I disse tider vrimler det med militæreksperters vurderinger af, hvordan Ruslands krig mod Ukraine vil udvikle sig.
Langt de fleste af disse eksperter har med god grund slået fast, det ikke er gået, som Kreml-diktator Putin havde forestillet sig.
Rusland har lidt voldsomme tab. Putin har kastet et enormt antal soldater ind i kampen, men uduelig ledelse og for dårligt udstyr har kostet ufatteligt mange af dem livet.
Med hovedet under armen
Jævnligt har den russiske kampindsats været præget af desorganisering. Man har således kunnet se russiske kampvogne manøvrere med hovedet under armen og bevæge sig ind i områder, som har vist sig at være rene dødsfælder.
Den russiske militærledelse har dog kværnet videre, fordi der var rigeligt med soldater at tage af.
Men de store tab af soldater og materiel tærer naturligvis på den russiske militærmaskine.
Den dårligt organiserede russiske krigsførelse har blandt andet den vigtige konsekvens, at selv dér, hvor de russiske styrker er talmæssigt klart overlegne, gør de ofte kun langsomme fremskridt og med voldsomme tab.
Det er for nylig blevet demonstreret i de heftige kampe om to meget omtalte byer, Vuhledar og Bakhmut i det østlige Ukraine.
Bakhmut
Ukraine er klar over, at man ikke kan fastholde kontrollen med Bakhmut. Her koncentrerer man sig nu om at gøre den russiske fremrykning så besværlig og langsommelig som muligt.
Man vil tilføje russerne størst mulige tab, og man vil sikre sig, at de ukrainske styrker får mulighed for en organiseret tilbagetrækning.
Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Rusland trods stor talmæssig overlegenhed har haft alvorlige problemer med at indtage Bakhmut.
Russisk desperation
Vuhledar kan blive endnu et eksempel på, at russerne i mangel af bedre slår ind på, hvad man kan kalde ”den brændte jords taktik”:
Man sønderbomber en by, indtil der ikke længere er nogen huse, hvor ukrainske soldater kan gå i dækning. Men det er altså en ren ruinhob, som der står ”russisk desperation” skrevet hen over.
Ruslands forsøg på at indtage Vuhledar er indtil videre gået katastrofalt dårligt. Senest har russerne gjort et nyt stort forsøg i forbindelse med, hvad New York Times med ukrainske kilder har kaldt ”det hidtil største panserslag i denne krig”.
Men foreløbig har russerne ikke været i stand til at gennembryde de ukrainske forsvarslinjer og indtage Vuhledar.
Man har lidt betydelige tab, men kun vundet meget lidt terræn. Ifølge ukrainske kilder er omkring 300 russiske soldater døde eller sårede i disse kampe.
Manden, der fortæller, hvornår krigen ender, og hvem der vinder
Kendsgerninger som disse har fået en schweizisk militærøkonom til at fremlægge en opsigtsvækkende vurdering af, hvornår Ukraine-krigen ender, og hvem der vinder den.
Han hedder Marcus Keupp, og han er docent ved militærakademiet i Zürich. Keupp udtaler sig til magasinet ”Bilanz”, og han går frisk til sagen. (BILD)
Ud fra de hidtidige russiske tab af militært materiel, slår militærøkonomen fast, at ’nedslidningsraten’ på Ruslands militære materiel er enormt høj. Han vurderer, at russerne hver dag mister fem panservogne og seks pansrede mandskabsvogne.
Ud fra det kan man, ifølge Keupp, lave et regnestykke over, hvor hurtigt det russiske materiel bliver slidt ned. Han mener, at det vil gå langt hurtigere end under Anden Verdenskrig.
”Så taber Rusland krigen”
Keupps antagelse er altså, at Rusland hver dag mister fem panservogne og seks pansrede mandskabsvogne. Og så vurderer han, hvornår Rusland kommer til at opleve en alvorlig våbenmangel.
På den baggrund trækker han sin konklusion meget bombastisk op: ”Til oktober taber Rusland krigen.”
Han ræsonnement lyder: Russerne kommer gradvis til at mangle materiel, herunder den nødvendige teknologi. Og selv om man har mange soldater, så skal der være tid til at oplære stadig nye soldater i at bruge en kampvogn og andre våben.
Putin er alvorligt presset
Naturligvis skal man tage Keupps regnestykke med flere gran salt. Men han har den relevante pointe, at Rusland ikke bare kan klare krigen på, at man sender et hav af nye soldater til slagtning. Man vil komme til at mangle både materiel og kvalificerede soldater.
Det er muligt, at Putins styrker snart vil kunne indtage byen Bakhmut. Men det vil trods alt kun være en mindre brik i det store militære opgør.
Kendsgerningen er, at Putin er alvorligt presset.
Han sender masser af soldater og våben i hovedet på ukrainerne. Men resultaterne af de russiske anstrengelser har foreløbig ikke været imponerende.
Kinas rolle
Indtil videre har ukrainerne været russerne overlegne i evnen til at føre krig.
Og på Ukraines side vil der nu komme et stigende antal moderne kampvogne og andre panservåben, som er mere avancerede end russernes.
Militærøkonomen Marcus Keupp er måske lovlig rask i slaget, når han uden forbehold siger, at Rusland taber krigen til oktober. Man må selvfølgelig holde sig for øje, at der er store ubekendte faktorer i spil – herunder Kinas fremtidige rolle.
Men ukrainerne har noget at have deres kampgejst i.
