Britisk avis afslører: Politisk korrekte udelukker store forfattere fra universiteterne – den vestlige kultur afmonteres i disse år

via saxo.dk

Den politiske korrekthed er gået op i et nyt gear, i hvert fald på Storbritanniens universiteter.

 

Avisen The Times har afsløret, at de nominelt bedste universiteter på den anden side af Nordsøen i en lang række tilfælde bortcensurerer bøger og billeder, der antages at kunne virke ”stødende” på de studerende.

 

Denne censur falder sammen med, at mange undervisere er helt ensidigt venstreorienterede og ikke engang gør sig anstrengelser for at skjule det.

 

I The Times’ lange artikel er der oplistet talrige eksempler, og de følgende er derfor kun et udvalg.

 

For det første er det slet ikke kun bøger af ”gamle hvide mænd”, der enten gøres frivillige eller helt fjernes fra pensum.

 

En af verdens mest hæderkronede krimiforfattere, Agatha Christie, beskyldes for racisme, bl.a. fordi hun anvendte ordet ”neger” om afrikanere.

 

Colson Whitehead, sort amerikaner, har fået bortskaffet sin bog The Underground Railroad (om hvide amerikanere, der hjalp sorte med at flygte fra slaveriet i sydstaterne), fordi den indeholder billeder af slaveri.

 

Ellers er det ikke overraskende hvide, afdøde, europæiske mænd, der må holde for. De er de politisk korrektes yndlingsofrer.

 

William Shakespeare, Charles Dickens og Geoffrey Chaucer er for skrap kost for de studerende, mener mange universiteter.

 

Man skulle ellers tro, at socialreformatoren og den blændende forfatter Charles Dickens’ Oliver Twist kunne finde nåde for censorerne, men der er for barske beskrivelser af mishandling af børn i bogen.

 

Studerende kan også dumpe, hvis de ikke kritiserer Israel tilstrækkeligt.

 

En studerende blev ligeledes fortalt, at hun skulle tie stille, fordi hun argumenterede for, at konflikten mellem israelere og palæstinensere var mere kompliceret end fortællingen om, at jøderne er skurke og araberne undertrykte stakler.

 

En underviser fremlagde i øvrigt den opfattelse, at krigen i Irak var hvide menneskers ønske om at slå brune mennesker ihjel.

 

Charlie Hebdo, det venstreorienterede franske tidsskrift, hvis medarbejdere blev slagtet af islamiske terrorister, kaldes snæversynet, islamofobisk og racistisk. Man må næsten forstå, at de selv havde bedt om at blive angrebet.

 

Helt galt går det, hvis en studerende argumenterer for, at en mandlig karakter i en roman måske ikke er sexistisk, som underviseren påstår, men at hans adfærd kan skyldes gennemsnitlige biologiske forskelle mellem kønnene. Dette dristede en kvindelig studerende sig til at sige, og hun fik ikke ordet igen.

 

Der er som nævnt talrige andre eksempler i artiklen, f.eks. om underviseren i biologi, der for at illustrere en kræftcelle brugte et billede af Donald Trump

 

Hvad gør man så, når The Times begynder at interessere sig for den massive censur, der finder sted på de institutioner, hvor der burde være højest til loftet? Man nægter at samarbejde, og man prøver at skjule de mange eksempler på censur.

 

Hvad der sker i disse år, kan bedst kaldes forsøget på at afmontere vestlig kultur kombineret med en opfattelse af, at studerende ikke tåler noget som helst.

 

”Snowflakes”, snefnug, er fænomenet blevet kaldt. Det spiller så sammen med en udtalt anti-hvid racisme, hvor mennesker af europæisk afstamning, særligt de mandlige af slagsen, tilskrives stort set alt ondt i denne verden.

 

Man spørger ofte sig selv om, hvornår denne uhyggelige bølge stopper, og den sunde fornuft igen vinder frem? Ikke endnu i det mindste, som The Times’ artikel så klart illustrerer.

Oliver Twist på saxo.dk

Del på Facebook