Fhv. lektor: S-regeringens uddannelsespolitik er en tragedie – det går ned ad bakke på alle områder

Steen Laugesen-Hansen

Det sejler i det danske uddannelsessystem. Flere evalueringer og undersøgelser melder om faglige problemer på alle niveauer, men de ansvarlige ministre gør intet for at rette op på skuden.

 

Folkeskolen

Folkeskolen må stadig trækkes med en reform fra 2013, som har vist sig at være en katastrofe. Det fremgår både af den internationale TIMSS-undersøgelse fra 2019 og af den seneste evaluering af folkeskolereformen.

 

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil (S) proklamerede i sidstnævnte anledning, at der var behov for ”ændringer i elefantstørrelse” i folkeskolen. Efterfølgende præciserede ministeren dog, at ”ændringer i elefantstørrelse” i den sammenhæng betyder ret små ændringer: ”Vi er nødt til at tage tingene stille og roligt – et skridt ad gangen.” Indtil videre er der ikke sket noget.

 

Gymnasiet

Den er også gal i gymnasiet. Her er den seneste gymnasiereform fra 2017. En spørgeskemaundersøgelse, som er udført blandt lærerne i år, viser, at reformen ikke har opfyldt sit mål om bedre faglighed, og den seneste statusredegørelse er også nedslående. Her ligger eventuelle ændringer endnu længere ud i fremtiden. Reformen er jo forholdsvis ny, og desuden mener undervisningsministeren, at gymnasiet faktisk fungerer ”ret godt”.

 

Videregående uddannelser

På de videregående uddannelser, hvor man arver det lave faglige niveau, står det endnu værre til. Københavns Universitet kan således berette om nye naturvidenskabelige studerende, som ikke kan regne med brøker eller procenter, og på Copenhagen Business School (CBS) må 70-80 procent må have ekstra matematikhjælp for at leve op til de faglige krav.

 

Læreruddannelsen

På læreruddannelsen konkluderer den seneste evaluering, at de studerendes faglighed er for lav, samt at de bruger for lidt tid på studiet. Der er heller ikke udsigt til en revision af hverken læreruddannelsen eller de andre videregående uddannelser. Jesper Petersen (S) har lige overtaget ansvaret som nyslået minister i det, der nu hedder Uddannelses- og Forskningsministeriet. Her residerer han som den 10. minister på 11 år, og den høje udskiftningsrate vidner om ministeriets lave prioritet og ringe beslutnings- og eksekveringskraft.

 

Karakterskalaen

Arbejdet for at få en bedre karakterskala i hele uddannelsessystemet er også gået helt i stå. På baggrund af en snart tre år gammel evaluering af karakterskalaen, udarbejdede en ekspertgruppe nogle konkrete anbefalinger sidste år, men siden er der ikke sket mere i den sag.

 

Der er også et problem med selve anvendelsen af karaktererne. Karakterinflation er et problem de fleste steder, og karaktergivningen er langt fra så objektiv, som den burde være. En undersøgelse af årskaraktererne i gymnasiet har for nylig påpeget, at pigerne samt eleverne af anden etnisk herkomst end dansk bliver bedømt alt for positivt af deres lærere. Etnisk danske drenge får på den måde et alvorligt handikap i kampen om optagelse på de videregående uddannelser.

 

Der er således nok at tage fat på, men undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har netop meddelt, at ændringer i karaktersystemet må afvente indførelsen af et nyt optagelsessystem. Hvornår det så end kommer – i hvert fald ikke lige foreløbig.

 

Regeringen bruger uddannelsesområdet som kanonføde på andre områder

I stedet for at rette op på de mange problemer bliver uddannelsesområdet brugt som kanonføde i andre politiske kampe. Regeringen ønsker f.eks. at udflytte flere uddannelser, således at nogle landkommuner kan blive tilgodeset, men sådan kommer det næppe til at gå. Andre har tidligere haft tilsvarende planer. I 2006 var Holstebro udset som filial for nogle af Landbohøjskolens uddannelser. Projektet blev markedsført i stor stil i det jyske, og Hendes Majestæt dronning Margrethe skulle deltage ved den festlige åbningshøjtidelighed. Alt faldt dog til jorden, da det viste sig, at kun ni ansøgere havde lyst til at læse på Landbohøjskolen i Holstebro. I dag tiltrækkes de unge stadig af storbyens lys, og regeringens planer vil være spild af ressourcer.

 

Det er forstemmende at være vidne til, hvor stedmoderligt uddannelsesområdet bliver behandlet under den socialdemokratiske mindretalsregering. Problemerne står i kø, mens de ansvarlige ministre er passive. De unges uddannelse er vores fremtidige velfærd. Forhåbentlig vil et politisk flertal snart ændre kursen.

 

Steen Laugesen Hansen er ph.d., fhv. lektor og fhv. medlem af Matematikkommissionen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…