For seks år siden, fredag den 13. november 2015, blev Frankrig udsat for det værste angreb siden Anden Verdenskrig. Ved et koordineret islamisk terrorangreb i Paris blev 130 dræbt og 143 hospitalsindlagt. Tidligere på året var Charlie Hebdo og jøder i et koshersupermarked blevet angrebet. Denne gang ramtes tilfældige unge franskmænd, der i den lune novemberaften var taget i byen for at se fodbold, gå på café eller gå til koncert.
Venskabskampen
Frankrig skulle denne fredag aften kl. 21 spille venskabskamp mod Tyskland på landets store nationalstadion: Stade de France, der ligger i Saint-Denis i det nordlige Paris. Kampen var et led i forberedelsen til EM i sommeren 2016. Blandt de 80.000 tilskuere var blandt andre præsident François Hollande, nationalforsamlingens formand Claude Bartolone, flere franske ministre og Tysklands udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier.
Efter afspillelse af de to landes nationalmelodier gik kampen i gang kl. 21:00.
To eksplosioner uden for stadion
Det tyndede ud i menneskemængden uden for stadion. De store indgange var nu lukket, og der var kun indgang G åben til dem, der var forsinkede og skyndte sig for at komme ind og se kampen. Sikkerhedsvagter holdt øje med de sent ankomne og tjekkede deres billetter. Vagten Omar1 havde i nogen tid lagt mærke til en ung marokkaner, der gik frem og tilbage og holdt øje med indgangene, som om han søgte sit snit til at smutte ind.
Den 63-årige fodboldentusiast Manuel Dias2 var på baren Events, der ligger tæt på Stade de Frances indgang B. Kl. 21:16 udløste en terrorist sit selvmordsbælte få meter derfra og dræbte ham.
Inde på stadion kunne man høre braget fra eksplosionen, men det blandede sig med andre indtryk, og mange slog det hen, mens kampen fortsatte. Et kamera fangede forsvarsspilleren Patrice Evras forbavsede ansigtsudtryk, inden han igen koncentrerede sig om bolden.
Udenfor hørte Omar det høje brag og mærkede rystelserne. Han overhørte to betjente tale om et attentat. Betjentene bevægede sig hen mod eksplosionsstedet, og der var kun få tilbage ved indgangen for de sent ankomne. Omar afviste nu bestemt alle, der ville ind.
Omar så nu marokkaneren gå roligt og beslutsomt frem mod den åbne indgang G. Omar råbte ham an for at få ham til at standse, men han fortsatte blot. Da Omar skubbede ham tilbage, udløste manden et selvmordsbælte. Han råbte “Hjælp mig! Hjælp mig!”, inden han sprængtes i stykker. Omar fik terroristens blod og mindre kødstykker på sig, og han blev dybt traumatiseret af hændelsen.
Denne eksplosion fandt sted fire minutter efter den første, kl. 21:20. Inde på stadion gav eksplosionen anledning til yderligere bekymring blandt flere tilskuere. Fodboldspillet fortsatte dog.
François Hollande blev underrettet om et igangværende terrorangreb uden for stadion. Han forlod diskret stadion og satte premierminister Manuel Valls og indenrigsminister Bernard Cazeneuve stævne i indenrigsministeriet som led i et kriseberedskab. Han gav de tilstedeværende ministre besked på at blive på stadion indtil kampens afslutning, lige som Tysklands udenrigsminister også blev opfordret til at blive. Det blev besluttet at lade kampen spille til ende, som om intet var hændt, da man ikke ønskede panikscener og kaos. Folk var tilsyneladende i sikkerhed så længe de befandt sig inde på stadion.
I pausen efter første halvleg fik dem, der ønskede at forlade stadion, at vide, at det ikke kunne lade sig gøre på grund af en teknisk fejl3.
“Det er langt fra ovre; I kommer alle til at brænde op i aften”
Tina og hendes serbiske familie havde inden kampen solgt halstørklæder og andet til fodboldtilhængere uden for stadion. Da portene til stadion lukkedes og de sidste skyndte sig ind, pakkede familien deres ting sammen og gik ind på en MacDonald’s syd for stadion, omkring hundrede meter fra indgang B, for at få lidt at spise. På dette tidspunkt var der flere politibetjente, der havde pause under kampen, til stede. De hørte et brag fra stadion kl. 21:16, og Tina blev urolig. Nogle af betjentene forlod MacDonald’s. Efter den anden eksplosion forlod flere betjente spisestedet. Tina kunne ikke længere sidde stille og fik sin familie med udenfor for at se, hvad der foregik.
Tinas opmærksomhed blev rettet mod en mand [Salah Abdeslam], der på hovedvej A86, der ligger imellem MacDonald’s og Stade de France, var kørt ind til siden i krybesporet. Han var stået ud af sin sorte bil og stod ved siden af og talte i telefon, altimens han så over mod stadion. Tina hørte ham sige: “pakke anbragt” og blev foruroliget. Familien vendte tilbage til MacDonald’s, hvor der i mellemtiden havde været et håndgemæng, og folk flygtede derfra. Tina havde nu fået nok og insisterede på, at de tog hjem nu. De gik ned mod parkeringspladsen, men bag sig hørte hun en mand sige: “Det er langt fra ovre; I kommer alle til at brænde op i aften”. Hun så ikke hvem det var, da mange hastede derfra samtidigt, og hun var fokuseret på at komme hen til bilen hurtigst muligt.
Pludselig sprang en bombe, og de kastedes til jorden. Klokken var nu 21:54, og inde på stadion var der planmæssig pause efter første halvleg. Herude var alt kaos. Folk lå hulter til bulter. Tina så, at hendes mor havde små kødstykker på sig. Et hoved fløj hen over dem, og selvmordsbomberens korpus lå på eksplosionsstedet. De nærmeste ofre blev hårdt såret af eksplosionen.1
Kl 22:50 var kampen ovre, og publikum begyndte roligt at gå mod udgangene. Alvoren begyndte at gå op for folk, nogle gik i panik, skreg og løb mod udgangene. Kl. 23:51 havde de sidste forladt stadion.
De tre selvmordsbombere (Bilal Hadfi, Ammar Ramadan Mansour Mohamad al Sabaawi og Mohammad
Al Mahmod) havde været en halv time forsinket på grund af en trafikkø undervejs.4 De havde ikke købt billetter på forhånd og kunne ikke komme ind på stadion. Angrebene ved Stade de France kunne være endt langt værre, end tilfældet var: Én person døde og 59 blev såret, heraf 7 alvorligt. Det skulle dog snart vise sig, hvad manden bag Tina havde ment med bemærkningen: “Det er langt fra ovre; I kommer alle til at brænde op i aften”.
Kilder:
- 13 – Zineb raconte l’enfer du 13 novembre, forlaget Ring, 2016
- https://www.lci.fr/societe/finale-de-leuro-hollande-dedie-le-match-a-manuel-dias-mort-dans-lattentat-au-stade-de-france-1514879.html
- Nationalforsamlingens rapport om statens terrorbekæmpelse siden 7. januar 2015, udgivet 5. juli 2016
- 13 Novembre, Des témoignages, un recit, Laura Nattiez et al., forlaget Odile Jacob, 2020
