Af Lizzie Roest Laursen
Hvor i alverden bevæger det danske sprog sig hen ? Skal vi virkelig have en så laissai-faire-indstilling til udviklingen med sproget ? Er man en dinosaur, når man ønsker at stramme bare lidt op i sprogblomster, udenlandsk- og sms-afledte ord. Er man gammeldags, når man synes, de unge godt kan lære at stave mayonnaise, i stedet for at se det som en naturlig udvikling, at børnene ikke lærer de rigtige stavemåder – bare fordi de opgiver at lære det?
Min helt store anke og grunden til at bægeret flyder over er, at ordet AT er blevet erstattet af en blanding af et Å og OG. På tværs af dialekter, alder, typer. Selv journalister, der lever af at bruge sproget, forfattere, der holder af sproget, sågar jeg selv, som lægger mærke til sproget. Vi skal til ”Å” tage os sammen, for f….” Det lyder jo fucking åndsvagt!
Hvordan kom ordet ”fucking” lige ind i det danske sprog. Eller det engelske for den sags skyld. Er man klar over betydningen af det ord? Hvordan hænger det lige sammen i en hvilken som helst hverdags-sætning. Det ord kan da ikke give mening på nogen måde – på noget sprog, medmindre det relaterer sig til noget, som ikke absolut skal påtvinges alle at have indsigt i. Hvilket i øvrigt er en helt anden historie og kunne blive et passende 2. afsnit til denne artikel.
Hvorfor i alverden bliver vi også ved med at adoptere andre sprogs ord?. Der er tilfælde, hvor en pæredansk person, midt i en sætning, tager sig i at spørge sig selv om, – hvad er det nu det hedder på dansk ??! Det udenlandske blander sig så henkastet og tilfældigt, at man skulle tro, man talte med en udlandsdansker, der havde glemt sit oprindelige sprog, trods det, at vedkommende sandsynligvis ikke har passeret Danmarks landegrænsen i flere år.
Jeg har ventet på at nogen ville råbe vagt i gevær – eller vagt i geværet, som jeg har hørt, nogen siger. Og det kunne så blive til en 3. artikel fra min hånd. For læg lige mærke til, hvor tit talemåder bliver brugt forkert. ”Jeg er helt til rotterne”, – bliver til ”Jeg er helt nede ved rotterne”. Jeg samler på dem. Det er morsomt, – men det er f…. uhyggeligt for vores danske sprog. Lad være med at bruge vendingerne, når du ikke kender dem!
Når det så er sagt, så finder der et misbrug sted af ord som læg bogen og lig bogen, og desuden lagt, ligget, der anvendes helt tilfældigt. En helt 4. artikel at skrive. Nej, ved I hvad ? Glem, hvad jeg har skrevet her. Jeg skriver en bog i stedet !
Lad lige en dansk sprogforsker tygge lidt på den historie – så bliver jeg igen stolt og glad ved AT bo i det danske land !
Lizzie Roest Laursen
