|
Getting your Trinity Audio player ready...
|
Først fik han skåret halsen over, og derefter blev han halshugget.
Et foto af hans afhuggede hoved blev herefter lagt ud på internettet.
Nu er i alt fjorten mennesker tiltalt i forbindelse med drabet og medvirken til drabet den 16. oktober 2020 på den 47-årige gymnasielærer Samuel Paty
Et drab, der i al sin brutalitet rystede ikke blot Frankrig, den franske befolkning og den franske regering, men hele den civiliserede del af verden.
Underviste i ytringsfrihed
Samuel Paty underviste blandt andet i ytringfrihed på et gymnasium i en fransk forstadskommune til Paris, og havde i den forbindelse vist tegninger af profeten Muhammed fra satiremagaisnet Charlie Hebdo.
En pige, der i øvrigt aldrig havde deltaget i Paty’s undervisning, spredte det rygte, at Paty havde vist tegninger af Muhammed, hvor man kunne se hans testikler.
Og så brød helvede løs i form af en hetz mod gymnasielæreren. En hetz, der endte med drabet på ham.
Drabsmanden undgår retssag – af gode grunde
Den eneste, der ikke bliver stillet for retten, er drabsmanden, den 18-årige tjetjener, Abdoullakh Abouyezidovich Anzorov, der sammen med sine forældre havde fået asyl i Frankrig i 2010 som flygtninge fra Rusland.
Han blev under sin anholdelse skudt og dræbt af politiet.
Til gengæld står to af hans venner tiltalt for medvirken efter den hårde terrorparagraf med en straframme på op til 30 år.
De havde dels havde hjulpet Anzorov med at skaffe våben samt kørt ham til gymnasiet, hvor han dræbte Samuel Paty.
For de øvrige tiltalte gælder, at de i større eller mindre grad var involverede i optakten til drabet ved blandt andet dels at oppiske en stemning mod Samuel Paty og dels ved at påvirke drabsmanden.
Det drejer sig om i alt seks voksne og seks teenagere, der på forskellig vis er involveret i sagen.
Blandt dem imam Abdelhakim Sefrioui, hvis moské lagde hadefulde videoer ud mod Paty. Han er medlem af De franske imamers Råd, og er ifølge Le Figaro islamist og kendt af det franske antiterrorpoliti
For slet ikke at tale om Brahim Chnina, far til skolepigen, der var årsagen til kontroversen for at have løjet om indholdet af en time, som hun ikke havde deltaget i.
Og ligeledes den ifølge Le Figaro ”svovlholdige islamistiske aktivist” Abdelhakim Sefrioui, forfattere af videoer på sociale netværk, og som sammen med faderen til pigen havde sat gang i hetzen.
Drabet
Den 16. oktober 2020, halvanden uge efter Patys ytringsfrihedstime, blev Anzorov kørt til Patys skole af sine to venner.
Han kendte ikke Paty af udseende og bad derfor en række elever om at udpege læreren og betalte i den forbindelse blandt andet to studerende på 14 og 15 år omkring €300 (cirka 2.200 kroner) for at identificere Paty.
Anzorov havde fortalt dem, at han havde til hensigt at slå og ydmyge Paty, for at få ham til at undskylde for tegningen af profeten Muhammed.
Derefter ventede de begge sammen med Anzorov i to timer, indtil de så Paty forlade gymnasiet og udpegede ham for Anzorov.
Da Paty forlod skolen fulgte Anzrov efter ham i nogle minutter, hvorefter han overfaldt ham, skar halsen over på ham med en 30 centimeter lang kniv og derpå halshuggede ham derpå under råbet ”Allahu akbar!”
Udover at halshugge Paty, maltrakterede Anzorov ham også med kniven og påførte Paty en række sår i hovedet og i maven samt på arme og ben.
Twitter opslaget
Umiddelbart efter drabet lagde Anzorov et foto af Patys afhuggede hoved ud på Twitter med følgende tekst:
“I Allahs navn, den mest nådige, den mest barmhjertige, … til Macron, lederen af de vantro, henrettede jeg en af dine helvedeshunde, der vovede at nedgøre Muhammed, og hans tilhængere vil ikke være beroligede, før en hård straf bliver påført dig.”
Kontoen blev hurtigt sporet til Anzorov, der skød mod politiet og angreb betjentene med kniven, da de kom for at arrestere ham.
Politiet skød tilbage og dræbte ham.
Beslutningsforslaget i Danmark
Den 10. maj havde Folketinget et beslutningsforslag om at opdatere skolesikkerhedsberedskabsplanerne og udarbejde undervisningsforløb om Muhammedkrisen til brug i undervisningen i folkeskolen til førstebehandling.
Ligeledes skulle Muhammedkrisen ifølge forlaget indgå i historiekanoen.
Bag forslaget stod Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye borgerlige og Liberal Alliance samt Socialistisk Folkeparti.
Forslaget blev afvist af regeringen. Det kan du læse mere om her:
Kilder til denne artikel:
