|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog, medlem af Forum af islamforskere
Har vi ikke snart hørt Paludans budskab? Kan han blive ved og skal han have lov at blive ved, tænker mange sikkert. Til det forklarede jurist Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia i Berlingske: ”Ytringsfrihed og religiøs tolerance er to sider af samme mønt. Den samme ret, der tillader islam-hadere som Paludan at brænde koranen, beskytter muslimer mod politiske krav om, at koranen skal forbydes”. (citeret efter Jyllands Posten 26. 07.23).
Mange islamisk lærde, ynder at fremstille islam som fredens religion, selvom forsker Tina Maegaard, for længe siden har påvist det voldsomme had koranen indeholder sammenlignet med andre religioners hellige bøger. Det er imidlertid ikke kun koranen der opfordrer til jødeforfølgelse og kamp mod anderledes troende. nutidige lærde muslimer viser også deres vrede mod ikke-muslimer.
I Danmark sælger imam Abdul Wahid Pedersen fx en bog, der opfordrer til had. Elske og Hade for Allahs skyld af Shaykh Saleem al-Hilaalee. Den står på min hylde og opfordrer bestemt ikke til tolerance men til parallelsamfund og aggressiv modkultur.
Her er nogle uddrag:
”En muslim hader yderligere de vantro, hyklerne og mennesker, der bringer nyopfindelser og synd i islam, siden de gør det som Allahh hader, og derfor hader en muslim disse for Allahs skyld ”.
” Alliance og separation ( al-walaa waal baraa) er fundamentet, og at elske og hade er en konsekvens af dets fuldbyrdelse”.
”At elske og hade er en naturlig følge af alliance og separation – ikke det modsatte”.
”For Allahs skyld, kære bror, det at elske og hade for Allahs skyld er det ædle toppunkt af troens fuldbyrdelse ”.
Elske og hade for Allahs skyld er udgivet af velmenende folk i Aarhus: Islamisk Viden og Info Center Nørrealle 34 8000 Århus (u.årstal)
Forsker Pnina Werbner har beskrevet tendensen i UK i The Migration Process. (1990) Det var hende der udformede begrebet selv-separation, før man her talte om parallelsamfund. Hun påviste at integration ikke blev fremadskridende med årene for muslimske pakistanere. Det samme forhold har forsker Rud Koopmans peget på i nyere europæisk forskning for alle muslimske grupper i EU i bogen Islams forfaldne hus – De religiøse årsager til ufrihed, stagnation og vold (2020).
Denne viden understøttes i øvrigt af arabiske forskere i UNDP Arab Human Development Report, der udgives med jævne mellemrum af FN, og viser ”for svag og ulykkelig” udvikling i hjemlandene. Det vil eksempelvis sige væk fra FN’s menneskerettigheder mod uligestilling, vold, korruption og religiøs fanatisme.
—————————————————————————————————-
Af Visti Christensen
Tænk, hvis mandlige ledere i muslimske lande ville sige undskyld til kvinderne for den koranbefalede undertrykkelse, de udsættes for? Og hvilken fredelig normalisering ville det ikke afstedkomme, hvis de takkede Vesten, fordi vi afbrænder koraner, for derved at tilkendegive, at vi er imod slaveri, og går ind for personlig frihed og ligeberettigelse mellem mænd og kvinder?
Nultolerance
Som Kirsten Damgaard her i DKA påpeger, er enhver tolerance overfor islam en bjørnetjeneste mod sund fornuft, kvinders frigørelse og deres ligeberettigelse i verden. Og at muslimske ledere udtaler, at det er en hån mod deres profet, en hadforbrydelse og en gudsbespottelse at afbrænde koranen, – det bør altså ikke kunne gøre normale lande bløde i knæene. Og det uanset at Danmarks Udenrigsminister nu vil holde hånden over muslimerne og deres ’hellige bog’, som for alle andre end muslimer kun er papir med tryksværte på, mens muslimer tror, det er deres Gud Allahs egen, personlige og fysiske håndskrift.
