To indvandrere stjal scooter fra 16-årig – da han fandt dem, slog de ham bevidstløs

Stjal scooter og kvitterede med et slag i hovedet

Tirsdag kl. 17.15 var en 16-årig dreng sammen men nogle kammerater ved Randers Roklubben på Toldboldsgade i Tøjhushaven i Randers NØ, da han opdagede, at hans scooter var forsvundet fra stedet.

 

Den 16-årige dreng har forklaret til politiet, at han gik mod Tøjhushaven for at se, om han kunne finde frem til dem, der havde taget scooteren. Da han kom ind i Tøjhushaven, spurgte han en kvinde, der kom gående, om hun havde set nogen komme trækkende med en scooter.

 

Kvinden oplyste, at hun havde set nogen gå ind på toilettet med en scooter, og den 16-årige løb herefter hen til toilettet og forsøgte at åbne døren, der dog var låst. Han bankede på og råbte, at de skulle åbne, og at politiet var på vej til stedet. Kort efter blev døren åbnet, og den 16-årige dreng fik et slag i hovedet, så han kortvarigt mistede bevidstheden.

 

Hans venner og hans mor, som han havde ringet efter umiddelbart forinden, kom efterfølgende til stedet for at hjælpe ham. De så to mænd løbe ud fra toilettet og forsvinde fra stedet, den ene i retning mod centrum og den anden mod Udbyhøjvej/Fjordgade.

 

De to mænd beskrives som:

  • Arabiske/tyrkiske af udseende
  • Ca. 17-20 år gamle
  • Ca. 170-180 cm høje
  • Den ene var iført sort tøj og bar mundbind
  • Den anden var også iført sort tøj og havde tilbagestrøget, sort hår med sideskilning og sort overskæg

 

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet, som kan hjælpe med at identificere de to mænd. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…