DF tager et stort opgør med muslimske parallelsamfund: “Aarhus skal være dansk – også om 100 år”

Den tyrkiske moské i Brabrand ved Aarhus (foto: Google map)

 

Jakob Søgaard Clausen er spidskandidat til Århus Byråd for Dansk Folkeparti. Han har netop lanceret et stort udspil, der er et opgør med parallelsamfund, og forslag til, hvordan flere ikke-vestlige indvandrere kan hjemsendes.

 

Århus skal være dansk – også om 100 år

Mange steder i landet er det ikke relevant at diskutere udlændingepolitik til et kommunal­valg, men det er det i Århus.

 

I Århus Kommune har vi nemlig en meget høj andel af borgere med ikke-vestlige baggr­und. Det har resulteret i ghettoer og parallelsamfund, hvor indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere lever i deres egen verden med deres egne love, regler og værdier, som ligger langt væk fra det danske samfund.

 

Sådan har det været i mange år, og parallelsamfundene har desværre fået lov til at vokse sig store, så de i dag udgør en særlig stor udfordring. Det skaber utryghed og problemer for rigtig mange århusianere.

 

At parallelsamfundene har fået lov til at udvikle sig sådan skyldes en berøringsangst fra politikere og forvaltning.

 

Det ønsker Dansk Folkeparti at lave om på med dette parallelsamfunds- og hjemsendelse­sudspil.

 

De store parallelsamfund i Århus giver i vores optik udfordringer på tre centrale områder. Der er de økonomiske udfordringer. Der er de kulturelle udfordringer. Og så er der de tryghedsrelaterede udfordringer.

 

Med dette udspil tager vi et opgør med den traditionelle forståelse af, at udlændingepolitik lokalt handler om integrationspolitik og retter i stedet fokus mod det, som det bør handle om: At få vendt udviklingen gennem en kamp mod parallelsamfund og med et øget fokus på, at dem, som ikke vil Danmark, vender tilbage til deres hjemlande – til gavn for økono­mien, kulturen og trygheden. Målet er, at Århus fortsat skal være dansk. Også om 100 år.

 

En økonomisk udfordring af uhørt omfang

Det fylder måske ikke så meget i hverdagen. Men det koster Århus Kommune en kæmpe bondegård, at de andre partier i Folketinget i årevis har insisteret på, at Danmark skal tillade, at udlændinge fra den tredje verden kommer til Danmark som asylansøgere og familiesammenførte.

 

I Dansk Folkeparti har vi spurgt finansministeren præcist, hvor mange penge udlændinge koster hver enkelt kommune. For Århus’ vedkommende er tallet svimlende 2,63 mia. kr. baseret på kommunens udgift i gennemsnit af de 33 mia. udlændinge koster staten årligt.

 

Hertil kommer en lang række af andre undersøgelser, som viser tårnhøje udgifter og be­sparelser at hente, hvis flere med ikke-vestlig baggrund bidrager til samfundet.

 

Eksempelvis ville den årlige samfundsøkonomiske gevinst være 1,1 mia. kr., hvis alle med ikke-vestlig baggrund arbejdede i samme omfang som personer med dansk oprindelse.

 

I 2020 alene var udgifterne til offentlig forsørgelse til ikke-vestlige indvandrere og efter­kommere i Århus Kommune knap 900 millioner kroner. Det skyldes blandt andet, at 36 % af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Århus er på offentlig forsørgelse, mens knap 45 % af alle kontanthjælpsmodtagere i kommunen er personer med ikke-vestlig bag­grund.

 

Nøgletallene er mange og bevidner alle om, at borgere med ikke-vestlig baggrund koster rigtig mange skattekroner. Penge som vi i stedet kunne bruge på at sikre en bedre ældre­pleje, social omsorg og bedre folkeskoler.

 

I Dansk Folkeparti vil vi ikke finde os i, at udlændinge bliver parkeret på offentlig forsør­gelse ud fra misforståede særhensyn. Vi ved eksempelvis, at indvandrere på kontanthjælp får mindre aktivering end etniske danskere.

