|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Anklager med tørklæde vækker furore
I øjeblikket synes sager, hvor muslimer er involveret, at hobe sig op. Og igen-igen er det islamiske tørklæde på tapetet.
Politikerne siger, som de har gjort i årevis: ”Jeg kan ikke lide det tørklæde”. ”Tag dog det tørklæde af”. Pæne, høflige anmodninger, som bliver besvaret med en skuldertrækning eller et grin.
Vi har haft sager i folkeskolen, på hospitaler, i supermarkeder. Og nu også i det danske retssystem
Den afghanskfødte Zahra Sediqi trådte for nyligt frem og fortalte, at hun var Danmarks første anklager iført det islamiske tørklæde. Og Sediqi udtrykte hvor stolt, hun var, og som det sig hør og bør, var hun skam også ydmyg.
Men at der nu (i Landsretten i Viborg) optræder en tilhyllet person, der i sin fremtræden i en dansk retssal viser, at hendes religiøse tilhørsforhold er islam, hvor retssystemet er shari’a, vakte furore blandt store dele af befolkningen.
Jamen hov, var der ikke noget med….?
Rettidig omhu
Jo, det var der. Efter at Domstolsstyrelsen og Højesteret i 2008 havde meddelt, at man ikke kunne se, at der skulle være noget til hinder for islamiske symboler i retten, viste Fogh-regeringen, DF og S (bortset fra tre socialdemokrater og en konservativ) rettidig omhu og fremkom hurtigt med et forslag om forbud mod, at dommere og dommerfuldmægtige kunne møde op i retten iført religiøse eller politiske symboler.
”Reglen blev indført for at sikre domstolenes absolutte uafhængighed, neutralitet og politiske/religiøse upartiskhed i offentligheden.”
Også kippa og store kors under retshandlinger blev forbudt. Ingen havde vist nogen sinde observeret disse religiøse remedier på nogen, men da diskrimination er forbudt, var forbuddet nødvendigt.
De nævnte personer må ikke i retsmøder fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt.
Ingen andre personers religiøse eller politiske tilhørsforhold blev nævnt.
Loven blev vedtaget i maj 2009. Og alle (eller næsten alle) var lettede.
Det manglende forbud
Der blev dog ikke vedtaget et forbud mod islamiske tørklæder for vidner, tiltalte, advokater eller publikum i danske retssale.
Især det manglende forbud mod advokater, der viser deres religiøse tilhørsforhold i retssale, kommer først nu som en overraskelse for de fleste.
Som ny på posten undrer socialdemokratiets udlændingeordfører Thomas Skriver Jensen sig over, at anklagere må bære religiøs hovedbeklædning, når dommere og lægdommere siden 2009 har været omfattet af et forbud.
Skriver Jensen udtaler: ”Så det undrer mig, at man ikke var opmærksom på det, da retsplejeloven blev ændret under VK-regeringen med DF som støtteparti. Det var DF, der krævede lovændringen, så det er mærkeligt, hvis man nu er sur over, at man har gjort det på den måde. Jeg kan ikke forstå, at man ikke krævede, at forbuddet mod tørklædet også omfattede anklagerne.”
Mon ikke også hans eget parti er ”sure” over det manglende forbud. For alle socialdemokrater, med undtagelse af tre, stemte også for vedtagelsen af loven.
På Facebook påpeger retsfilosof på Københavns Universitet Jakob v. Holtermann, at han har svært ved at forstå, at offentlige anklagere er undtaget fra denne lov: ”I Danmark er anklagemyndigheden nemlig underlagt det såkaldte objektivitetsprincip”, påpeger han, og han sætter konkret spørgsmålstegn ved, hvorfor kravet om at fremstå religiøst og politisk uafhængig ikke også skal gælde Anklagemyndigheden.
En stærk kritik
Når partierne ikke medtog advokaterne, kan det måske skyldes, at Domstolsstyrelsen anså lovforslaget for “særdeles beklageligt” og anbefalede regeringen at underkaste forholdet til grundloven og menneskerettigheder “grundigere undersøgelse”. Dommerforeningen, retspræsidenterne, Danske Advokater og Advokatrådet var også usædvanlig kritiske.
Et mindretal af partierne var enige med Domstolsstyrelsen og angav, at “der ikke i forbindelse med lovforberedelsen eller behandlingen i Folketinget har kunnet fremdrages en eneste klage over dommeres fremtræden i retssalene, i relation til de forhold, som regeringen med lovforslaget ønsker at regulere. Lovforslaget løser altså ingen problemer.”
