Getting your Trinity Audio player ready...
|
“Lone Nørgaard har været så venlig at tildele mig tre ud af seks stjerner for min bog “Nationalkonservativ renæssance – at genfinde den rette vej”.
Det er vist, hvad man kalder er lunken bedømmelse. Det skal Lone Nørgaard have al ret til, og jeg ville ikke reagere, hvis ikke jeg var klar over, at Lone Nørgaard er blevet en af Danmarks førende konspirationsteoretikere, helt uden overdrivelse.
Efter nogle citater fra min bog, hvor Lone Nørgaard erklærer sig enig med mig, følger en række udsagn af en meget speciel karakter. Jeg tager dem i rask rækkefølge for effektens skyld:
Churchill er en af “verdens store krigsforbrydere”, Nato er en angrebspagt ifølge hele tre konspiratoriske links, som Lone Nørgaard venligt indsætter, derpå tre links af samme tilsnit om demokratiet, hvor jeg kalder det danske demokrati for et af de mere vellykkede, 11. september var “an inside job” (yes, Sir), tre et halvt års “Great Reset” har fundet sted uden min vidende, og endelig er det en “globalistisk elite”, der styrer alt på denne jord.
Må jeg dertil lægge, at Lone Nørgaard på hjemmesiden Newspeek har hævdet, at hun ved meget mere om mordet på Kennedy end vi andre, at månelandingen er opfundet og lignende viderværdigheder?
Jeg går uden videre ud fra, at det for normalt fungerende mennesker er svært at tage Lone Nørgaard alvorligt.”