Rapper deltog i bestialsk voldtægt – men han dyrkes og beundres i politiske korrekte mediekredse

Faksimili via FriaTider

I venstreekstreme og politisk korrekte kredse optræder der nu om dage en regulær dyrkelse af afstumpede voldsmænd, der optræder som rappere.

 

Vi kender fænomenet fra Danmark. Men i vores naboland Sverige er det endnu værre. Her er både den ikke-vestlige indvandring og opløsningen af de gængse moralbegreber i samfundet kommet længere end her i landet.

 

Et aktuelt eksempel drejer sig om den 22-årige bandekriminelle rapper Mehdi Sachit. Han deltog i en brutal gruppevoldtægt mod en teenagerpige, men fik en meget mild behandling af retssystemet.

 

Samtidig forhindrede den store offentlige TV-station, SVT, at en gæst i studiet kritiserede svenske mediers glorificering af den slags afstumpede rapper-forbrydere. Studieværten greb ind, og gæsten, der kommer fra Sverigedemokraterne, blev simpelt han afbrudt midt i sin kritik.

 

Ekstreme og skræmmende tilstande lige på den anden side af Øresund. Rapper-dyrkelsen i de snakkende klasser findes også i Danmark, men Sverige belærer os om, hvor langt ud i det ekstreme den slags kan komme.

 

Rapper Mehdi Sachit deltog i gruppevoldtægten mod teenagerpigen i 2014. Efter en lang vej gennem det svenske retssystem er han nu blevet idømt en straf, som er en hån mod offeret.

 

Netavisen Fria Tider har bragt historien.

 

”Nu skal du også få lov at nyde det her”

Den 19. juni 2014 tvang en indvandrerbande den svenske pige med i et kolonihavehus, hvor de skiftedes til at holde hende fast og voldtage hende vaginalt og oralt. Pigen skønner, at de var fem til otte mænd om forbrydelsen.

 

Når hun skreg, pressede en af gerningsmændene – opmuntret af de andre – en pistol op i hendes mund. Derefter stak de pistolen op i hendes underliv, så hun fik kraftige blødninger. Det skete ifølge den efterfølgende dom med bemærkningen: ”Nu skal du også få lov at nyde det her.”

 

Offeret kunne mærke, at noget blev ødelagt i hendes underliv, og hun troede, at hun skulle dø. Derefter slæbte forbryderne pigen med hen i en kælder, hvor de forfærdende overgreb fortsatte.

 

Den ene gerningsmand voldtog den blødende pige oralt, mens den anden voldtog hende vaginalt. Faderen fandt senere sin datter. Hans kommentar: ”Jeg kan ikke forestille mig, at noget levende menneske kan have det dårligere, end hun havde det dengang.”

 

I december 2014 blev tre indvandrere i 20’erne dømt for grov voldtægt mod pigen. Siden blev yderligere en gerningsmand med arabisk baggrund identificeret, skriver Fria Tider.

 

Rapperen Mehdi blev blandt andet afsløret som gerningsmand ved, at politiet fandt sæd fra ham på pigens læber …

 

’Dånende’ kvindelige journalister

Imens render folk i de snakkende klasser rundt og dyrker den slags totalt afstumpede voldstyper. Også i Danmark.

 

En særlig udgave af denne dyrkelse af voldsmændene har man kunnet finde hos nogle kvindelige journalister og fotografer. På fotos kan man se dem sidde og stirre henført på den brutale voldtægtsmand Mehdi Sachit og andre forbrydere.

 

Både de ’dånende’ kvinder og mandlige mediefolk, der kryber i beundring for de afstumpede rappertyper, er frygtelige eksempler på værdiopløsningen hos de snakkende klasser.

 

Det er disse mennesker, der skulle forestille at informere den almindelige befolkning om, hvad der foregår i samfundet.

 

Vi ved også fra Danmark, at journalister er langt mere venstreorienterede og politik korrekte end befolkningen som helhed. Her ser man så uhyggelige eksempler på, hvor sønderslået nogle journalisters realitetssans og moralske kompas er blevet.

 

I Sverige har denne udvikling taget en til tider direkte uhyggelig karakter.

 

200 timers samfundstjeneste!

Men det er ikke kun medierne, der gør sig frygteligt bemærket i denne svenske sag. Det samme gør retssystemet.

 

Mehdi blev i første omgang idømt et års fængsel for grov voldtægt. Men sagen røg videre i retssystemet. Resultatet er ifølge Fria Tider blevet, at voldtægtsmanden nu bare får 200 timers samfundstjeneste!

 

Det utrolige resultat af sagen begrundes med, at Mehdi kun var 15 år, da han begik sin bestialske forbrydelse, og at der var gået over seks år siden voldtægten.

 

Tænk, at et retssystem i et moderne samfund som det svenske vil være sådan noget bekendt.

 

Igennem mange år lod Sveriges politiske elite forstå, at man var bedre end alle andre lande. Nu er den illusion gået i opløsning.

 

Forhåbentlig bliver det kommende valg til Riksdagen begyndelsen til noget nyt og bedre. Det kræver et politisk magtskifte. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…