*** ½ – 3½ stjerner ud af seks
Ridley Scott (f. 1937) er en af mine yndlingsinstruktører. Med film som ”Blade Runner” (1982), ”Someone to Watch Over Me” (1987), “Thelma & Louise” (1991), “Gladiator” (2000), “American Gangster” (2007), “Body of Lies” (2008) og “The Counselor” (2013) har han indskrevet sig i filmhistorien som en af giganterne. Og blandt de instruktører, hvis film er værd at vende tilbage til igen og igen.
Hans seneste film THE LAST DUEL bliver imidlertid ikke optaget i samlingen: ’Kalder-på-et-snarligt gensyn’, for nu er også denne ellers så visionære instruktør gået ’woke’.
Hvilket ikke er det samme som at sige, at filmen bare er dårlig. Ridley Scott er så dygtig til sin metier, at han næppe kan lave noget, der rimer på ren fiasko. Slet ikke, når penge ikke er noget problem på budgettet.
Handling
Stedet er Frankrig i anden halvdel af det 14. århundrede. Carrouges (Matt Damon) og LeGris (Adam Driver) hører til de øverste lag i samfundet. Carrouges er søn af en borgherre og tager det for givet, at han skal arve faderens titel.
De to mænd har et venskabslignende forhold, ikke mindst fordi Carrouges i et slag har reddet Le Gris’ liv.
Den gode relation bliver imidlertid sat på stadig hårdere prøver. Le Gris bliver håndgangen mand og højrehånd for den magthaver, som har tilranet sig et stykke jord, der retmæssigt tilhører Carrouges.
Mere præcist var landområdet en del af den medgift, Marguerite, Carrouges’ hustru, skulle bringe med sig ind i ægteskabet, så da kontrakten ikke opfyldes, mener ægtemanden sig snydt og bedraget. Spot føjes til skade, da Le Gris af sin herre får foræret netop dette stykke land som tak for tro tjeneste.
Marguerite er vidunderskøn, ja fuldstændigt unik fordi hun ikke bare er smuk, men også klog og belæst. Allerede første gang Le Gris møder hende, bliver han besat af hende.
Men voldtager han hende, således som først Marguerite, siden hendes husbond – der vælger at bakke hustruen op – insisterer på?
Det skal vise sig, at de tre involverede parter har hver deres version af historien.
Hvem der sidder inde med sandheden, skal ikke afsløres her, men voldtægtsanklagen fører til, at Carrouges udfordrer sin ærkefjende til en duel på liv eller død.
Ideologi-betændt plot og fabelagtige kulisser
Dramaet skulle efter sigende bygge på virkelige hændelser. I pressematerialet præsenteres ”The Last Duel” som ”en gribende fortælling om bedrag og hævn sat [altså ’der foregår’] i det brutale og kvindeundertrykkende Frankrig i det 14. århundrede.”
Så er vi ligesom sat på ’woke’-sporet. Hvor meget kvinde-undertrykkelse, der var i det 14. århundredes Frankrig sammenlignet med mande-undertrykkelse, er ikke, hvad der står på programmet. For nu skal det ikke handle om tilgængelig historisk viden om menneskers liv i en specifik social og kulturel kontekst, men om at formidle ideologi i form af (køns)politiske holdninger i historisk forklædning.
Gentagelse fra min anmeldelse af ”Margrete Den Første”: Selvsagt er vi nødt til at fortolke historiske begivenheder igennem nutidens briller – vi kan ikke andet – men aktuelle, moderne problemstillinger kan ikke bare presses ned over fortiden, uden at det går ud over troværdigheden.
Også i ”The Last Duel” fremhæves moderkærlighed som særlig drivkraft, men spørgsmålet er, om instruktør og manuskriptforfattere har historisk belæg for synspunktet (jf. fx her).
På plussiden er det en fryd at se en film, hvor alle kræfter og kæmpe ressourcer er sat ind på at genskabe tidstypiske detaljer ved bygninger, transport-muligheder, boligindretning, musik, klædedragt, danse mv.
Og ingen evner som Ridley Scott at skabe storslåede, grumt realistiske slag- og krigsscener, der ikke overlader noget til fantasien.
Summa summarum: 5 stjerner for de fabelagtige, realistiske, historiske kulisser. 2 meget små stjerner for et ideologi-inficeret plot. Samlet resultat: 3½ stjerne.
Længde: 152 minutter
- Medvirkende: Matt Damon, Ben Affleck, Jodie Corner, Adam Driver m.fl.
- Instruktør: Ridley Scott
- Manus: Nicole Holofcener, Ben Affleck, Mat Damon
- Premieredato: d. 14. oktober