Politiet bliver beskyldt for racisme – nu har fire betjente fået nok og giver svar på tiltale

Retten i Odense (Arkivfoto: Privat)

Et forskerhold gennemførte en omfattende undersøgelse af der angiveligt skulle vise, at dansk politi forskelsbehandler indvandrere. Personer fra lande i Afrika, Asien og på Balkan bliver oftere sigtet uden dom end danskere, påstod de.

 

Men efter en uge måtte de trække undersøgelsen tilbage, fordi de havde rod i begreberne. De havde uden belæg svinet politiet til. Det skrev Den Korte Avis om.

 

Men da var skaden allerede sket. En professor og andre havde selv sagt det!

 

Undersøgelsen skabte debat. Blandt andet havde Sikandar Siddique fra Frie Grønne kaldt justitsministeren i samråd, fordi det nu står sort på hvidt, at politiet har fordomme.

 

Dansk politi er godt trætte af disse beskyldninger. Det fremgår af en artikel i bladet “DANSK POLITI

 

Her fortæller Anders, Claus, Tim og Yasmin om deres erfaringer.

 

Det er rigtigt, at de hyppigere stopper unge med indvandrerbaggrund end danskere. Men det er ikke fordi de er indvandrere.

 

De stopper bilister der køre aggressivt, ureglmenteret eller på anden måde vækker opmærksomhed.

 

Disse bilister er ofte unge med indvandrerbaggrund. Og i stedet for at erkende deres lovovertrædelse trækker mange af dem racismekortet.

 

Og det kan der så være politikere og andre, der griber. Det er betjentene godt trætte af.

 

Kun fornavne

En af de beredskabsfolk, som DANSK POLITI har talt med er Yasmin på 29 år.

 

Yasmin har selv palæstinensisk baggrund. Og det er tænkevækkende, at hun ikke vil have sit rigtige navn frem. Ligesom de andre betjente, der udtaler sig også kun bruger fornavne: Anders, Claus og Tim.

 

Måske det siger noget om, at det er betjentene, der har grund til at føle sig truet.

 

Yasmin

Yasmin fortæller DANK POLITI, at hun oplever, at debatten om forskelsbehandling er ufortjent og urimelig. Hun mener tværtimod, at hun og kollegerne er ekstra forsigtige, når de stopper særligt yngre personer med indvandrerbaggrund.

 

“Jeg kan slet ikke genkende, at vi skulle gøre forskel, i hvert fald ikke negativt. Der er altid en grund til, at vi for eksempel standser et køretøj. Det kan være, der er gasset voldsomt op, kørt over for rødt, eller det passer på en efterlysning. Vi stopper på grund af adfærd, ikke hudfarve eller køn”, siger hun.

 

“Min oplevelse er, at vi er gode til – og tager os tiden til – at forklare, hvorfor vi standsede dem, når vi får racismekortet i hovedet. Det bruger vi faktisk meget energi på, selvom det ikke er hos alle, det trænger ind, at det handlede om deres adfærd og ikke om deres hudfarve. Nogle vil bare ikke forstå det”, siger hun.

 

Politiet mister autoritet

Vi lever i en tid, hvor normer er i opløsning, og indvandring fra voldsprægede ikke-vestlige ofte muslimske lande.

 

Det betyder, at der mere end nogensinde er brug for myndigheder, der respekteres. Myndigheder som politi, der kan kan optræde som autoriteret.

 

Men det modsatte sker. Yasmin siger:

 

“Jeg synes, vi skal finde os i rigtigt meget og kæmpe for autoriteten på gaden. Noget af det, der har overrasket mig mest ved politiarbejdet, er, at vi efterhånden mere er en servicemyndighed end en autoritet. Vi bruger meget tid på ikke at træde forkert eller blive misforstået, på at undgå enhver tvivl om forskelsbehandling og på bare at opretholde orden. Det er faktisk lige før, vi behandler etniske minoriteter bedre end andre, fordi vi frygter racismekortet, siger Yasmin.

 

Det er en skræmmende og for samfundet farlig udvikling.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…