludselige politiske omsorg er der vel ikke andet at sige end NÅ!
Regeringens venner
Regeringen kan vedtage hvad som helst. Den har nemlig sit helt eget flertal, når man regner de fire folkevalgte fra Færøerne og Grønland med.
Og regeringen kan altid regne med dets tro væbner, Det Radikale Venstre, der vist bitterligt fortryder, at de ikke gik med i denne absurde regeringskonstellation. Så partiet vil gerne vise, at man står last og brast med regeringen.
Bare for at vise sig fra sin bedste side, kom endnu en folkevalgt regeringen til hjælp. Han var ganske vist blevet løsgænger efter at være blevet gået. Men man behøver jo ikke bære nag, fordi man er vejet og fundet for let. Hans tankevirksomhed, der syntes at svigte ham under hans forsvarstale for det kommende makværk, foregik imidlertid i et så adstadigt tempo, at det var svært at få fat i, hvad løsgængeren mente, da ikke mange har evnet at tænke så langsomt.
Med alle ja-sigerne i hus, blev loven vedtaget med et stort flertal med 94 for, 77 imod og 0 hverken for eller imod.
Ros og pinlig kritik
Regeringen kunne sole sig i den ros, der indløb fra alverdens muslimske lande, herunder ikke mindst de lande der har de strengeste sharia-straffe, og hvor det ofte er forbundet med livsfare at være jøde eller kristen.
Og der kom mere lovprisning, da Grimhøjmoskeens talsmand roste regeringen og skinhelligt udtalte, at man ikke skal krænke andres tro!
Men der var sandelig ikke ros fra de andre nordiske lande. De var nærmest målløse over den danske regerings svigt, der dermed blev til et svensk problem.
Sverige vicestatsminister Ebba Busch udtalte, at hun var modstander af et forbud, og at en indskrænkelse af ytringsfriheden ikke kan komme på tale.
“At begrænse ytringsfriheden på en måde, som det er blevet foreslået i debatten, er grundlæggende forkert. Men at gøre det som følge af eksterne trusler ville være ti gange værre,” udtalte hun.
Men da Hege Storhaug fra rights.no udtalte, at ”Hadde noen sagt for under en håndfull år siden at Danmark – av alle – ville komme voldsislam i møte, hadde jeg knapt trodd vedkommende var ved sine fulle fem”, våndede jeg mig af skam over mit lands knæfald for islam.
Da PET kunne berolige regeringen med, at selv om terrortruslen imod os var høj, var den ikke blevet højere, så kunne alle, der på trods af 40-50 års erfaring intet har fattet af den islamiske krigstaktik, trække vejret lettet. Troede de.
Vi andre havde nok vores tvivl om, hvorvidt Danmark og danskerne nu var helt uden for fare.
Formodede terrorister iblandt os
Og ganske rigtigt. Aldrig så snart var koranloven vedtaget, før vi fik at vide, at de ja-stemmende politikere havde gjort regning uden vært. Koranloven var til grin, da den hverken gjorde fra eller til for Danmarks sikkerhed.
På trods af underkastelsen for de importerede voldsmænd, blev flere formodede terrorister ved en politiaktion i december anholdt og sigtet, enten fysisk eller in absentia, hvis de endnu ikke var blevet fanget.
Det er en sag, der kommer til at følge os langt ind i 2024.
Det blev oplyst, at flere af de sigtede er medlemmer af banden Loyal to Familia. Efter at være blevet forbudt af Højesteret, har den i øvrigt skiftet navn til ”den forbudte bande Loyal to Familia”, men ser ellers ud til at fortsætte på samme måde som hidtil.
Det sikreste sted for bandemedlemmerne at opholde sig, når det gælder om at undgå konsekvenserne af deres handlinger, er i Libanon. Sjovt nok er det også det land, som de fleste statsløse palæstinensere er ”flygtet” fra. Efter at have været en tur omkring de lande, herunder Danmark, der har underskrevet Statsløsekonventionen, tager de tilbage til deres fædreland, nu med et statsborgerskab i lommen.
De sidste nye oplysninger om de sigtede terrorrister er, at man mener, der er en kobling til Hamas.
Hvordan i alverden kan en terrororganisation i Mellemøsten og et land højt mod nord have noget med hinanden at gøre?
