Lovgiverne i VLAK-regeringen med DF som støtteparti (2016-2019) gjorde i 2019 regning uden vært, da de vedtog det såkaldte Paradigmeskift, som Socialdemokratiet i øvrigt tilsluttede sig og videreførte.
Skiftet betød, at nu skulle fokus være på hjemsendelser, når de, der havde opnået flygtningestatus, ikke længere havde behov for beskyttelse. Og der blev oprettet en Hjemrejsestyrelse og hjemrejsecentre.
Holdningen var, at tilknytningen til Danmark ikke fremover skulle betyde alverden. Det var først og fremmest sikkerheden i hjemlandet, der afgjorde om f.eks. somaliere, syrere og afghanere skulle sendes hjem. De skulle ikke gøres til indvandrere.
Men lovgiverne kan lovgive lige så tosset, de vil, de er blot en lille brik i det store spil. Andre spillere står over de love, som vedtages i Folketinget. Hvad angår flygtninge, er det Flygtningenævnet og Menneskerettighedskonventionen artikel 8, der tager teten.
Paradigmeskiftet og Flygtningenævnet
Lovgiverne bestemte, at der, når det gjaldt flygtninge, som ikke længere havde et beskyttelsesbehov, skulle der tages mindst mulig hensyn til udlændingelovens § 26 (hensynsparagraffen – se nederst). Udlændingestyrelsen blev pålagt at ”gå til grænsen” af konventionerne i forsøget på at inddrage flygtningenes midlertidige opholdstilladelser. Dette samt andre foranstaltninger vedrørende udlændinge fremgår af finansloven 2019 side 25 – 40, hvor man i øvrigt efter hvert punkt kan se, hvor ufatteligt mange millioner, der sættes til side til paradigmeskiftet. Men dog trods alt billigere end at lade migranterne blive.
Mens Flygtningenævnet i 2019 ”loyalt gik ind og håndhævede logikken i paradigmeskiftet”, som juraprofessor Jens Elo Rytter i Jyllands-Posten (bag betalingsmur) udtrykker det, forsvandt Flygtningenævnets loyalitet, efter at man havde fundet ud af, ”at det vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) at sende velintegrerede syrere og somaliere ud af landet – uagtet ønskerne fra et bredt flertal på Christiansborg.”
Og – kan man tilføje – det var og er også et endog meget stort ønske for et bredt udsnit af befolkningen.
Jens Elo rytter anfører videre: ”Jeg har læst masser af afgørelser fra 2022 og 2023, hvor man lægger endog ganske meget vægt på, at personen taler flydende dansk. Nogle steder står der ligefrem, at vedkommende ikke engang havde en tolk med i nævnet”.
Jens Elo Rytter konkluderer: ”Med den nuværende praksis i Flygtningenævnet forekommer betydningen af paradigmeskiftet at være meget begrænset.”
Menneskerettighedskonvention artikel 8
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 (beskyttelse af familieliv) kan bruges til lidt af hvert, selv om den oftest er anvendt til at tvinge medlemsstaterne til ikke at skille sig af med andre landes forbrydere.
Men nu har Flygtningenævnet fundet ud af, at den da også må kunne bruges på migranter på midlertidigt ophold i Danmark. Og som tænkt, så gjort, anvendes og fortolkes artiklen nu som et anker til at blive i Danmark for migranter, der burde rejse til deres hjemland. Og det er naturligvis ikke kun migranten, men hele familien, der skal rejse hjem. Så beskyttelse af familielivet i henhold til artikel 8 må siges at være intakt.
Så uanset lovgivning, paradigmeskift, befolkningens ønsker, er det Flygtningenævnet, der bestemmer, at migranter på midlertidigt ophold ikke skal hjemsendes.
Havde det mon ikke været muligt for politikerne at udforme loven, så en højere instans ikke blot kan skalte og valte, som det passer den?
I øvrigt har Sverige nu også foretaget et paradigmeskift for at forhindre, at arabere kommer til Sverige. Det kommer nok heller til at fungere, hvis det svenske Flygtningenævn er lige så illoyalt som det danske.
Hvad betyder velintegreret?
Definitionen på en velintegreret migrant, der har fået flygtningestatus, er for erhvervslivet/fagbevægelsen, venstrefløjen og Flygtningenævnet, at migranten taler dansk, har job eller er under uddannelse og samtidig også deltager i foreningslivet. Det er de objektive kriterier, som er umiddelbart målbare.
Og længere kan de ikke tænke. Hvad folk har ”inde i hovedet”, altså om migranterne overhovedet ønsker eller arbejder hen imod at blive en del af vores fællesskab, er for dem uden betydning. De værdier, der er vores, er for langt de fleste udefrakommendes side lige til lossepladsen. Værdier som f.eks. demokrati, kønsligestilling og religionsfrihed (og fri for at tro på noget og blive belemret med andre folks tro) synes at være afskyvækkende for de fleste udlændinge fra muslimske og afrikanske lande.
En tæt tilhyllet arabisk kvinde i Malmø giver udtryk for det samme som mange – alt for mange – især i ghettoområder i Danmark gør det: “det känns som att du är hemma i arablandet”.
Catch 22
For at understøtte migranterne til en bedre fremtid i hjemlandet, når de skal tilbage og hjælpe med til at opbygge deres land igen efter en krig, har politikerne i deres hjerters godhed tilbudt dem en mulighed for at vedligeholde eventuelle færdigheder eller få en uddannelse.
Det har vist sig at være en fejltagelse af de helt store. Uden hjælp til at forbedre sine muligheder i hjemlandet ville de ikke i Flygtningenævnets terminologi være ”integreret”, og nævnet ville have fulgt loven. Men netop støtten til at dygtiggøre sig betyder, at Flygtningehjælpen kan sætte en stopper for deres hjemrejse, selv om der er brug for migranterne i deres hjemlande.
Hvordan kan i øvrigt voksne mennesker, der migrerer til andre lande, selv efter at have været væk i måske 8-10 år have ringere tilknytning til deres eget land end til Danmark?
Det afskyelige land
Med undtagelse af måske et par håndfulde migranter, betragter langt de fleste vores land, klima, mad, religion, traditoner, historie og nok allermest selve befolkningen som afskyeligt. Så hvad kan årsagen mon være til, at de er så svære at slippe af med, når de først er kommet over grænsen?
- 26 i udlændingeloven
Der skal tages hensyn til udlændingens tilknytning til det danske samfund, alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, udlændingens tilknytning til herboende personer, udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og risikoen for, at udlændingen (….) vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
