Getting your Trinity Audio player ready...
|
Kriminelle fra Sverige samt illegale migranter og omrejsende kriminelle fra Tyskland er fra den 12. maj sikret mere eller mindre fri adgang til Danmark.
Regeringen fjerner grænsekontrollen til Sverige. Og ændrer den mod tyskland.
Det sker på et tidspunkt hvor der mere end nogensinde er brug for en skærpet grænsekontrol på de danske grænser.
Strømmen af illegale migranter er vokset dramatisk. Det er så voldsomt, at Italien har indført undtagelsestilstand på grund af det største asylpres siden 2016.
Men Danmark lemper altså netop i denne situation grænsekontrollen.
Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) i dag i en pressemeddelelse, hvor det blandt andet hedder:
”Regeringen har i dag meddelt EU-Kommissionen, at grænsekontrollen mod Sverige ophæves. Samtidig omlægges grænsekontrollen mod Tyskland.”
SVM-regeringen, der i øjeblikket har danmarksrekord i dårlige meningsmålinger, vil i forbindelse med den dansk-tyske grænse slække på indrejsekontrollen og i stedet fokusere på patruljer i baglandet.
”Det er en god dag for Danmark og vores naboer,” udtaler Peter Hummelgaard i pressemeddelelsen.
Omlægningen af grænsekontrollen vil ifølge Justitsministeriet som udgangspunkt vare fra den 12. maj og frem til 11. november.
I hvert fald en god dag for kriminelle og illegale
Med nedlukningen af grænsekontrollen mod Sverige er der under alle omstændigheder skabt en god dag for det stigende kriminelle samarbejde, der finder sted mellem indvandrerbanderne på begge sider af Øresund.
Det er især fra Sverige og ikke Tyskland, den brutale og personfarlige kriminalitet kommer.
Det planlagte attentat mod Jyllands-Postens redaktion på Rådhuspladsen i København 2010 trak spor til Sverige med tre mænd, der var rejst ind i Danmark bevæbnet med blandt andet maskinpistoler.
Ligeledes trak bombeattentatet mod Skattestyrelsen i 2019 spor til Sverige, hvorfra to svenskere blev dømt.
Dobbeltdrabet i Herlev 2020 blev begået af en svensk dødspatrulje, og det var ligeledes tre svenske bandemedlemmer fra Malmø, der i februar 2022 stod bag drabet på en 36-årig mand på Vesterbro.
For blot lige at nævne nogle få eksempler på den svenske bandekriminalitet, der selv med grænsekontrol har bredt sig ind i Danmark.
Og fremover vil der for alvor være frit spil.
Omrejsende indbrudstyve og langfingrede romaer
Den kriminalitet, der syd fra kommer ind via den dansk-tyske grænse, er af en helt anden karakter.
Der er primært tale om indbrudstyve fra dels de baltiske lande og dels de tidligere østeuropæiske lande, der desuden også er leveringsdygtige langfingrede romaer.
Ligeledes er den grænseoverskridende kriminalitet her karakteriseret ved menneskesmugling og menneskehandel.
Grænsekontrol afslørede sidste år over ét tons narko
Ud over omrejsende tyvebander og langfingrede romaer samt menneskesmuglere med videre er det også narkoen, der kommer ind i landet syd fra, og hvoraf en del videresendes til Sverige og Norge.
Sidste år afslørede den personlige grænsekontrol, som SVM-regeringen nu vil svække, forsøg på indsmugling af i alt 1,5 tons narkotika.
Det er primært sket ved den dansk-tyske landegrænse i Sønderjylland, den søværts grænse mod Tyskland i Rødby og Gedser samt i Københavns lufthavn, hvor toldere og politi med hjælp fra narkokunde har afsløret de store mængder.
Sidste år havde grænsekontrollen således 3.300 sager om narkosmugling. Det er 400 flere sager end i 2021, skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.
Men den form for grænsekontrol skal altså nu neddrosles til gavn og glæde for narkosmuglerne samt tyvebanderne og romaerne for slet ikke at tale om menneskesmuglerne.
Har Rigspolitiet fået vredet armen om?
Noget kan tyde på, at regeringen har vredet armen om på den myndighed, der skal forestille af have ekspertisen på området.
I hvert fald citeres Rigspolitiet for følgende i Justitsministeriets pressemeddelelse:
”Det er rigspolitiets vurdering, at omlægningen af grænsekontrollen vil have en positiv effekt i forhold til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet, der påvirker alle politikredse.”
Men hvor er belægget for den påstand? Hvilke undersøgelser bygger rigspolitiet sin påstand på?
Og hvorfor ikke gøre begge dele: Bevare grænsekontrollen og øge indsatsen over for de kriminelle.
Integrationsministeren frygter asylpres
Samtidig med, at justitsminister Peter Hummelgaard vil svække indrejsekontrollen ved de dansk-tyske grænser, frygter udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) et nyt asylpres mod Danmark.
”Det er godt, at vi har en relativt lav tilstrømning af asylansøgere, fordi det betyder, at integrationsindsatsen bedre kan følge med,” udtalte Kaare Dybvad Bek i en pressemeddelelse den 10. april og fortsatte:
”Men vi må ikke læne os tilbage i sofaen og tro, at den hellige grav er vel forvaret.”
Dybvad Bek henviste i den forbindelse til, at sidste år søgte mere end 950.000 om asyl i EU. Det er det højeste tal siden migrationskrisen i 2015-16.
Ligeledes nævnte han Østrig, som med næsten ni millioner indbyggere modtog mere end 100.000 asylansøgninger sidste år
”Det er helt vilde tal, som viser, at vi ikke har kontrol med tilstrømningen. Det er uholdbart,” lyder det fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek.
Til gengæld mener justitsminister Peter Hummelgaard, at ”det er en god dag for Danmark,” at kontrollen med tilstrømningen vil blive svækket fra den 12. maj og frem til 11. november.
Kilder til denne artikel:
https://www.toldst.dk/nyheder/presse-og-nyheder/toldere-fandt-1-5-ton-narkotika-i-2022/