Rasmus Paludan
Politikere kalder koranafbrænderen Rasmus Paludan for en dum provokatør, som Politiet desværre må bruge resurser på at beskytte. Men uanset om man nu er enig med ham i hans politiske modstand mod muslimer eller ej, så savner man fra modstandernes side samme koranindsigt som Paludans, ligesom man savner en intelligent og dækkende forklaring på, hvorfor man fra officiel dansk side fortsat vælger at acceptere vold, selvtægt, kriminalitet og islamiserende demokratimisbrug i vore frie, vestlige lande.
Folkets opvågnen
Man undres over, at folkeflertallet ikke har sagt fra over for den forkælende hensyntagen til muslimer, der siden 1983 har fundet sted i vort land. Vi burde for længst have forsamlet os på møder med det ene formål at forlange svar på, hvor langt og hvor længe vi ville finde os i, at der skulle tages hensyn til, at Koranens ord, bestemmelser og shariapåbud. Og hvor længe ghettodannelser, muslimsk autonomi og forgodtbefindende skulle kunne hindre eller misbruge vore vante goder og servicefunktioner. Grundtvig satte i sin tid navn på en lignende situation: ”Folket sov, som lig i kiste, kæmper sov, som kampesten!” Men Regeringen vil ikke vågne og beskytte vort forsvarsløse demokrati på handlekraftig vis.
Berøringsangst
At Rasmus Paludan afbrænder koraner, er ikke kun et udtryk for, at han ønsker koranen forbudt i vort land. Sådan som Regeringen påstår. Han ønsker selve islam forbudt i Danmark. For ham og andre er det nemlig indlysende, at denne fallosorienterede hedenske religion med en afsporet sexundertrykkelse af kvinders ret til frihed, skriger til himlen. Men alligevel får lov at forkynde dette fysisk og belærende i ord og gerning, og af moskeernes synlige, symbolske fallosminarettårne. Islams religiøse ledere ynder at fremstille islam som en fredens religion. Også selvom det burde være synligt for alle, at islams fred kun opnås ved tvang og dødsstraf, hvis man afviger det mindste fra koranens bogstavtrældom.
Religiøs fanatisme
Danmark og Sverige har hævet ’trusselsniveauet’ pga. syge reaktioner fra islamisk side. Senest Sverige pga. koranafbrænding. Men tænk, at hjernedød muslimsk overtro på en bogs fysiske guddommelighed kan få normale lande til at skrue op for egen sikkerhed, fordyrende demokratiudgifter og den nationale dødsfrygt. Det er da fornuftens fallit og kapitulation. Og hvorfor overhovedet opretholde de ’normale relationer’ med totalt unormale lande? Men nu øges antallet af Koranafbrændinger åbenbart. Ikke som dum provokation, som Lars Løkke siger og fordømmer, men som tilkendegivelse fra et stigende antal danskere, der indser, at der er brug for frihedskæmpere mod den muslimske besættelsesmagt, der – som et andet herrefolk – mener at kunne byde os uanede mængder af islamisering i vort demokratiske land.
Af Kirsten Damgaard
Mehdi Zaman havde bekendtgjort vidt og bredt til pressen, at han ville brænde en Tora (jødernes hellig bog) af ved Israels ambassade for nogle dage siden. Imidlertid foretager han ikke den foreskrevne handling, og meddeler derefter, at han ikke er sådan en person der brænder bøger af.
Før Zaman stoppede den annoncerede tora-afbrænding har Christian Markussen medlem af Det nationale Integrationsråd bemærket den helt udeblevne opstandelse og fordømmelse fra offentligheden, og analyserer den til at handle om muslimers voldsparathed. Danskerne er stort set ligeglade med hvem der brænder hvad, som de selv ejer. Du må selv klare din krænkelse, være salig i din egen tro og lade andre have deres afsky i fred.
” Når vi ved, at der bliver reageret med vold optøjer og terror, så er vestlige politikere straks ude at tage moralsk afstand fra bogafbrændinger. De manglende fordømmelser i den her sag viser, at det aldrig har handlet om moral eller religiøse bøger, men at det alene handler om, at man er bange for reaktionen” tolker Christian Markussen ( Kristeligt Dagblad 18.juli 2023).