 

Derfor kræver vi et opgør med berøringsangsten i form af mere aktivering, og at det gøres helt klart, at det ikke er i orden at takke nej til et arbejde på grund af religiøse eller kul­turelle hensyn. Vi skal turde stille krav til de mennesker, der opholder sig i Danmark.

 

Konkret kæmper Dansk Folkeparti i Århus for straksaktivering af ALLE på kontanthjælp. Dette gælder også udlændinge og flygtninge, som er overrepræsenteret på offentlig forsør­gelse. De kan eksempelvis samle affald.

 

Herudover skal indsatsen mod socialt snyd intensiveres, så færre kriminelle er på offentlig forsørgelse. Vi vender os også generelt imod flere håbløse integrationsprojekter og mener, at flere udlændinge skal til at bidrage selv. Vi ønsker derfor at spare på tolkeudgifterne, og foreslår, at der bliver indført krav om egenbetaling for tolkebistand til indvandrere og flygtninge efter tre år i Danmark. Det vil skabe et incitament til at lære det danske sprog og sikre, at kommunen ikke understøtter parallelsamfundene. Hvis man ikke kan tale tilstræk­keligt dansk efter 3 år i Danmark, bør udgiften aldrig ligge hos kommunerne, mens hos borgerne selv, da det er dem der ikke har ydet den tilstrækkelige indsats.

 

Hertil kommer et totalt flygtningestop samt et øget fokus på hjemsendelse. Begge dele vil medføre færre udgifter til borgere med ikke-vestlig baggrund og udfoldes senere i dette udspil.

 

Danske normer og værdier under pres i Århus

I den vestlige del af Århus har et markant anderledes samfund fået lov til at gro sig stort og stærkt.

 

Her har vi et samfund i samfundet, hvor imamers fortolkninger af koranen vægter tungere end den danske lovgivning. Et samfund, hvor mænd har ret til at bestemme over deres kvinder. Et samfund, hvor børn bliver straffet, hvis de ikke har læst nok i koranen. Og et samfund, hvor man afskyr danskerne og den danske måde at leve på. Det er hårde ord. Men det er desværre sådan et samfund, vi har ladet vokse helt uforstyrret i det vestlige Århus.

 

Kampen for de danske værdier er vigtigt for Dansk Folkeparti. Derfor er det vigtigt, at vi reagerer, når de danske værdier langsomt begynder at blive fortrængt til fordel for mus­limske værdier. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at Århus skal være dansk. Også om 100 år. Og derfor er der behov for en hård men tiltrængt kamp mod de religiøse og kulturelle kræfter, der desværre har fået alt for meget magt i vores samfund.

Første skridt er klart at sige, at islam ingen indflydelse skal have på hverdagen i Århus. Ønsker man sharia-domstole og at leve efter islamiske forskrifter, så må man finde et an­det land at bo i.

 

Skal vi have opløst de århusianske parallelsamfund, skal vi have fat om nældens rod. Og det er den religiøse tænkning, som ikke-vestlige kulturer har plantet i vores boligområder.

 

Vi skal være helt konkrete, direkte og indgribende i forhold til de udslag i hverdagen, som den religiøse tænkning bevirker. Vi skal stille helt lavpraktiske forslag, som tvinger ik­ke-vestlige borgere til at tage valget: Vil du Danmark eller ej?

 

Det kan konkret ske via forslag som at

  • Sikre, at offentlige institutioner ikke forbyder svinekød for at tilfredsstille et religiøst mindretal.
  • Kommunen ikke accepterer, at man på skoleområdet afskaffer julekirkegangen.
  • Kommunale midler ikke bruges til at drive koranskoler, hvor man hjernevasker børn og unge til at leve efter imamernes ord.
  • Mænd og kvinder ikke skal adskilles af religiøse grunde, hvorfor kommunen ikke skal leje eller låne lokaler ud til arrangementer, hvor kvinder og mænd skal skilles ad af religiøse hensyn.
  • Nationale festdage og kristne helligdage ikke afskaffes eller tilsidesættes.

