Når det gælder indvandring, er der ingen smalle steder. De offentlige kasser står pivåbne og pengene fosser ud.
Den seneste beregning af de udgifter, indvandringen påfører den danske økonomi, er fra 2018.
Her skønnede Finansministeriet, at indvandringen i 2018 kostede samfundet 31 milliarder kroner netto.
Lidt over halvdelen af disse udgifter, eller i alt 55 procent, bliver brugt på indvandrede muslimer med høj kriminalitet fra de 24 såkaldte Menapt-lande.
Siden da og frem til udgangen af 2022 har i alt små otte tusinde indvandrere med familie fået asyl i Danmark med de stigende udgifter, det automatisk vil medføre.
Medens milliarderne således ruller lystigt til indvandring, mangler staten penge til fremtidens forsvarsudgifter.
Ekstraudgifter på 38 milliarder kroner
Det har længe været et anerkendt faktum, at landets forsvar gennem de seneste år har været i en elendig forfatning.
Situationen er nu så alvorlig med mangel på krudt og kugler samt ikke mindst soldater, at Hærens næstkommanderende, brigadegeneral Henrik Lyhne, nu slår alarm.
”Det her er et nødråb. Situationen er særdeles kritisk, især fordi vi mangler soldater som aldrig før. Jeg har været 40 år i Forsvaret, og det har aldrig set så skidt ud,” siger Henrik Lyhne til TV 2.
Det skal der nu ændres på efter Ruslands angreb på Ukraine.
Således er der i Folketinget bred enighed om, at der skal investeres massivt i det danske forsvar, samt at Danmark skal leve op til Nato’s målsætning om at bruge 2,0 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på landets forsvar.
I første omgang skal der alene til flyvevåbnet skaffes 20 milliarder kroner til indkøb af de alt 27 nye F-35A Campus kampfly, som fra 2027 skal afløse de veltjente og 40 år gamle F-16 fly i forsvaret af det danske luftrum.
Dertil kommer, at regeringen har fremrykket beslutning om, at Danmarks militærbudget skal op på 2,0 procent i 2030 og ikke i 2033, som det oprindeligt fremgår af regeringsgrundlaget.
Ifølge beregninger fra CEPOS vil det betyde, at der over de næste syv år ud over de 20 milliarder til kampflyene skal skaffes ekstra 18 milliarder kroner til forsvaret.
Den med store bededag holdt ikke vand
Det er stadig et åbent spørgsmål, hvordan regeringen vil stampe de ekstra milliarder op af jorden.
Den med store bededag til finansiering af forsvaret har regeringen måttet anerkende var en fuser.
Øgede skatter og afgifter kan heller ikke bruges i og med, at regeringen i sit arbejdsgrund har forpligtet sig til et skattestop således at forstå, at hvis en afgift øges, vil personskatten blive sat tilsvarende ned og omvendt, hvis personskatten øges.
Men selv hvis politikerne på den ene eller anden måde finder finansiering til de øgede forsvarsudgifter, er der et andet og særdeles væsentligt problem, der først skal løses.
Og det er Forsvarsministeriets katastrofale mangel på evne til bnåde at administrere økonomi og planlægge investeringer.
Har udskudt forhandlingerne om nyt forsvarsforlig
Det hidtidige forsvarsforlig, der blev indgået i 2018, udløber i år, og det var meningen, at forhandlingerne om det næste forsvarsforlig skulle være startet i januar måned.
Men nu har fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udskudt forhandlingerne, efter at Rigsrevisionen har offentliggjort en sønderlemmende kritik af Forsvarsministeriet.
”Som fungerende forsvarsminister har jeg brug for at få både et klart overblik omkring forsvarets samlede økonomi og være i stand til at svare på den kritik, som rigsrevisorerne og statsrevisorerne har rejst af forsvarets økonomistyring,” siger Troels Lund Poulsen til Jyllands-Posten.