Læs mere om islam og vold her https://www.respublica.dk/?p=6356
Af Visti Christensen
Muslimer tror fuldt og fast på, at Koranens bogstaver er fysisk nedskrevet med deres Gud Allahs egen finger. Og denne middelalderlige overtro, vil danske politikere – med Lars Løkke Rasmussen i spidsen – have, at vi skal respektere, og hverken anfægte, provokere eller gøre grin med.
Frygt for islam
Ingen kan vist sige, om Lars Løkke inderst inde er bange for, at det måske kan ende med at eskalere til en ny Muhamedkrise. Som Anders Fogh jo i sin tid ikke fik tacklet på den mest elegante facon. Men de fleste af Lars Løkkes udtalelser og bevæggrunde er ofte udefinerbare og uransagelige. Også angående tidens koranafbrændinger. Men som professor Hans Hauge siger, så er der færre og færre, der jo læser bøger, så hvad der før kaldtes boglige uddannelser er blevet lidt ’altmodisch’. Man læser på nettet, så bogbrændinger er passé. Man må til at brænde IPhones, tablets og computere.
Frygtens todeling
Efter de muslimske landes voldsomme demonstrationer, flagafbrænding og ildspåsættelse af en dansk ambassade, har Udenrigsministeren godt nok påtalt dette, og mindet dem om, at de jo er forpligtet til at beskytte diplomatiers folk og ejendom. Det har de så forsøgt efter bedste evne. Men bestræbelserne er dråber i sammenligning med de vredesbølger, der er skyllet mod Sverige og Danmark. Det har så fået Udenrigsministeren til at vende 180 grader, og vende sin vrede mod bogafbrænderne, som han kalder dumme og provokerende, og deres handlinger ganske skamfulde over for muslimernes hellige bog.
Muslimsk logik
Forleden blev så den humanitære organisation Dansk Flygtningehjælp udsat for væbnet angreb i Irak. Men udover, at man undres over, hvilke flygtninge i Irak, organisationen bruger penge på, så må man også spørge sig selv, hvordan det har kunnet undgå Lars Løkkes opmærksomhed, at en velgørende upolitisk og ikke-religiøs organisation bliver inddraget og taget som gidsel for noget, de ikke har andel i. Burde forskellige ’kirkeklokker’ ikke have ringet for Udenrigsministerens indre øre i anledningen, så han endelig måtte undre sig over, hvad koranisme og islam dybest set er og handler om?
Kejseren uden tøj på
Det kan godt være, det endnu kun er få personer, der forsøger at vække politikerne til handling og folk til at vågne op. Det var også kun en enkelt dreng i Eventyret, der råbte, at kejseren slet ikke havde nye klæder på. Men indtil videre fortsætter Lars Løkke sine muslimske korstog uanfægtet. Han fordømmer koranafbrændingerne, kalder det dumheder, som kun en håndfuld enkeltpersoner udfører. Han siger, at Danmark fordømmer Koranafbrændinger, der ikke repræsenterer den danske regerings synspunkter. Og han appellerer til, at volden ikke må eskalere, og aldrig må være svaret. Men volden er og forbliver jo netop det svar, der gives os fra den muslimske verden, så snart vi slår en flue ihjel.
Beviserne
Islams ufravigelige opfattelse af rent og urent, lovligt og ulovligt, det tilladte og forbudte, kan aldrig nogensinde forandres eller inkorporeres i demokratier. Men det kan jo åbenbart fortsat forvirre vore ledende politikere, så de ikke aner, hvortil de skal hælde deres trætte hoved. Koranafbrændingerne har affødt reaktioner fra flere andre muslimske lande. Bl.a. Yemen. Og det tyrkiske Udenrigsministerium har på sædvanlig vis forkyndt deres utilfredshed ved at fordømme det, og kald det en hadforbrydelse.
———————————————————————————————
