Højesteret har onsdag underkendt en administrativ afgørelse om fratagelse af statsborgerskab og dermed givet en IS-kvinde sit danske statsborgerskab tilbage.
Det er en dansk-iransk kvinde, der tilsluttede sig Islamisk Stat (IS) og i dag bor med sine to børn i en lejr i det nordlige Syrien.
Højesterets dom betyder, at regeringen nu tilbyder hende evakuering til Danmark.
Det fastslår justitsminister Peter Hummelgaard (S) over for Ritzau.
– Herefter er det – i lighed med den tidligere regerings linje – regeringens udgangspunkt, at hun som dansk statsborger med børn i lejrene i det nordlige Syrien tilbydes evakuering til Danmark. Det vil myndighederne nu se nærmere på, siger ministeren.
Udlændingeminister Kaare Dybvad siger, at han ikke vil ændre loven.
Sådan startede det:
Hun var 20 år gammel, da hun fortalte sin familie, at hun skulle på ferierejse til Syrien og ville vende tilbage, når ferien var slut.
Det var i april 2015, og siden har familien af gode grunde ikke set noget hende.
Sammen med sine to børn sidder hun i øjeblikket som fange i den kurdisk kontrollerede al-Roj lejr i det nordøstlige Syrien.
Giftede sig med et højtstående IS-medlem
Ved ankomsten til Syrien giftede hun sig med en mand af tyrkisk oprindelse, og som ifølge CIA var et højtstående medlem af Islamisk Stat.
Under sit ophold i Syrien havde hun via Facebook udelukkende sporadisk kontakt med sin forældre uden at fortælle dem, hvor hun opholdt sig, men kun at hun havde det godt.
Knap fire år efter at hun havde forladt Danmark blev hun under ildkampe i marts 2019 taget til fange i Baghouz, der var Islamisk Stats sidste bastion, og hvor hendes ældste søn blev fanget i krydsilden og mistede livet.
Sammen med sine to tilbageværende børn blev hun i første omgang anbragt i al-Hol lejren i Syrien.
Først på det tidspunkt blev hendes forældre af en journalist orienteret om, hvor hun befandt sig og hvorfor.
Blev frataget sit danske statsborgerskab
Lidt over et år efter sin tilfangetagelse meddelte Udlændinge- og Integrationsministeriet hende den 17. juni 2020, at hun havde fået frataget sit danske statsborgerskab med denne begrundelse:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at du har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, og at du derfor, idet du vurderes også at have iransk statsborgerskab, kan fratages dit danske statsborgerskab.”
Denne afgørelse ankende hendes beskikkede advokat, Bjørn Elmquist, til Københavns Byret, som imidlertid gav Udlændinge- og Integrationsministeriet medhold.
Sagen gik herefter videre til Østre Landsret, som den 24. maj sidste år ligeledes stadfæstede ministeriets afgørelse om at fratage kvinden sit danske statsborgerskab.
Det skete ligesom i byretten med henvisning til, at hun også var iransk statsborger og dermed ikke ville blive statsløs.
Men den begrundelse er Højesteret delvis uenig i
For at forstå Højesterets afgørelse er det vigtigt at holde sig for øje, at Højesteret ikke er uenig i begrundelsen for at fratage kvinden sit statsborgerskab.
Altså tilslutningen til IS, og som Højesteret i en tidligere sag har blåstemplet som begrundelse for at fratage statsborgerskab.
I denne sag handlede det udelukkende om, hvorvidt det dobbelte statsborgerskab kunne siges at være reelt ud over en registrering på en fødselsattesten.
Og det fandt Højesteret ikke, at det er.
Det såkaldte proportionalitetsprincip
Den aktuelle sag handlede således udelukkende om det såkaldte proportionalitetsprincip.
I den forbindelse udtalte Højesteret blandt andet, at det fremgår af lovmotiverne, at der ikke bør ske fratagelse af indfødsret, hvis den pågældende ikke har nogen eller alene en meget ringe tilknytning til et andet land.
I Højesterets afgørelse hedder det således, at:
”A har hverken haft bopæl i Iran eller i øvrigt opholdt sig i Iran i længere tid, og har heller ikke kontakt til slægtninge i Iran, ligesom hun ikke taler farsi, som er Irans officielle sprog. Højesteret fastslog herefter, at A alene har en meget ringe tilknytning til Iran.”
