Valg 11. september: Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne stormer frem – men det er for sent til at redde det dødsdømte land

Gatestone

Svenskerne går til stemmeurnerne den 11. september. Målingerne her en lille uge inden valget viser, at de to blokke står næsten lige, når man regner Sverigedemokraterne med til de traditionelle borgerlige partier som Moderaterna, der ikke længere afviser at samarbejde med de ellers udskammede Sverigedemokraterne.

 

En samlet sejr til de borgerlige partier kan dog ikke ændre nævneværdigt på Sveriges dødemandskurs, hvad angår den enorme indvandring fra den tredje verden. Alene i årets første syv måneder har de svenske myndigheder givet opholdstilladelse til godt 58.000 personer i form af asyl og familiesammenføring.

 

Det er vanskeligt at sætte præcist årstal på, men fra omkring 1980 begyndte det at gå hurtigt i Sverige, hvad angår opholdstilladelser og efter få år statsborgerskaber til mennesker fra ganske anderledes kulturer end den svenske nordeuropæiske. Næsten to millioner fra den tredje verden har fået lovlig adgang til Sverige i de sidste 42 år. Det er uden sidestykke i Vesteuropa, selv sammenlignet med lande som Frankrig og Storbritannien.

 

Et rimeligt skøn (den svenske statistik er mildt sagt ikke så oplysende, som den danske trods alt er) lyder på, at næsten 25 pct. af befolkningen i Sverige har rødder uden for Europa. Skal vi dernæst skønne over andelen af børnefødsler, taler vi om ca. en tredjedel af alle nyfødte. Det sidste bygger jeg på de danske erfaringer, hvor ikkevestlige udgør ca. ti pct. af befolkningen i Danmark, men står for 15-16 pct. af børnefødslerne. De ikkevestlige er betydeligt yngre i snit end de etniske svenskere, de får børn tidligere i livet, og de får flere i snit, også selvom anden og følgende generationer får færre børn end indvandrergenerationen.

 

Alt dette lidt tekniske fører os frem til den eneste mulige konklusion, som er, at toget er kørt for længe siden for de etniske svenskere, der vil udgøre en stadigt mindre del af den samlede befolkning. Dette sker samtidig med, at kriminaliteten i det bandehærgede Sverige (næsten alle bandemedlemmer har rødder i den tredje verden) allerede i dag har et omfang, der er sjælsrystende. Sverige har en af de højeste mordrater i hele Europa, 8.000 anmeldte voldtægter årligt og mellem 80.000 og 90.000 anmeldelser for vold om året.

 

Kun ét politisk parti taler åbent om, at et politisk flertal er nødt til at beslutte en plan for omfattende hjemsendelser af de mange, der hverken kan eller vil integrere sig i det svenske samfund. Det parti hedder Alternativ för Sverige, hvis leder hedder Gustav Kasselstrand, og som brød med Sverigedemokraterne i 2018.

 

Alternativ för Sverige er imidlertid lysår fra at nå over den svenske spærregrænse på fire pct., og således vil der ikke ske noget afgørende skifte i den svenske politiske kurs, hvad angår udlændingepolitik.

 

Sveriges eksempel er meget uhyggeligt. Vi taler om et land, der engang var et af verdens fredeligste og rige samfund. Hvis det ikke allerede er sket, vil Sverige i fremtiden blive en såkaldt skrøbelig stat for som en slags slutpunkt at overgå til at være en fejlslagen stat, hvor afgørende funktioner som politi, domstole og retsstat er trådt ud af kraft og ikke kan genskabes.

Del på Facebook