Hvis gymnasieelever har lavt fagligt niveau, så skal karakterne afspejle det – uanset, at corona er årsagen

Colourbox

Gymnasieeleverne vil ikke til eksamen i år, fordi de selv synes, deres faglighed er for ringe. Problemet skyldes coronakrisens mange perioder med hjemmeundervisning, mener de. Forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Ingrid Kjærgaard, udtaler til Berlingske: ”Eleverne er bekymrede for, om de har lært nok, og de føler sig ikke klædt på til at skulle til eksamen til sommer.”

 

Nogle gymnasieelever har endda stillet et borgerforslag: ”En god afslutning for 3.g’erne”, hvor den gode afslutning her betyder, at eleverne slipper for at gå til eksamen i alle fag. Begrundelsen er igen, at den virtuelle undervisning har ”hæmmet elevernes motivation og faglige niveau”, og derfor skal antallet af eksaminer reduceres. Forslaget er tæt på de 50.000 underskrifter, som kræves for at få det behandlet i Folketinget.

 

Gymnasierektorerne er enige i, at der er alvorlige problemer med fagligheden, og flere af dem vil også skære ned på antallet af eksaminer i år. Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, efterspørger en ”hjælpepakke” til gymnasierne med ekstra undervisning til eleverne, når fysisk fremmøde igen bliver muligt. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke kommentere forslaget, og hun har ikke selv nogen idéer til, hvad der kan gøres ved det faglige efterslæb. ”Vi kan ikke begynde at gætte på, hvad der kommer til at være behov for efter den her nedlukning”, udtaler hun til Berlingske. Det ville ellers have været rettidig omhu, og selv regeringens støtteparti SF efterlyser initiativer fra ministeren.

 

Årskarakterer som eksamenskarakterer er en dårlig ide

Gymnasieeleverne ønsker, at deres årskarakterer skal gælde som eksamenskarakter.

 

Da det skete sidste år, medførte det, at karaktergennemsnittet steg, fordi gymnasielærerne gav alt for høje årskarakterer.

 

Som Gymnasieskolen skrev dengang: ”Der er en udbredt konsensus på skolerne om, at det ikke skal ligge eleverne til last i forhold til karakterer på eksamensbeviset, at deres almindelige skolehverdag blev afløst af nødundervisning…”.

 

Man må håbe, at den udbredte konsensus ikke gælder hele uddannelsessystemet, således at f.eks. medicinstuderende også bedømmes mildere, fordi coronakrisen ikke er deres skyld.

 

Sommerens høje eksamenskarakterer var samtidig et eksempel på den karakterinflation, som plager hele uddannelsessystemet, herunder gymnasier og universiteter. Lærerne føler sig pressede til at give for høje karakterer, og det vil gentage sig, hvis eksaminer aflyses til sommer.

 

I den sammenhæng skal man ikke forvente hjælp fra Undervisningsministeriet. Da studentereksamen i matematik for et par år siden afslørede et katastrofalt lavt fagligt niveau, ”løste” ministeriet problemet ved at sætte dumpegrænsen ned til kun 20 procent rigtig besvarelse. Hvis præstationerne er dårlige, sænkes barren.

 

Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker generelt færre test og karakterer

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker generelt færre tests og karakterer, og gymnasieeleverne kan derfor forvente sympati for deres ønske om at droppe eksaminer. På sin Facebook-side skriver ministeren da også til de bekymrede elever: ”Vi ved, at jeres situation er en helt anden end normalt. Og det vil selvfølgelig afspejle sig i de beslutninger vi træffer i fht sommerens eksaminer.

 

Selvom der er næsten et halvt år til, at studenterne springer ud, viser holdningerne hos både elever, lærere, rektorer, undervisningsminister samt -ministerium, at sommerens studentereksamen med stor sandsynlighed vil blive afviklet i en light-version med den enkle begrundelse, at eleverne ikke er gode nok.

 

Hvis gymnasieeleverne har et lavt fagligt niveau, så skal karakterne afspejle det

Den logiske konsekvens af det lave faglige niveau ville ellers være, at studenterne fik en eksamenskarakter, som afspejlede deres kundskaber.

 

Man kan også vente med at afholde eksamen, til eleverne havde fået lært det, de burde, ikke mindst fordi en stor del af dem vil fortsætte på en videregående uddannelse.

 

Alle har lært, at tests og viden er afgørende, hvis vi skal løse problemerne med coronavirus.

 

Når det drejer sig om de faglige problemer i vores uddannelsessystem, mener mange stadig, at vi kan kurere sygdommen ved at slå termometeret i stykker.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…