”Højesteret fastslog på den baggrund,” hedder det videre i afgørelsen, ”at ministeriets afgørelse ikke var i overensstemmelse med det krav om proportionalitet, der gælder efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.”
Hvorpå Højesteret konkluderer, at:
”Ministeriet kunne således ikke fratage A hendes danske statsborgerskab, og afgørelsen blev ophævet som ugyldig.”
Ministeren: Dommen rykker ikke ved lovgrundlaget
I Udlændinge- og Integrationsministeriet ryster den ansvarlige minister Kaare Dybvad Bek (S) ikke på hånden som følge af Højesterets afgørelse.
”Vi tager dommen til efterretning. Nu skal vi nærlæse detaljerne,” siger han til Ritzau og forsætter:
”Som jeg forstår det, sætter Højesteret ikke spørgsmålstegn ved loven, men at man i det konkrete tilfælde ikke har kunnet løfte bevisbyrden. Det er ikke et nederlag for lovgivningen som sådan.”
Altså den bevisbyrde, der handler om, at det dobbelte statsborgerskab til en vis grad skal være reelt og ikke blot et par ord på en fødselsattest.
Vil blive tilbudt evakuering til Danmark
Efter via Højesterets afgørelse at have fået sit danske pas tilbage vil kvinden nu blive tilbudt evakuering til Danmark.
Det fastslår justitsminister Peter Hummelgaard (S) over for Ritzau.
”Det vil myndighederne nu se nærmere på,” siger ministeren i en skriftlig kommentar.
Højesteret har tidligere blåstemplet fratagelse
Hvad angår selve lovgrundlaget for at administrativt at fratage IS-tilhængere i Syrien deres danske statsborgerskab er der ingen konflikt mellem Højesteret lovgivningen.
Således har Højesteret så sent som den 5. oktober sidste år blåstemplet en administrativ fratagelse af dansk statsborgerskab i forbindelse med tilslutning til Islamisk Stat.
Der var tale om en kvinde, som udover at være dansk statsborger også havde marokkansk statsborgerskab
I december 2014, hvor hun var 25 år gammel, forlod hun sammen med sin ægtefælle Danmark for at tilslutte sig Islamisk Stat, og hvor ægtefællen deltog i kamphandlinger, indtil han blev dræbt i december 2015.
Efter mandens død blev hun gift med en afghansk Islamisk Stat-kriger, som hun har har to børn sammen med.
Blev taget til fange og mistede sit danske statsborgerskab
I efteråret 2018 blev hun taget til fange af de kurdiske selvstyremyndigheder og har siden opholdt sig i al-Roj-lejren sammen med børnene.
Som følge af hendes tilknytning til Islamisk Stat, fratog Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 hende sit danske statsborgerskab.
Blandt andet med henvisning til, at hun også var marokkansk statsborger.
Højesteret: Tilknytningen til Marokko er solid nok
Den afgørelse ankede hun til Østre Landsret, som imidlertid gav ministeriet medhold, hvorefter sagen gik videre til Højesteret, som i lighed med landsretten også gav ministeriet medhold.
”Hun brød alle bånd til Danmark. På tidspunktet for ministeriets afgørelse havde hun som følge heraf ikke længere en stærk tilknytning til Danmark,” anførte Højesteret blandt andet og fortsatte vedrørende tilknytningen til Marokko:
”A havde ikke på tidspunktet for ministeriets afgørelse en væsentlig tilknytning til Marokko, men hun var dog ikke helt uden tilknytning til dette land, hvor hun boede de første fire år af sit liv,” hvorefter det videre hedder:
”Højesteret lagde i den forbindelse til grund, at hun i kraft af sin opvækst i en familie, hvor begge forældre stammede fra Marokko, har et vist kendskab til marokkansk skik, kultur og levevis og til det marokkanske sprog.”
Her var der altså ikke noget at komme efter i modsætning til den aktuelle kendelse om værdien af det iranske statsborgerskab.
Denne artikel er udelukkende baseret på udskrifter fra Højesteret og Østre Landsret:
https://domsdatabasen.dk/#sag/2598/3094
https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2022/10/fratagelse-af-dansk-statsborgerskab/
