Den 10. februar udsendte Københavns Politi en pressemeddelelse om seks unge, der var blevet dømt for flere røverier og overfald.
”Røverierne fandt sted i København i løbet af november 2021, og de forurettede var andre unge, som enten blev udsat for vold eller truet med vold til at udlevere deres værdigenstande eller tøj.
Begge tilfælde af vold blev optaget på video, og den ene video blev delt på sociale medier,” hed det blandt andet i pressemeddelelsen.
Det lugtede langt væk af den voldelige dominanskultur, flokke af unge muslimer i stigende grad har specialiseret sig i at udøve mod jævnaldrende danske unge.
Og det viser sig at være tilfældet.
Også unge under den kriminelle lavalder deltog
Realiteterne er kommet for dagen takket være et spørgsmål fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Mikkel Bjørn ville have en redegørelse for nationalitet og opholdsgrundlag med videre for de dømte.
Af svaret fra ministeren fremgår, at der var mere end seks om overfaldet, idet der var ”en række personer, der ikke kan sigtes, da de er under den kriminelle lavalder.”
Der var i alt syv tiltalte i sagen, hvor én blev frikendt. To af de tiltalte var danske statsborgere, medens de øvrige fem var udlændinge.
Vi starter med udlændingene, men vender tilbage til de to danske statsborgere, som aldrig har været i nærheden af en sprog- og integrationsprøve.
En iraner og to syrere – asyl og familiesammenføring
Af de fem udenlandske statsborgere er én statsborger i Iran og to er statsborgere i Syrien.
Det viser sig, at den iranske statsborger fik afslag på opholdstilladelse den 11. december 2019, men på grund af problemer med at få ham hjemsendt er han her stadig, men uden opholdstilladelse.
Den ene af de to syrere fik midlertidigt asyl den 10. februar 2015 og har fået sin opholdstilladelse forlænget indtil den 19. februar 2024.
Den anden syrer blev den 18. juni 2010 familiesammenført som mindreårig. Hans opholdstilladelse udløb den 30. august 2022, og der verserer i øjeblikket en sag om forlængelse i Udlændingestyrelsen.
En afghaner og en thaier – asyl og familiesammenføring
Den afghanske statsborger fik asyl og beskyttelsesstatus den 11. januar 2019 og det er senest den 29. september 2022 blevet forlænget til den 29. september 2024.
Den thailandske statsborger fik opholdstilladelse som mindreårig familiesammenført den 7. november 2016. Opholdstilladelsen er senest den 22. januar 2019 blevet forlænget til den 19. marts 2023.
En forlængelse af hans opholdstilladelse var inden dommen til behandling i Udlændingestyrelsen, men er blevet stoppet.
Han blev i forbindelse med dommen udvist med indrejseforbud i seks år.
Danske statsborgere udenom Folketinget
Af svaret fra ministeren fremgår det, at to af de sigtede var danske statsborgere, men den ene af de to danske statsborgere har aldrig været i nærheden af hverken sprog- eller indfødsretsprøve.
Han fik ifølge svaret sit statsborgerskab som dåbsgave ved fødslen, fordi en af hans forælder havde fået dansk statsborgerskab.
Sidste år fik i alt 3.202 ikke-vestligt fødte dansk statsborgerskab på denne måde og udenom Foletinget. Blandt dem 137 somaliere.
Den anden af de danske statsborgere bliver i svaret betegnet som etnisk dansker, men det skal tages med et vist gran salt.
Hvis en af forældrene og en af bedsteforældrene har dansk statsborgerskab, vil typisk anden- og tredjegenerations indvandrere blive registreret som etniske danskere.
Således var der 1. januar i år i alt 33.677 personer med oprindelig ikke-vestlig baggrund på denne måde blevet registreret som etniske danskere.
Blandt dem seks somaliere.
Meget grove sager – men kun én udvisning
Det fremgår ikke af svaret fra Kaare Dybvad Bek, hvordan de enkelte er blevet straffet og heller ikke, hvem af de syv sigtede blev frikendt.
Af pressemeddelelsen fra Københavns Politi fremgår det blot, at straffene har ligget mellem ni måneders fængsel og ét år og tre måneders fængsel samt en ungdomssanktion.
”Det er nogle meget grove sager, som de tiltalte er blevet dømt i. Det har krævet meget af de forurettede at stå frem, og jeg er godt tilfreds med de straffe, som retten i dag er nået frem til,” lød det dengang anklager Camilla Due Shafer fra Københavns Politi.
Som nævnt blev der i de meget grove sager kun dømt udvisning i et enkelt tilfælde, selvom der var mulighed for fem udvisninger under forudsætning af, at den frikendte var såkaldt dansk statsborger.
Dog var den ene iraner i forvejen udvist, men er her fortsat.
For de øvriges vedkommende gælder, at de alle har fået midlertidigt asyl på grund af forfølgelse i hjemlandet og kan derfor ikke udvises.
I hvert fald har de i lighed med mange andre flygtninge, der tager på ferie i hjemlandet, fået overbevist myndighederne om, at de er forfulgte og ikke kan vende tilbage uden at risikere liv og lemmer.
Så Danmark hænger fortsat på dem.
Kilder til denne artikel:
UUI Almdel endeligt svar på spørgsmål 50 UUI alm del svar på spm 50pdf (ft.dk)
