Man kan bruge nok så mange penge på skoler med mange indvandrerelever – men det har ingen effekt på fagligheden, viser ny undersøgelse

Det har i snart en række årtier været god latin blandt såkaldte pædagogiske eksperter at kræve flere midler til f.eks. folkeskolen. Ideen er den umiddelbart fængende, at flere penge pr. elev vil hæve det faglige niveau til gavn for fagligt svage elever og således til gavn for os alle sammen.

 

Denne tankegang er endnu mere manifest i Sverige, hvor troen på social ingeniørkunst har været meget stærk siden 1960’erne. Blot den store stat anvender tilstrækkeligt med skattekroner, kan der udrettes små mirakler.

 

Ny undersøgelse

Nu viser en svensk undersøgelse formidlet af det uafhængige tidsskrift Kvartal, at teorien ikke holder. Der synes nærmest at være en omvendt sammenhæng. Eller rettere: Det hjælper ikke spor at hælde penge efter eleverne i forhold til at få et højere fagligt niveau.

 

Det er set særligt på to skoler fra Stockholm og en fra Landskrona. Den ene skole i Stockholm, Mälarhöjdens skola, har i en svensk sammenhæng en meget lav andel med udenlandsk baggrund, nemlig syv pct. På denne skole er der 16,7 elever pr. lærer. Det er et højt antal elever i forhold til landsgennemsnittet i Sverige, der er på 12,2 elever.

 

Skolen modtager årligt pr. elev 68.000 svenske kroner. 94 pct. af eleverne består i alle fag.

 

Seminarieskolan i Landskrona får 75.500 kr. årligt pr. elev, altså lidt mere end Mälarhöjdens elever modtager. Der er kun 11,9 elever pr. lærer, men 76 pct. af eleverne har udenlandsk baggrund, og kun 66 pct. af eleverne består i alle fag.

 

Endelig er der Hässelbygårdsskolan i Stockholm, hvor den enkelte elev modtager svimlende 138.000 kr. årligt. Her er man helt nede på 10,2 elever pr. lærer, men 83 pct. af eleverne har udenlandsk baggrund, og kun 59 pct. består i alle fag.

 

Ingen sammenhæng mellem penge og faglig kunnen

Der er med andre ord absolut ingen sammenhæng mellem penge pr. elev og resultater i skolen. Man kan bedst anvende et økonomisk udtryk, nemlig teorien om faldende grænsenytte. Det skal i denne sammenhæng forstås sådan, at der selvfølgelig skal stilles en skole til rådighed for eleverne, der skal ansættes lærere, og der skal indkøbes lærebøger. Når disse grundlæggende forhold er på plads – lad os antage, at 68.000 kr. årligt pr. elev kan gøre det – er det ikke længere flere penge pr. elev, der afgør, om eleverne klarer sig godt eller skidt.

 

 

Det er i stedet to helt afgørende ting, nemlig evner og flid. Hvis mange elever på en skole på forhånd er fagligt svage og dertil ikke yder en ordentlig indsats, vil det ikke nytte nogen verdens ting at poste 138.000 kr. i hver elev hvert år.

 

Det handler om indvandrere fra Stormellemøsten og Afrika

Da man i Sverige ikke kan sige tingene ved deres rette navn, undrer de pædagogiske eksperter sig såre over de dårlige resultater på de to indvandrertunge skoler. De kan ikke forstå det. I stedet taler de udenom. Det er ærlig talt en ynk at læse.

 

Almindelig sund fornuft og et efterhånden meget stort statistisk materiale fortæller i klartekst, at dette handler om, at grupper fra Stormellemøsten og Afrika i snit klarer sig meget ringe i skolen og slet ikke kan leve op til de krav, der stilles i et moderne vestligt samfund.

 

Det vil ikke ændre sig, uanset hvor mange penge myndighederne poster ud til skoler med en stor andel fagligt svage elever.

Del på Facebook