Hun beklager, at Sverige har ødelagt verdens bedste skolesystem – men hun fortier, at årsagen er den store indvandring fra Mellemøsten og Afrika

Arkiv fra video fra svensk skole

”Sverige havde et af verdens bedste skolesystemer – indtil det gik galt”.

 

Det var overskriften på et indlæg af den svenske kommentator Paulina Neuding i Berlingske 4.4.

 

Indlægget peger på to hovedårsager til, at de svenske resultater i de internationale PISA-tests faldt meget betydeligt i 2013.

 

Ganske vist så det ud til, at de svenske resultater blev forbedret ved de efterfølgende tests.

 

Men i en skandale af rang har det vist sig, at de svenske skolemyndigheder simpelthen svindlede systematisk ved at undtage langt flere faglige svage elever end tilladt. Store svenske aviser som Expressen har bragt denne historie.

 

Men tilbage til det faktum, at Sverige som land præsterer ringe i forhold til tidligere.

 

Paulina Neuding giver to forklaringer, der begge kan have noget for sig.

 

Især den første, som er, at også den svenske folkeskole undermineres af den såkaldte reformpædagogik, hvor indlæring er sat i skammekrogen til fordel for læreren som en slags vejleder, hvor det formodes, at selv mindre elever kan opsøge viden aktivt af egen drift. Vi kender det mildest talt også herhjemmefra.

 

Det andet punkt, som Paulina Neuding anfører, er markedsgørelsen af mange svenske skoler, hvor private virksomheder kan drive skoler. Det er for undertegnede mere uklart, at dette skulle forringe indlæringen, men det er da muligt.

 

Helt ubegribeligt er det derimod, at Paulina Neuding ikke nævner den kolossalt store indvandring fra den tredje verden til Sverige.

 

Det har i årevis stået klart herhjemme, at både indvandrere og efterkommere fra Stormellemøsten og Afrika klarer sig markant dårligere i grundskolen end danske børn.

 

I Sverige er de nærige med at oplyse om disse sammenhænge, men så er det da godt, at OECD gør det i deres PISA-rapporter.

 

I en sådan fra 2015 kan man læse, at svenskere (her vil en del i øvrigt ikke være svenskere, men indvandrere i 3. generation) scorer ca. 510 point i naturvidenskab.

 

Indvandrere ca. 420.

 

Og efterkommere kun lidt over 450.

 

En meget stor forskel mellem svenskere og indvandrere og efterkommere.

 

Det er ikke raketvidenskab at kunne regne ud, at når en større og større andel af børn i de svenske skoler udgøres af børn fra den tredje verden, vil Sverige samlet set klare sig dårligere og dårligere.

 

Dette indlysende kunne Paulina Neuding dog ikke få sig selv til at skrive. Hendes brøde er helt uden formildende omstændigheder, idet tallene som nævnt foreligger frit tilgængelige.

 

Og således vandrer Sverige videre ned ad den vej, der med sikkerhed gør Sverige til et ringere land at leve i. Stakkels de mange svenskere, som aldrig har bedt om dette.

 

https://www.expressen.se/nyheter/pisa-skandalen-dag-for-dag/

 

https://www.oecd.org/education/school/1A-Piacentini.pdf

Del på Facebook