 

Herudover peger Dansk Folkeparti på følgende fire konkrete forslag, som vil være med til at sikre, at Århus forbliver dansk. Også om 100 år.

 

  1. Nej tak til religiøst forkyndet mad

Halalslagtning er et religiøst ritual, som ikke hører til i offentlige institutioner. Fremmede kulturer og religioner skal nemlig ikke bestemme, hvad århusianerne skal spise. Og Dansk Folkeparti mener ikke, at Århus Kommune skal risikere at støtte dyremishandling ved køb af halalprodukter. Desuden mener vi ikke, at borgere i Århus Kommune skal være med til at finansiere halalsystemet med bidrag til Muslim World League, der arbejder for at udbre­de islam.

 

Derfor ønsker Dansk Folkeparti et forbud mod kommunale indkøb af halalprodukter.

 

Som delmål hertil vil Dansk Folkeparti i første omgang arbejde for, at der som minimum er ét halal-frit madtilbud i alle institutioner.

 

  1. Ansatte med borgerkontakt skal være neutrale

Kommunens ansatte skal være neutrale i deres arbejde med århusianerne. Derfor ønsker Dansk Folkeparti indført et forbud mod, at ansatte med borgerkontakt bærer markante religiøse symboler såsom tørklæde i deres arbejdstid.

 

Formålet med forbuddet er at sikre, at kommunens ansatte udstråler troværdighed, profes­sionalisme og faglighed.

 

Alt dette står den religiøse hovedbeklædning i modsætning til, og netop derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti et forbud.

 

Den religiøse hovedbeklædning og andre ideologiske symboler bliver nemlig en barriere for den service, som vores offentligt ansatte ellers er sat i verden for at yde. Mange arbejdspladser har en politik for, hvordan man klæder sig, og i Dansk Folkeparti finder vi det naturligt, at et forbud mod tørklæder også kan være en del af sådan en politik. Den religiøse hovedbeklædning bør efterlades i omklædningsrummet.

 

  1. Ingen moskeer eller bønnekald i Århus

Dansk Folkeparti siger klart nej til en stormoské i Århus. Og vi ønsker generelt ikke, at der gives tilladelse til flere moskeer. Kupler og minareter på moskéer skal desuden forbydes.

 

Århus Kommune skal slå fast, at Danmark er et kristent land, og at det derfor naturligvis kun skal være de danske kirkeklokker, som høres i det offentlige rum. Andre religioner må respektere og forstå, at vi i Danmark nok har religionsfrihed, men ikke religionslighed.

 

  1. Et opgør med social kontrol

I Dansk Folkeparti er det ydermere afgørende for os, at vi får et opgør med social kontrol. Vi vil ikke acceptere, at der er mennesker, der ikke har de samme muligheder som andre, fordi de bliver dikteret af en gammeldags, religiøst betinget kultur.

 

Unge, der har lysten til at integrere sig og blive en del af det danske samfund, skal have muligheden for det. Kvinder, der ikke ønsker at have tørklæde på, skal ikke tvinges til at tage det på. Vi skal holde et vågent øje med social kontrol og forpligte skoler, institutioner, uddannelsessteder m.m. til at være opmærksomme på det og indberette det til kommunen, når det bliver opdaget.

 

Herudover vil vi i Dansk Folkeparti kæmpe for, at de, der udøver social kontrol, bliver sank­tioneret hårdt i form af økonomiske sanktioner og kommunale tilsyn i hjemmet for at forebygge at dette sker igen.

 

Opsummering

Grundlæggende handler ovenstående tiltag om at trække en streg i sandet over for det religiøse mindretal, som igen og igen får helt urimelige særhensyn. Det skal gøres klart, at hvis man ikke ønsker at leve i en dansk kontekst og respektere og rette sig efter den dan­ske måde at leve på, så må man se sig om efter et andet land at leve i.

