Muslimer udnytter det svenske foreningslivet til at arbejde for anti-demokratiske holdninger

Arkivfoto fra Sverige

Antallet af islamister i Sverige, der bekender sig til vold, er tidoblet på 10 år. Det fremgår af en rapport fra Försvarshögskolan.

 

Den udkom 28. juni 2018 og satte Sverige på den anden ende. Nu sker der noget kunne man dengang tro. Men nej problemer er fortsat med at vokse.

 

Nu er der kommet en ny rapport, som Morten Uhrskov skriver om her:

 

De nordiske lande har været historisk velfungerende siden i hvert fald, efter at industrialiseringen tog fart i slutningen af 1800-tallet.

 

Det har betydet høj velstand for langt de fleste målt med internationale alen, og det har været muligt at udbygge velfærden meget væsentligt, fordi der enkelt fortalt var noget at dele ud af.

 

I den sammenhæng er den nordiske tillidskultur og det udbredte foreningsliv forbilledligt i international sammenhæng.

 

Gennem en høj grad af frivillighed tilsat ganske generøse tilskud fra det offentlige har det været muligt at danne friskoler, fodboldklubber, klubhuse og foreninger til mange andre formål.

 

Nu er det kommet frem, at salafistiske, der for eksempel støtter Islamisk Stat bruger dette system.

 

Sådanne grupperinger i Sverige har i en række tilfælde udnyttet det svenske forenings- og skoleliv.

 

Under dække af en dagsorden om oplysning eller sport er der blevet prædiket ekstreme anskuelser af islamistisk karakter.

 

I et demokrati er det som bekendt lovligt at være antidemokrat og også offentligt udtale sig imod en demokratisk styreform.

 

Vi mener, at det er prisen værd for at have et åbent samfund uden meningstyranni, og vi regner med, at det alligevel er så få, der er antidemokrater, at de ikke udgør noget bredere samfundsproblem.

 

De seneste snart mange årtiers masseindvandring fra den tredje verden, især den muslimsk dominerede del af den, udfordrer imidlertid de nordiske samfundsmodeller.

 

I parentes bemærket kender vi også til egentligt danske eksempler, hvor det mest berygtede er Tvind-skolernes totalitære sindelag.

 

Sagen er dog den, at risikoen for misbrug må vurderes at være langt større, når vi taler om tilvandrede grupper, der religiøst, kulturelt og etnisk ligger umådeligt langt fra det gængse danske.

 

Der er tale om en religion, islam, der for mange muslimer er en komplet samfundsorden snarere end en personlig tro, og om klanstrukturerne i oprindelseslandene, der ofte er meget stærke.

 

Derfor er der banalt sagt lagt op til et potentielt langt større misbrug af det store gode, som friskoler og det frivillige foreningsliv er.

 

Man tør roligt sige, at Danmark, de nordiske lande og hele Vesteuropa er udfordret i disse år, hvor flere og flere boligområder og hele kvarterer forandrer sig til uigenkendelighed, til noget ikkedansk, noget ikkenordisk, noget ikkevesteuropæisk.

 

Masseindvandringen får konsekvenser på snart sagt alle samfundsniveauer.

 

Og der er i bogstaveligt talt hvert eneste tilfælde tale om negative konsekvenser i forhold til, hvordan det så ud, før masseindvandringen tog sin begyndelse.

 

Det seneste eksempel ser vi fra med salafisterne, der bruger det svenske velfærds- og tillidssamfund til at fremme antidemokratiske holdninger.

 

Det bliver ikke det sidste, hverken derfra eller herfra.

Del på Facebook