Afghaner anholdt: Ung kvinde skubbet ud foran tog på Nørreport Station – ny form for vold breder sig

Wikimedia
Getting your Trinity Audio player ready...

En 19-årig kvinde ventede på S-toget på Nørreport Station i København.

 

Da toget var på vej ind sprang en mand frem bag en søjle og skubbede hende ned på skinnerne.

 

Kvinden overlevede kun takket være en hurtig indsats.

 

Folk på perronen gjorde med fagter togføreren begribeligt, at der var noget helt galt. Han fik hurtigt trykket på nødstoppet.

 

Og kvinden kom hurtig op på perronen ved egen hjælp.

 

Politiet betragtede det med stor alvor og kalder det et drabsforsøg.

 

Torben Madsen, central efterforskningsleder hos Københavns Politi, sagde umiddelbar efter til Ritzau:

 

”Det sker, umiddelbart inden at toget kommer ind på stationen, og henset til, hvor tæt toget har været på, så efterforskes sagen som et forsøg på manddrab.”

 

Manden blev efterlyst med foto og lørdag morgen var han anholdt.

 

Det er en 29-årig udenlandsk mand.

 

Søndag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret.

 

Ved sin venstre side havde manden en tolk, der oversatte alt materiale for ham.

 

Manden er afghansk statsborger. Det var dialekten dari, som er en variant af persisk, der tales i Afghanistan, som tolken oversatte til. Det skriver TV2..

 

Ifølge mandens advokat erklærer han sig ikke-skyldig. Det skriver EkstraBladet.

 

Manden er varetægtsfængslet i 25 dage.

 

Ny modbydelig form for vold

Der har de seneste år været flere eksempler på folk, der er skubbet ud foran et tog.

 

Det er sket i Danmark:

 

I 2021 blev en tilfældig kvinde skubbet ned på skinnerne på Valby Station af en jordaner.

 

Det er sket i Sverige:

 

I juni 2016 blev en 23-årig mand i Stockholm skubbet ud foran et tog, og en mand fra Algeriet anholdt.

 

Men det er i Tyskland, at der har været særligt mange tilfælde af denne ny form for rå vold. Mange af gerningsmændene har indvandrerbaggrund ifølge den tyske avis BILD.

 

Sidste år registrerede man i Tyskland 29 tilfælde, hvor sagesløse mennesker helt umotiveret blev skubbet ned fra en perron og ud foran et tog.

 

Ud af de i alt 22 mistænkte, der i 2020 blev pågrebet i Tyskland for den slags forbrydelser, hvor folk blev skubbet ned på togskinnerne, havde 15 personer ikke tysk statsborgerskab. (BILD)

 

Et af ofrene var Leo på 8 år. Han blev sammen med sin mor skubbet ud foran et tog på en station i Frankfurt. Moderen overlevede, men Leo døde på stedet. Habte Araya fra Eritrea stod i 2020 i retten i Frankfurt tiltalt for det modbydelige mord.

 

Nogle gange kan offeret være kendt af gerningsmanden, mange gange er et en helt tilfældig person.

 

Men fakta er, at en ny form for modbydelig vold er kommet til Europa.

Del på Facebook