Den korte Avis skrev onsdag om en araber, der blev bange for en hund og truede hundens ejer med en kniv.
Jeg har selv oplevet en muslim råber og skrige, fordi hun blev bange for vores hund, Buller. Det hænger sammen med, at hunden er et urent dyr for muslimer.
Hun var ikke til megen hjælp
Min mand får hjælp til bad, da han er dårligt gående.
En dag sendte kommunen en muslimsk kvinde med gevandter, tørklæde og det hele.
Hun skulle hjælpe ham. Men det blev ikke til megen hjælp.
Jeg fortalte det til en god ven. Han sagde, at jeg skulle sige til Hjemmeplejen, at det var et problem. Som rettroende muslim må hun ikke måtte røre ved andre mænd end sin egen og så mænd i familien, sagde han.
Så er det er i virkeligheden synd at sende hende ud. Men så vidt jeg ved, er hun ikke længere ansat.
Vi havde på det tidspunkt hunden Buller. Da hun så ham, skreg hun og klemte sig op i et hjørne, så jeg måtte lukke Buller ud, mens hun var her.
Sikken en redelighed. Endnu en ulempe ved, at de enfoldige politikere har lukket muslimer ind i vort samfund. Får de magt, kan vi sige farvel til vore venner i hundeverdenen. De er åbenbart allerede begyndt at jagte hundene.
Vi havde dog senere en mandlig hjælper, der også var muslim. Han var der ikke så meget pjat med.
Læserens navn er redaktionen bekendt
