Da flygtningestrømmen fra Syrien for alvor tog fart i 2014, var der ingen ende på begejstringen over al den kvalificerede arbejdskraft, Danmark ville få.
”Eksperter: Gør brug af veluddannede syriske flygtninge” udbasunerede DR TV i en artikel 9. november 2014 med en beskrivelse af de syriske flygtninge som veluddannede og med mange års erfaring.
Der gik dog ikke lang tid, førend syriske atomfysikere og hjernekirurger blev en stående vittighed.
Lige siden deres ankomst har syrerne ikke været til at drive ud på arbejdsmarkedet.
Den 1. juli sidste år var således lidt over trefjerdele af samtlige syrere i den arbejdsdygtige alder på fuld offentlig forsørgelse.
Nu er afghanerne til gengæld blevet det store hit
Efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan er der nu i stedet store forventninger til de afghanske flygtninge, men forventer kommer til landet.
”Danske virksomheder har et problem – afghanske flygtninge kan være en del af løsningen,” skrev TV 2 den 21. august 2021, medens Mattias Tesfaye til Berlingske udtalte, at de straks skal ud på arbejdsmarkedet.
”De skal ikke sidde på et asylcenter og stirre ind i væggen på statens regning i to år,” som han formulerede det om de afghanere, der var blevet evakuerede.
Om det vil lykkes, er et åbent spørgsmål. Den 1. juli sidste år var lidt under halvdelen af den arbejdsduelige afghanske befolkning i Danmark på fuld offentlig forsørgelse.
Men det kan blive dyrt at få flygtninge i arbejde, viser tidligere erfaringer.
Pris: 90 millioner kroner for lidt over tre tusinde i arbejde
I 2016 fik landets kommuner et fristende tilbud fra regeringen Lars Løkke Rasmussen (V):
”I får 25.000 kroner for hver flygtning, I får i arbejde”
I 2018 var det lykkedes for kommunerne at få 3.600 flygtninge i arbejde.
”Det har kommunerne haft så stor succes med, at Udlændinge- og Integrationsministeriet nu har udbetalt samlet over 90 millioner kroner til kommunerne,” skrev DR dengang begejstret.
Nogle kommuner scorede kassen i stor stil
Ordningen blev hurtigt stoppet, men inden da nåede nogle kommuner virkelig at score kassen.
Aarhus toppede og fik 3.550.000 kroner for at få 142 flygtninge i arbejde, medens Odense på andenpladsen modtog tre millioner kroner for at få 120 flygtninge i arbejde.
Også Københavns Kommune kunne være med og fik 2,8 millioner kroner for at skaffe 112 flygtninge i arbejde.
I Vejle så de også fidusen og fik 2.675.000 kroner efter at have fået 107 flygtninge ud på arbejdsmarkedet.
Disse store udgifter kommer vel at mærke oveni de store udgifter, der i forvejen er til Jobcentre, integrationskonsulenter, sprogkurser og meget andet.
Og det var vel at mærke på nedsat timetal
Da der var tale om flygtninge, ville man åbenbart ikke byde dem at være i beskæftigelse i en normal arbejdsuge på 37 timer.
For at kommunerne kunne få udbetalt pengene, var kravet, at flygtningene skulle være i beskæftigelse i mindst 190 timer i løbet af et kvartal.
Da et kvartal som bekendt består at 13 uger, betyder det, at kravet til beskæftigelse i gennemsnit blot var små 15 timer om ugen.
Altså under det halve af en normal arbejdsuge.
Bedre at bruge pengene på at sende dem hjem
Det var dog ikke alle, der klappede i hænderne i begejstring over, at det havde kostet staten lidt ovre 90 millioner kroner at få 3.600 flygtninge ud på arbejdsmarkedet på et stærkt nedsat timetal.
En af dem var Dansk Folkepartis daværende udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen.
Han sagde dengang til DR, at det ville have været meget bedre at bruge pengene på at sende flygtningene retur til deres hjemlande.
Men nu er afghanerne så på vej. Sidste år søgte 554 asyl mod blot 69 i 2020. Dertil skal så lægges de cirka 800, der er blevet evakueret i forbindelse med Talibans magtovertagelse.
Kilder til denne artikel:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/eksperter-goer-brug-af-veluddannede-syriske-flygtninge
https://www.berlingske.dk/danmark/hundredvis-af-afghanerne-er-flygtet-fra-taleban-og-ind-paa-danske
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommuner-faar-millionbonus-flere-flygtninge-i-arbejde
https://www.statistikbanken.dk/20037 (Tabelkode: AUKO4)
https://www.statistikbanken.dk/20021 (Tabelkode: FOLK2)