Bilal Al-Issa, næstformand i Det Danske Hus, vi ikke tage afstand fra Hamas
Bilal Al-Issa har politikere givet dansk statsborgerskab. Han er næstformand for den selvejende organisation Det Danske Hus i Ramallah på Vestbredden.
Bilal Al-Issa har ikke tage afstand fra Hamas. Det har formanden for det skatteyderbetalte Danske Hus, Lone Bildsøe Lassen, eller Det Danske Hus som institution heller ikke. Hamas er som bekendt er på EU’s terrorliste.
Ifølge Jyllands-Posten (bag betalingsmur) har dette ”danske hus” fået tildelt 3 mio. kr. om året gennem en årrække. I 2023 er der dog angivet det dobbelte, 6 mio. kr. Det er utroligt, hvad de danske skatteydere uafvidende støtter ude i verden. Vi havde dog nok ikke forestillet os, at vores skatter går til en terrorstøttende organisation.
Al-Issa har også kritiseret andre for at tage afstand fra Hamas, ligesom han er frontfigur for et netværk, der har forsvaret Hamas-angrebet på Israel den 7. oktober.
Med trusler og overfald forsøger Hamas-tilhængerne at lukke munden på dem, der mener, at Hamas er en terrororganisation. Danskerne skal altså tvinges til at mene det samme som terrorister.
Her er et foto af en af Hamas’ truende venner. Mon han er blevet anholdt?
Jaleh Tavakoli anmelder Hamas-sympatisør til Københavns Politi. Hun fik revet sit skilt ud af hænderne under en pro-palæstinensisk demonstration, og hun, hendes mand og en ven af familien blev overfaldet. Bilal Al-Issa var talsmand for demonstrationen. (DKA)
Facebookbrugeren Hakim Hakim udlover en dusør på 2.000 kr. til den, der kan skaffe privatadressen på dansk kvinde, der støtter Israel. PET har forhåbentlig fundet frem til ham.
Terror så bestialsk, at der ikke findes ord
Ingen kan være i tvivl om, at Israel den 7. oktober 2023 blev ramt af et ubeskriveligt bestialsk terrorangreb.
Bare på TV at se den tomme klapvogn, der efter angrebet var tilsølet af blod, var for grusomt at tage ind.
Mon ikke selv disse foragtede og uønskede migranter er klar over, hvor barbarisk og umenneskeligt angrebet var og så ud for normale mennesker? For omgående blev iværksat den islamiske afværgeteknik, der denne gang bestod i opsigtsvækkende demonstrationer. Mængden lod ingen være i tvivl om, at der i vores land er støtter til jødehadende terrorister.
Søndag efter søndag forpestes vores gader af skrigende arabiske kvinder, der tidligere ”bare” har anvendt den muslimske specialitet: krav.
Nu vil de åbenbart ”tvinge regeringen” til at rette ind efter Hamas-sympatisørernes ønsker. Måske mener de selv, at de fremmer deres sag ved deres mellemøstlige opførsel.
Det kom tydeligvis som et chok for Hamas-sympatisøren Al-Issa, da Enhedslistens leder Pelle Dragsted, udtalte hård kritik af Hamas: ”Udover at være en brutal terrororganisation er Hamas en islamistisk, reaktionær, kvindefjendsk, homofobisk, antidemokratisk og stærkt antisemitisk-racistisk bevægelse, som fortjener modstand fra alle progressive kræfter i verden”, skrev Dragsted på det sociale medie X og tilføjede, at den ”reaktionære politiske islamismes fremmarch i den arabiske verden siden 1980’erne er noget af det værste, der er sket for den palæstinensiske sag” (se link til Jyllands-Posten ovenfor). Den svada tog Al-Issa ikke særligt godt imod.
Deltagerne i demonstrationerne er palæstinensere og andre arabere (desværre bliver de ordentlige af slagsen slået i hartkorn med terroristerne), den militante del af venstrefløjen og nogle søde midaldrende/ældre damer, der hændervridende går rundt og mener, at det hele dog er for galt. Jeg gætter på, at de ikke har anelse om, at de ved deres deltagelse støtter en terrororganisation og en muslim, der forstår dem, som kaster med sten, og som er en af dem, der står bag de omfattende pro palæstinensiske demonstrationer.
Mon det er gået op for politikerne, at de med Mellemøstens indtog i vores land, har sået vold og terror. Er de klar over, hvad de har gjort mod vores land? Forstår de mon den stigende vrede og voldsomme afsky blandt danskerne?