En ny regering har set dagens lys, og to nye ministre skal forsøge at redde et uddannelsessystem, som er i dyb krise.
Mange evalueringer har fastslået, at hverken den seneste folkeskolereform eller den seneste gymnasiereform fungerer efter hensigten, og fagligheden er i frit fald. Alt for få unge søger ind på en erhvervsuddannelse, mens flere og flere melder sig i arbejdsløshedskøen efter at have taget en lang og dyr universitetsuddannelse.
Der er altså nok at tage fat på for de to nye ministre.
Men når det kommer til uddannelsesområdet, består regeringsgrundlaget desværre mest af varm luft og gode hensigter.
Således vil den nye regering ”se på mulighederne” for at lukke færre ind i gymnasierne, og den vil ”overveje” at regulere optaget på nogle universitetsuddannelser, så ”de bedre matcher efterspørgslen på arbejdsmarkedet”. Samtidig ”ønsker” den nye regering ”en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne”.
Det er naturligvis fint nok, hvis der ikke længere er et politisk flertal for blindt at proppe så mange som muligt ind på de boglige uddannelser.
Men de vage formuleringer i regeringsgrundlaget giver anledning til bekymring for planens møde med den virkelige verden.
Hvis nogle institutioner skal optage færre elever, skal mange lærere fyres, og den store undervisningsindustri, der er vokset frem de seneste årtier, vil gøre alt for at forhindre, at det sker. Undervisningsinstitutionerne er først og fremmest interesserede i deres egen overlevelse.
Den nye regering vil skrotte aftalen om fordeling af elever i gymnasiet efter forældreindkomst, men heller ikke her fremgår det af regeringsgrundlaget, hvad der konkret skal ske.
Problemerne på gymnasierne med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk har været kraftigt debatteret siden 2016, men intet er ændret, og ingen ved, hvad regeringen har tænkt sig at gøre.
Regeringsgrundlaget indeholder et enkelt konkret og fornuftig forslag.
Studerende skal fremover kun modtage uddannelsesstøtte i den tid, studierne er normeret til. Det er kun rimeligt, specielt hvis man tager i betragtning, at det er andre, der betaler for verdens højeste uddannelsesstøtte. Forpersonen for Danske Studerendes Fællesråd erklærer sig, som forventet, ”skuffet” over, at ”regningen ender hos de studerende”. Sandheden er dog, at de studerende slet ikke skal betale noget. De får bare lidt færre af nogle andres penge.
Halvering af kandidatuddannelserne
Et andet konkret forslag er at omlægge halvdelen af kandidatuddannelserne fra 2 år til 1 år.
Det er stadig uklart, hvilke uddannelser der er tale om. Universiteternes største problem er, at de optager alt for mange ukvalificerede studerende. Det bliver ikke meget bedre af at smide de dårlige studerende ud efter den halve tid.
Universiteterne burde i stedet lukke halvt så mange – og bedre kvalificerede – ind på kandidatuddannelserne og beholde dem i den sædvanlige tid. Det er i øvrigt også tættere på det, universiteterne selv har foreslået.
Nyt optagelsessystem til videregående uddannelser
Regeringen foreslår et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser med bedre adgang via kvote 2 og mindre optag via karakterer i kvote 1.
Det er imidlertid fastslået adskillige gange, at karaktersnittet – trods dets mange begrænsninger – egentlig er ganske fornuftigt til at spå om, hvordan en studerende vil klare sig på en videregående uddannelse.
Yderligere er det dokumenteret, at optag gennem kvote 1 er mere socialt retfærdigt end optag gennem kvote 2.
Større optag i kvote 2 giver i sagens natur mindre optag via kvote 1, hvilket vil medføre højere karakterkrav i kvote 1 og dermed endnu mere fokus på karaktererne i gymnasiet.
Da kravene for optagelse gennem kvote 2 samtidig vil være mere uklare end et simpelt karaktersnit, vil den samlede konsekvens af regeringens forslag være mere stressede unge, som vil klare sig dårligere, efter de er blevet optaget på deres videregående uddannelse.
Mattias Tesfaye er et lyspunkt
Det eneste lyspunkt på uddannelsesområdet findes ikke i regeringsgrundlaget, men i udnævnelsen af den socialdemokratiske Mattias Tesfaye til Børne- og Undervisningsminister.
Mattias Tesfaye har længe været kritisk over for det uddannelsessnobberi, som har kørt det danske uddannelsessystem i sænk.
Han udgav i 2013 debatbogen ”Kloge Hænder”, som omtaler grundskolens nedprioritering af den praktiske faglighed og de konsekvenser, det har haft for opfattelsen af de praktiske fag.
I sin bog refererer Mattias Tesfaye bl.a. en undersøgelse, som viser, at 95 procent af folkeskolens elever mener, at det er forbundet med høj status at gå på gymnasiet, mens 47 procent mener, at det er forbundet med lav status at gå på en erhvervsskole.
Til trods for det udtalte snobberi for de boglige uddannelser, er eleverne ikke blevet bedre til de boglige fag.
Sandheden er, at både de boglige og de praktiske fag er blevet nedprioriteret i vores uddannelsessystem gennem de seneste årtier.
Og til trods for uddannelsessnobberiet er der forholdsvis lav prestige forbundet med at være lærer – eller for den sags skyld undervisningsminister. Således var alle politiske kommentatorer tilsyneladende af den opfattelse, at Mattias Tesfaye var blevet degraderet til Børne- og Undervisningsminister.
Christina Egelund: 10. forskningsminister på cirka 11 år
Mattias Tesfayes kollega med ansvar for de videregående uddannelser og forskning er Christina Egelund fra Moderaterne. Christina Egelund har ingen erfaring på området, og hun er den 10. forskningsminister på ca. 11 år – et udtryk for den lave placering i ministerhierarkiet.
Med baggrund i et tåget regeringsgrundlag skal de to nye ministre nu forsøge at rette op på et uddannelsessystem, som er drevet helt ud af kurs. Der er måske rettet op på ministerposterne – men så mangler resten af uddannelsessystemet.
