Den amerikanske strategi i Afghanistan er slået fuldstændig fejl. Situationen i Kabul synes ude af kontrol, hvilket demonstreres af de kaotiske forhold omkring evakueringen fra lufthavnen.
Gang på gang har USA’s regering forsikret, at man ikke kommer til at se en ny situation som i Vietnam-krigen, hvor amerikanerne i 1975 måtte flygte over hals og hoved fra taget på deres ambassade i Saigon.
Men det aktuelle kaos omkring evakueringen fra lufthavnen i Kabul giver unægtelig mindelser om den forsmædelige situation dengang, hvor supermagten måtte tage benene på nakken.
I begge tilfælde gik det helt galt, fordi man ikke havde forstået den fjende, man stod overfor.
Arnested for islamisk terrorisme
I 1975 stod USA over for en modstander, der parrede nationalisme og kommunisme. Men man gjorde sig aldrig klart, hvor stærk folkelig opbakning denne modstander havde.
Nu står man over for de rabiate islamister fra Taleban. Men man har ikke villet se i øjnene, hvor stærk Taleban er, og hvor svage de kræfter er, der ønsker demokrati og samarbejde med USA og Vesten i det hele taget.
Taleban er igen ved magten i Afghanistan. Det betyder, at landet på ny kan fungere som arnested for islamisk terrorisme mod Vesten, herunder Danmark.
Og det betyder samtidig, at Europa vil få en strøm af migranter, der vil gøre blandt andet Danmark mere islamisk og mere kvindeforagtende. I forvejen har europæiske lande betydelige problemer med afghanske flygtninge, der for eksempel topper statistikken over voldtægter begået af migranter.
Demokratiet kørt på møddingen
Det store flertal af almindelige afghanere er ikke glødende tilhængere af Taleban. De vil først og fremmest have fred og mad.
En del af dem ville sikkert også gerne flygte til Vesten for at få del i rigdommen dér. Men de stoler overhovedet ikke på de afghanske politikere, der prædiker demokrati efter vestlig model i Afghanistan.
Deres erfaring siger dem, at ”demokrati” i Afghanistan reelt betyder korruption og indbyrdes slagsmål mellem forskellige politikere og krigsherrer om, hvem der kan rage til sig.
Derfor har Taleban-krigerne haft ret let ved at vælte den demokratiske skal, som man har bygget op med Vestens hjælp.
For Taleban er det gået langt hurtigere med at køre de spinkle tilløb til noget demokrati på møddingen, end man havde erkendt i Washington og andre vestlige hovedstæder.
USA bliver forbundet med svaghed
Danske militærfolk og hjælpearbejdere har ydet en stor indsats for at skabe mere menneskelige forhold for almindelige afghanere – herunder ikke mindst for kvinderne, der har været voldsomt undertrykte.
Men nu er der udsigt til, at disse elementære fremskridt bliver rullet tilbage. Nu bestemmer de islamiske mørkemænd igen, mens Vesten – herunder Danmark – trækker sig tilbage.
Hvordan man end vender og drejer det, så er tilbagetrækningen en ydmygelse af USA.
Supermagten blandede sig først og fremmest i Afghanistan for at få sat en stopper for, at landet fungerede som beskyttet zone for Osama bin Laden og hans terrorister i al-Qaida. Man fik da også elimineret bin Laden og slået al-Qaida tilbage. Det fremhæves nu af den amerikanske regering.
Men kendsgerningen er, at man på ingen måde har fået sikret sig mod, at Afghanistan på ny bliver bagland for terrorister.
Man har absolut ikke fået skabt en stabil orden i Afghanistan. Tværtimod har man måttet flygte over hals og hoved. Det er nu overladt til Talebans magthavere i Kabul at finde ud af, hvilke muligheder man eventuelt vil tilbyde Vestens terroristiske fjender.
De amerikanske og europæiske drømme om, at Afghanistan kunne blive ledt ind på en vestvenlig og demokratisk kurs, ligger i ruiner. USA bliver forbundet med svaghed, hvilket vil gøre demokratiets fjender mere dristige.
Samtidig forsøger både Kina og Rusland at udnytte USA’s svækkelse i regionen.
Naive forestillinger om ’vestliggørelse’
Joe Biden har ramt sig selv i nakken. Demokraterne i USA har længe givet næring til illusionen om, at USA kunne være fødselshjælper for demokrati i Afghanistan. Og man har givet indtryk af, at man havde fået styr de terrorister, der opererede med baser i landet.
Men samtidig har Biden ikke villet risikere noget ved at involvere sig i Afghanistan. Han har overtaget Donald Trumps linje med at holde USA udenfor.
Resultatet er, at Taleban nu sætter sig på landet. Bevægelsen vil sikkert forsøge at komme med meldinger, der også skal berolige Vesten. Men kendsgerningen er, at USA og Vesten ikke længere har den store indflydelse på, hvad der sker i Afghanistan.
Enhver forestilling om, at Vesten kan trække Afghanistan i demokratisk retning, tager sig nu absurd ud.
Samtidig står det klart, at de afghanske kvinder, der har fået et håb om mere frihed, er stærkt truede. Et symbolsk udtryk for dette er overmalingen af kvindebillederne i Kabuls forretningsvinduer.
USA og Europa havde naive forestillinger om ’vestliggørelse’ af Afghanistan. Nu er man blevet belært om den afgørende betydning, som et lands kultur har for den politiske udvikling.
Nye flygtninge, nye kultursammenstød
Det vil sende mange afghanere på flugt. I første omgang til nabolande som Iran og Pakistan. Men herfra vil strømmen gå videre til blandt andet Tyrkiet. Og en betydelig del af den vil komme til det vestlige Europa.
Det vil skærpe de kultursammenstød, som indvandringen fra den muslimske verden i forvejen har skabt i Blandt andet Danmark.
Der vil komme et fornyet flygtningepres, som også vil berøre Danmark.
I forvejen er det velkendt, at der er særlig store problemer med afghanske migranter, der kommer til det vestlige Europa. I Tyskland, som er det største modtagerland, står afghanske migranter således for en uforholdsmæssig stor andel af gruppevoldtægter. Kvindesynet fornægter sig ikke.
Udlændingepolitik skal strammes
Vesten har tabt i Afghanistan. De vestlige samfund risikerer nu, at massiv indvandring fra blandt andet Afghanistan skaber enorme kultursammenstød.
Men det er op til de vestlige lande selv at forhindre dette. Det gælder også for Danmark.
Danmark kan ikke fremover være åbent for, at alle, der ønsker at søge asyl, kan komme ind i landet ved at sige ”asyl”.
Hvis der skal søges asyl, skal det ske uden for landets grænser. Og grundprincippet skal være, at flygtninge placeres i deres nærområde.
Den kaotiske situation i Afghanistan vil øge flygtningestrømmen. Den bør også øge Danmarks vilje til stram styring af, hvem der kan komme ind i vores land.