Nej, naturligvis havde der ingen klage været over dommeres fremtræden i retssalene, for der havde endnu ikke været en eneste dommer med det islamiske hovedtørklæde.
Inden loven blev vedtaget, var der dog en muslimsk indhyllet jurastuderende, hvis højeste ønske var at blive dommer. Hun truede med, at hvis loven blev vedtaget, ville hun forlade Danmark og finde et andet land med mere fornuftige mennesker. Et sådant land har hun dog ikke kunnet finde, for hun er her endnu.
Det viste vigtigheden af den rettidige omhu.
Betydningen om tryghed for alle i en retssal
Langt de fleste af os syntes blot noget naivt at have taget meddelelsen om loven for pålydende. For naturligvis – troede man – betød det, at alle tjenestemænd inden for retsplejen havde forbud mod at bære islamiske symboler.
Man kan stille det spørgsmål om, hvor ”absolut uafhængig, neutral og politisk/religiøs upartisk” en indhyllet anklager, der møder op i en retssal, er?
Hvor tryg vil offentligheden være ved et anklageskrift, udfærdiget af en muslim, der med sin islamiske fremtræden viser, at hun repræsenterer sin ummah? Hvor tryg vil en muslim være, hvis den anklagede kan være i tvivl om, hvorvidt anklageren tilhører samme skole eller klan, som den anklagede selv? Hvor tryg vil en jøde eller en kristen være?
Det har ingen betydning, om anklageren med sin islamiske fremtræden er clearet for islamiske præferencer.
Det, der har betydning, er, om den anklagede føler sig tryg ved det magtpolitiske budskab, hun udsender med sin islamiske fremtoning.
Et glædeligt budskab
Såvel Dansk Folketparti som Danmarksdemokraterne og endog Moderaterne ønsker loven ændret. De Radikale er ikke enige, hvilket jo heller ikke var forventet.
På spørgsmålet om, hvorvidt Socialdemokratiet så vil tage initiativ til at ændre loven, svarer Skriver Jensen: ”Jeg kommer ikke til lige nu at garantere, at det gennemfører vi bare ny lovgivning på i morgen. Men jeg synes, det er for dårligt og grundlæggende noget fjollet noget at gå rundt med i et retslokale.”
At kalde det islamiske tørklæde, der repræsenterer et gudgivet retssystem, for fjolleri, vil nok falde nogle for brystet.
Han vil nu have undersøgt, hvordan reglerne kan ændres, og hvem der har mulighed for at træffe beslutningen.
”Nu vil jeg bare først have undersøgt, hvad der er beslutningsgangen. Hvem har magten til at lave det om? Kan en dommer for eksempel allerede sige i dag, at han/hun ikke vil have tørklæder i retssalen? Men min egen og Socialdemokratiets holdning er, at tørklæde eller andre religiøse symboler ikke hører hjemme i en retssal.”
Og videre udtaler han: ”Helt grundlæggende, så skal vi have ryddet ud i islamiske særhensyn rundt omkring i vores samfund. Og det gælder alle områder, så det er et stort stykke arbejde”.
Dette glædelige budskab vil ikke kun være et stort arbejde, men et næsten umuligt arbejde på grund af mindst 40 års efterladenhed. Men vi kan vel blot ønske Socialdemokratiet held og lykke med foretagendet.
På det seneste har justitsminister Nicolai Wammen meddelt, at han går ind for et forbud, og at han vil undersøge, hvordan det gennemføres.
Vi kommer ikke til at gå enegang, som politikerne altid frygter. Holland, som er det land, vi oftest sammenligner os med, har retspræsidenterne ved landets domstole besluttet, at dommere, anklagere og sekretærer skal undlade at bære religiøse symboler i retssalen (Se link til folketingstidende s.3024, spalte 2).
Men vi burde slet ikke have muslimske tørklæder i den offentlige sektor: Det burde heller ikke være tilladt for sygeplejersker, læger, skolelærere og andre at bære hijab.
Den holdning har den socialdemokratiske ordfører også givet udtryk for. Så nu må man håbe, at partiet ikke stopper ved et forbud for anklagere, men at de går hele vejen.
https://www.folketingstidende.dk/samling/20081/lovforslag/L98/20081_L98_som_fremsat.pdf Se også Retsplejeloven, lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008 – § 56 stk. 1).
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere og de personer, der er nævnt i § 19, stk. 3.
https://stiften.dk/aarhus/toerklaedet-hoerer-ikke-til-i-retssalen
