Migranter i tusindvis strømmer nu mod USA – amerikanere med europæisk baggrund på vej til at komme i mindretal

Dramatiske konsekvenser af det amerikanske valg begynder at vise sig.

 

Joe Bidens har således besluttet straks at bede Kongressen om at give 11 millioner illegale migranter lovligt ophold. Det skriver AP.

 

Samtidig er en karavane af 5000 til 6000 migranter på vej fra Latinamerika til USA. Flere medier skriver, at tallet er 9000 migranter.

 

Migranter øjner nye muligheder for at komme ind i USA, nu hvor Trump bliver erstattet af Biden.

 

Det kan forstærke den langsigtede udvikling, der grundlæggende kan forandre USA.

 

Arizona er lige siden 1952 gået til Republikanerne på nær i 1996, hvor Demokraternes Bill Clinton vandt delstaten.

 

North Carolina har samme historie siden 1980. Kun i 2008 vandt en Demokrat, Barack Obama, delstaten.

 

Nogenlunde samme historie kan fortælles om sydstaten Georgia, som siden 1980 kun er blevet vundet af Demokraterne én gang, nemlig i 1992.

 

Disse tre amerikanske delstater er denne gang enten gået tabt for Republikanerne eller er på vej til at blive det, og netop hér skal den afgørende lære af nutidens amerikanske præsidentvalg drages:

 

Det Republikanske Parti kan med stor sandsynlighed ikke længere vinde et amerikansk præsidentvalg. I 2024 kan det ikke helt udelukkes, men derefter vil forandringen i USA’s befolkningssammensætning slå uigenkaldeligt igennem.

 

I 1965 var 83-84 pct. af USA’s befolkning af europæisk herkomst. I dag i 2020 er det ca. 60 pct. Alle aldersgrupper fra 11 år og derunder har et flertal af ikke-hvide.

 

Er det så ligegyldigt? Ud fra en ideel betragtning er svaret ja. Med realistiske briller er svaret klart nej.

 

USA er splittet som ikke før set siden i hvert fald 1960’erne, hvor voldsomme raceoptøjer fandt sted. Dertil er USA ikke nået i dag.

 

Til gengæld er det politiske USA kommet til et punkt, hvor formindskelsen af den oprindelige britiske/nordvesteuropæiske kultur, der skabte USA, er blevet så udtyndet, at andre og mere grundlæggende kulturelle og etniske forhold er trådt i forgrunden.

 

Tidligere konkurrerede de to eneste betydende amerikanske partier, Demokrater og Republikanere, i forhold til klasser i samfundet, og om hvorvidt man var protestant (Republikaner) eller katolik (Demokrat). De hvide i Sydstaterne var Demokrater og holdt længe fast i diskriminationen mellem hvide og sorte, lykkeligvis ophævet ved borgerrettighedslovene i 1964 og 1965 under præsident Lyndon B. Johnson.

 

Det var så også under Lyndon B. Johnson, at USA i 1965 ændrede sine indvandringslove radikalt for derved for altid at forandre amerikansk politik og samfund.

 

Siden da er USA blevet stadigt mere polariseret, ikke bare mellem forskellige kulturer, men imellem noget langt mere uigenkaldeligt, nemlig mellem etniske grupper, sorte mod hvide, latinoer mod hvide og så videre, fristes man til at sige. Intet splitter mere end et stedse mere multietnisk samfund. Man kan lide dette eller lade være. Forskningen bag denne ubehagelige kendsgerning er stærk.

 

Konsekvenserne siden 1965 er ikke til at tage fejl af. I takt med, at hvide amerikanere udgør en stadigt mindre andel af den samlede befolkning, har de etniske grupper i al væsentlighed søgt over imod enten det ene eller det andet parti.

 

Eftersom de hvide er de mest splittede, har det betydet, at Republikanerne næsten kun henter deres stemmer hos hvide amerikanere, mens efterhånden halvdelen af Demokraternes vælgere kommer fra minoriteter.

 

Dén kendsgerning er en giftig cocktail, fordi etnisk stemmeafgivning er langt mere ”rå” end ideologisk valg af parti og kandidat.

 

Når dette kombineres med, at det ene af de to store historiske partier, Republikanerne, snart ikke længere kan vinde de afgørende nationale valg, er der lagt i kakkelovnen. Så er der lagt op til en politisk konflikt, som er svær at forudsige konsekvenserne af.

 

Man kan sagtens som dansker holde med Demokraterne og Joe Biden, men man bør være bekymret over for splittelsen hos amerikanerne, en i høj grad etnisk splittelse, når man ser på stemmeafgivningen i de seneste år, også denne gang.

 

Forsidefoto er skærmprint fra denne video på Youtube:

Del på Facebook