 

Etablering af hjemrejseenhed og udarbejdelse af hjemrejsepolitik

For at imødegå ovenstående udfordringer ønsker Dansk Folkeparti, at Århus Kommune udarbejder en decideret hjemsendelsespolitik, og at der oprettes en hjemsendelsesenhed til at understøtte dette arbejde.

Hjemsendelsespolitikken skal have fokus på, hvordan vi får flere til at rejse tilbage til deres hjemlande. Et konkret tiltag skal være, at der skal etableres hjemrejsesamtaler for borgere i målgruppen, som er på langvarig offentlig forsørgelse.

 

Til at understøtte politikken etableres en enhed i kommunen, som skal arbejde målrettet med hjemsendelser. De skal stå for hjemrejsesamtalerne og arbejde tæt sammen med andre myndigheder herunder den nye Hjemrejsestyrelse.

 

Et andet vigtigt element i hjemrejse-politikken er et øget fokus på repatriering.

 

4932 personer er i målgruppen for kommunernes systematiske vejledningspligt om repa­triering i 2020 i Århus. På trods af det er kun 13 repatrierede med støtte efter repatriering­sloven i 2020 fra Århus.

 

Det kan gøres bedre.

 

Dansk Folkeparti mener, at Århus Kommune skal gøre mere for at gøre indvandrere og flygtninge i kommunen opmærksomme på muligheden for frivillig hjemsendelse til deres oprindelsesland.

 

Trods lovkrav er der i dag slet ikke nok fokus på at informere om mulighederne for repatri­ering. En udvidet informationsindsats i Århus vil kunne bidrage til at gøre ordningen synlig for endnu flere borgere og dermed øge antallet af repatrieringer. Flere ældre borgere har et ønske om at vende tilbage til en alderdom i hjemlandet, ligesom arbejdet kan målrettes borgere, som ikke trives i Danmark, eksempelvis borgere fra de kriminelle miljøer, som på den måde får mulighed for en ny start i deres oprindelseslande.

 

Stop for modtagelse af flere flygtninge

Skal vi have bugt med denne store udfordring, mener Dansk Folkeparti, at der er behov for et totalt stop for at modtage flygtninge i Århus Kommune med henvisning til kommunens store udfordringer på området.

 

Dansk Folkeparti anerkender, at det ikke er en beslutning Århus Byråd kan tage alene. Vi mener dog, at det er en vigtig diskussion, og tror på, at hvis et flertal i Århus Byråd ønsker et flygtningestop, så vil der være lydhørhed for det ønske i Folketinget.

 

Med de massive problemer vi har med parallelsamfundene i Århus, vil det være direkte uansvarligt at fortsætte tilstrømningen til kommunen. Hvis du kommer hjem og opdager, at der er sprunget et vandrør, og hele dit hus er oversvømmet, vil du så ikke starte med at slukke for vandet? Med den nuværende tilgang lader vi vandet løbe og forsøger at mindske skaderne ved at øse vand ud af vinduerne med en kop. Det siger sig selv, at det ikke vil virke.

 

Kriminalitet og tryghed

Vi har grumme indvandrerbander, som hærger Århus. De laver meget kriminalitet. De kører vanvidskørsel på vejene. De fylder i mange statistikker.

 

Eksempelvis er 5,6 % af de 15-29-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse i Århus blev dømt efter straffeloven i 2018. Det samme gør sig kun gældende for 0,8 % af samme gruppe med dansk oprindelse. På samme måde viser en opgørelse, at 45 % af alle dømte efter straffeloven i 2017 ved Retten i Århus var personer med ikke-vestlig baggrund.

 

Det giver utryghed for os alle sammen, og enhver borger i Århus Kommune kan risikere at blive et uskyldigt offer i en krig mellem banderne eller blive udsat for overfald.

 

Der henvises derfor også til Dansk Folkepartis tryghedsudspil For et trygt og sikkert Århus, som kommer med konkrete bud på, hvordan vi kan øge trygheden og mindske krimi­naliteten.

 

Jakob Søgaard Clausen – Spidskandidat til Århus Byråd

www.jakobsøgaardclausen.

Del på Facebook