En dræbt og to hårdt sårede i dramatisk skyderi i Kalundborg – politiet bevogter sygehus

En person er dræbt, og to andre er hårdt såret efter et skyderi på Nørre Allé i Kalundborg tirsdag aften.

 

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi ifølge ritzau og TV2 news.

 

– Vi få klokken 18.12 en anmeldelse om skyderi i Kalundborg, fortæller vagtchef Boye Rasmussen.

 

– Den ene person afgår kort efter vores ankomst ved døden, mens de to andre bliver bragt til sygehuset, fortsætter han.

 

Vagtchefen kan kort før klokken 19.30 ikke oplyse mere om episoden. Det er heller ikke fastslået, om skyderiet er banderelateret.

 

Det er uvist, om skuddene er affyret fra en bil, men på fotos kan man se brand- og politifolk ved en udbrændt varebil i et grønt område, skriver ritzau.

 

I forbindelse med skyderiet er politiet talstærkt til stede på Nørre Allé, hvor et større område er afspærret.

 

Sn.dks journalist på stedet fortæller, at det vrimler med politi, og han tæller syv politibiler på stedet. Desuden er hele Menys parkeringsplads blevet afspærret ligesom politiet har afspærret et større område ved Lupinvej.

 

De hårdt sårede er indlagt på Slagelse Sygehus, som er under politibevogtning.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…