Han vil derfor udskyde forligsforhandlingerne indtil det kasseeftersyn, som forhenværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) satte i gang, ligger klar.
Kan ikke fuldt ud redegøre for over 12 milliarder kroner
I forbindelse med forsvarsforliget 2018 – 2023 fik Forsvarsministeriet tilført ekstra 12,8 milliarder kroner, men kan ikke fuldt ud redegøre for, hvordan pengene er blevet brugt.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en sønderlemmende rapport om ministeriets manglende evne til at håndtere både økonomi og planlægning.
Det er den rapport, der nu får Troels Lund Poulsen til at udskyde forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig.
I forbindelse med forsvarsforliget i 2018 blev Forsvarsministeriet pålagt i alt 79 initiativer, der skulle gennemføres, men her ved forligets udløb i år mangler der stadigvæk 18.
Og de udgør vel at mærke halvdelen af de 12,8 milliarder kroner, Forsvarsministeriet fik tilført.
Ingen kampklar brigade og ingen ammunition til fregatterne
Blandt de mange forsinkelser er opbygningen af en ny brigade, ”Hærens Knytnæve”, bestående af 4.000 mand.
Den skulle stå klar ved udgangen af i år, men mangler både mandskab og materiel, og hvornår den vil være kampklar, er der ingen, der aner
”Det er det helt store spørgsmål lige nu. Jeg håber, at det bliver, mens jeg stadig er aktiv i forsvaret, og jeg har tre og et halvt år tilbage,” lyder det fra brigadegeneral Henrik Lyhne.
Ligeledes er blandt andet opbygningen en let infanteribataljon i Haderslev forsinket, for slet ikke at tale forsinket anskaffelse af SM-2 missiler til flådens fregatter.
Kan hverken redegøre for udgifter eller budget
De bedrøvelige kendsgerninger er ifølge Rigsrevisionen, at man i Forsvarsministeriets departement åbenbart har ladet stå til uden at bekymre sig om, hvorvidt målsætningerne i forsvarsforliget bliver opfyldt.
Således konkluderer Rigsrevisionen blandt andet, at:
”På grund af den manglende opfølgning på de enkelte forligsinitiativer kan Forsvarsministeriet ikke fuldt ud redegøre for de udgifter, som ministeriet indtil videre har haft i forbindelse med implementeringen af forsvarsforliget.”
Og videre hedder det:
”Ministeriet kan heller ikke redegøre for, hvad det samlet set må forventes at koste at gennemføre initiativerne,” anfører Rigsrevisionen og fortsætter:
”Ministeriet ved således ikke, om der er initiativer, der er blevet dyrere at gennemføre end forventet, og har ikke overblik over omfanget af udgifter, der må forventes at blive udskudt til den kommende forligsperiode.”
Desuden har Forsvarsministeriets departement ikke fulgt op på effektiviseringsinitiativerne og kan derfor ikke redegøre for, i hvilket omfang effektiviseringerne er opnået, fremgår det ligeledes i et af de mange punkter Rigsrevisionens kritik
Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen i august 2022 efter en anmodning fra Statsrevisorerne.
CEPOS: Det er opskriften på skandaler
I Berlingske har Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS, opsummeret situationen i Forsvarsministeriet, sådan som han ser den:
”Vi står foran en voldsom udvidelse af forsvarsbudgettet, som tilmed skal ske i et ret forceret tempo. Når man kombinerer det med, hvor meget kritik der har været af Forsvarsministeriets økonomistyring, er der ingen grund til at føle sig tryg,” siger Mads Lundby Hansen og forsætter:
”Det er opskriften på skandaler – fejlindkøb, budgetskred og projekter, der kører af sporet.”
Kilder til denne artikel:
https://rigsrevisionen.dk/Media/638094652408610662/SR1022.pdf
file:///C:/Users/Bruger/Downloads/regeringsgrundlag-2022%20(1).pdf
