Vestre Landsret: Drab i Randers på afghansk kvinde var æresdrab – nu efterforsker politiet et nyt drab på 37-årig afghansk kvinde

Nørrebrogade i Randers, hvor den afghanske kvinde blev dræbt af mand og søn

Medens politiet i øjeblikket efterforsker et knivdrab i Holbæk på en gravid afghansk kvinde i torsdags, havde Vestre Landsret i onsdags afgjort, at knivdrabet på en afghansk kvinde i Randers var æresdrab.

 

Drabet i Randers blev begået i hjemmet den 17. september 2020, hvor kvindens nu 61-årige mand og hendes nu 19-årige søn angreb hende med knive og i et blodbad stak hende i halsen, i hovedet og på kroppen

 

Både far og søn blev begge ved i Retten ved Randers kendt skyldige i drabet og idømt fængsel på henholdsvis tolv og otte år samt udvist for bestandig.

 

Sagens anklager, Philip Møller, forsøgte dengang at få drabet kategoriseret som et æresdrab, der betragtes som en skærpende omstændighed, men det blev afvist af byretten.

 

Derfor ankede han sagen.

 

Landsretten: Der var tale om æresdrab

I modsætning til afgørelsen i byretten fandt et flertal af nævningene i landsretten det tværtimod bevist, at der var tale om de særligt skærpende omstændigheder, der knytter sig til et æresdrab

 

Således fastslog landsretten, at drabet var ”særligt planlagt, at drabet var begrundet i, at afdøde ikke var rettroende muslim, og at faderen havde udnyttet sønnens manglende indsigt.”

 

Far og søn fik på grundlag hver hævet straffen med ét år til henholdsvis tretten og ni års fængsel samt udvisning for bestandig for begges vedkommende

 

Sønnen skulle have taget hele skylden

Under afhøringerne i byretten havde sønnen forklaret, at han havde været alene om at begå drabet.

 

Det skulle have været sket i selvforsvar, efter at hans moder havde angrebet ham med en kniv.

 

På sin side benægtede faderen i byretten, at han havde været i hjemmet, da drabet blev begået.

 

Både far og søn skiftede forklaring i Landsretten

I landsretten skiftede sønnen imidlertid forklaring og fortalte, at han havde opholdt sig på sit værelse, da hans fader begik drabet, samt det var faderen, der havde overtalt ham til at påtage sig skylden.

 

Også faderen skiftede forklaring i landsretten og indrømmede, at han havde været i hjemmet, da drabet blev begået, men at det var hustruen, der havde overfaldt ham med en kniv, og at han derfor havde handlet i selvforsvar.

 

De forklaringer troede nævningene bortset fra én ikke på og ville frikende sønnen.

 

Første æresdrab siden 2005 – men der kan være mørketal

Efter afgørelsen i Vestre Landsret i onsdags er det første gang siden 2005, hvor den 18-årige Ghazala Khan blev likvideret af sin bror foran Slagelse banegård, at et æresdrab er blevet registreret i Danmark.

 

Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke kan have være flere, lyder det fra Anita Johnson, der er direktør for Center mod æresrelaterede konflikter, RED-Center:

 

”Der kan være et mørketal, enten fordi drabene ikke bliver registreret som æresdrab i Danmark, eller fordi de foregår i udlandet. Så der kan sagtens være flere, som vi ikke kender til,” sagde hun til TV 2 i november 2021.

 

Hvor stort omfanget af mørketal er, tør Anita Johnson ikke give et bud på, men FN skønner, at der årligt begås 5000 æresdrab i primært Pakistan og Indien.

 

Elleve registrerede æresdrab i Danmark

Et af de æresdrab, der ikke er blevet registreret i Danmark, er drabet i 2020 på den 27-årige frisørelev fra Langeskov på Fyn, Huda Amid, som blev lokket til Syrien af sin fraskilte mand, som stenede hende til døde

 

Tilbage står, at inklusive afgørelsen i Vestre Landsret i onsdags, er der siden 1986 blevet registreret 11 æresdrab i Danmark.

 

Nyt æresdrab?

Torsdag aften blev en 37-årig gravid afghansk kvinde stukket ihjel. Hun var på vej hjem fra sit job på et plejecenter i Holbæk. Da hun satte sig ind i sin bil blev hun angrebet af en ung mand med kniv.

 

Han stak hende flere gange, og kort efter døde kvinden.

 

Politiet efterlyser en ung mand med indvandrerbaggrund.

 

Kvinden havde en datter fra et tidligere ægteskab. Nu var hun gift igen. Nygift og gravid.

 

Motivet er ikke kendt. Men et nyt æresdrab kan næppe udelukkes, før sagen er opklaret.

 

Hun havde måske efter familiens opfattelse giftet sig med den forkerte.

Kilder til denne artikel:

https://www.domstol.dk/vestrelandsret/aktuelt/2022/11/dom-i-naevningesag-om-drab/

https://denkorteavis.dk/2022/nu-ung-indvandrer-jages-for-mord-paa-37-aarig-afghansk-gravid-kvinde/

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2021-11-08-der-findes-et-moerketal-siger-direktoer-om-aeresdrab-i-danmark

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…