Ny epidemilov og sundhedsvæsenets tilstand

Demonstration mod ny epedimilov (Foto: Steen Raaschou)

Sundheds- og Ældreministeriet har netop afsluttet høringen over regeringens udkast til forslag til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven).

 

Inden de politiske forhandlinger nu går i gang, kan det konstateres, at lovudkastet kritiseres for, at det går for vidt, at det er udemokratisk, at det indfører øget tvang, overvågning og at det vil gøre sundhedsministeren og regeringen alt for magtfuld.

 

Forårets hastelovgivning udstyrede regeringen med magt til at bestemme, at Nordjylland skal lukkes ned, forsamlinger forbydes, og at vi alle skal have mundbind på i supermarkeder. Disse beføjelser udløber dog til marts 2020, og derfor har regeringen foreslået en ny epidemilov, som skal bruges i nødstilfælde, hvis Danmark rammes af en farlig sygdom, der truer hele samfundet.

 

For stor magt til regeringen 

Bliver loven vedtaget, er det op til sundhedsministeren at beslutte, hvilke sygdomme, der er samfundskritiske og dermed kan bringe epidemiloven i spil. Dermed kan smittede med en farlig sygdom – eller bare personer, der menes at være smittet – blive pålagt og tvunget til at blive undersøgt, indlagt, behandlet og isoleret.

 

Regeringen vil også fremover kunne vedtage forsamlingsforbud, forbyde sportsstævner, gribe ind i bus- og togdrift og meget mere.

 

Den juridiske tænketank Justitia har ment, at Folketinget og demokratiet bliver kørt ud på et sidespor med forslaget til ny epidemilov. Årsagen er blandt andet, at regeringen på egen hånd kan bestemme, hvornår en sygdom er så alvorlig, at de må bruge epidemiloven. Helt uden at spørge de andre partier i Folketinget.

 

Intet krav om videnskabelig eller videnskabelig evidens 

Tænketanken kritiserer også, at en kommission godt nok skal rådgive regeringen om farlige sygdomme. Problemet er, at regeringen ikke behøver at lytte til kommissionen.

 

Når alle danske mink i øjeblikket bliver slået ihjel, skyldes det et forsigtighedsprincip. Regeringen vil angiveligt undgå, at muteret virus i mink ødelægger en kommende vaccine.

 

I den nye epidemilov vil regeringen også kunne træffe vidtrækkende beslutninger med henvisning til forsigtighedsprincippet og uden at der nødvendigvis skal være videnskabelige beviser for beslutningen.

 

Der er også bekymring for, at loven giver mulighed for tvang på en lang række områder. Blandt andet kan beboere på botilbud få forbud om besøg i deres egen bolig, selvom deres helbred ikke er i fare.

 

Økonomisk kompensation og erstatninger 

Dansk Industri kritiserer, at hvis loven rammer virksomheder og borgere økonomisk, vil de kun have krav på erstatning for økonomiske tab i meget sjældne tilfælde. Det er et problem for retssikkerheden, at epidemiloven ikke tager stilling til erstatning borgere og virksomheder, der uforskyldt kan komme til at hænge på en kæmpe regning.

 

Indgreb i den personlige frihed 

Loven kritiseres for at være grænseoverskridende for den enkelte patient og at loven går alt for langt. Smittede borgere med farlige sygdomme kan med den nye lov få påbud om, at de skal undersøges, indlægges, behandles og isoleres. Der kan i nogle tilfælde blive brugt fysisk magt, hvis de stritter imod. Samtidig kan befolkningen også blive pålagt at blive vaccineret.

 

Fra flere sider kræves det, at den nye epidemilov bør stille krav om beviser for at eventuelle indgreb virker og at det er den mindst skånsomme restriktion, som bruges, hvis den er tilstrækkelig.

 

Virksomheder og foreninger kan med loven blive tvunget til at give personlige oplysninger om deres ansatte og medlemmer videre. De kan for eksempel blive bedt om at fortælle, hvordan de ansatte færdes til myndighederne.

 

Det er for vidtgående, mener Etisk Råd, der mener at det kan føre til decideret stigmatisering og uhensigtsmæssig overvågning, hvilket “på ingen måde gavner tilliden i samfundet”.

 

Krav om kommission 

Spørgsmålet er om Folketinget ikke bør tøve med en ny drakonisk epidemilov. Et bredt politisk flertal i Folketinget har krævet, at en kommission skal undersøge en række emner omkring håndteringen af coronakrisen for at sikre, at Danmark i fremtiden er bedre forberedt på epidemier.

 

Coronakrisen har ikke kun skabt tvivl om pandemi-beredskabet men om det samlede sundhedsvæsens funktionalitet, og idéen om en kommission har tidligere fået opbakning fra Enhedslisten, SF, De Radikale, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. En tidsbegrænset forlængelse af den nuværende epidemilov, vil give tid til at gennemføre mere grundlæggende overvejelser på sundhedsområdet.

 

Sundhedsministeriet 

Corona-krisen har afsløret, at vi har en udygtig ledelse i Sundhedsministeriet, og at det danske sundhedsberedskab ikke er godt nok. 

 

Berlingske kunne i begyndelsen af august oplyse, at hidtil ukendte e-mails fra sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afslører, at først efter at regeringen i marts 2020 havde besluttet at lukke landet, blev Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, orienteret i en e-mail. Det udløste en storm af protester fra Brostrøm, der tre gange henviste til en ”proportionalitetsvurdering”, som Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, afviste at bringe videre til regeringen.

 

Fejlvurdering af epidemiens ankomst til Danmark, for langsomme reaktioner på smitte­spredning fra hjemvendte skiturister, spredt fægtning i teststrategi, manglende overblik over værnemidler, oprettelse af et angiversystem, der (heldigvis) blev trukket tilbage igen, tvetydige vejledninger og vidt forskellige udmeldinger fra forskellige myndigheder om alt fra legegrupper til indsatsernes virkning på smittekurven, har præget håndteringen af den danske corona-krise.

 

Mange myndigheder 

Sundhedsministeriet har det overordnede koordineringsansvar, men beredskabet viser sig at være spredt ud på mange forskellige myndigheder. Vi har Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Beredskabsstyrelsen og de enkelte regioner og kommuner, der hver for sig har beredskabsplaner og forskellige opgaver. Hertil kommer politi og forsvar, som i en situation, hvor landet lukker ned, også har væsentlige roller at spille. Sundhedsministeriet har under krisen ikke været i stand til at løfte det overordnede koordineringsansvar, og over det hele svæver regeringen med en tvetydig Sundhedsminister, og ikke mindst en statsminister med egne meninger, om hvordan situationen skal håndteres.

 

At beredskabet er spredt ud på mange forskellige aktører, kunne måske gå under en stram styring. Problemet opstår, når de ikke snakker ordentligt sammen eller ikke er fuldstændig skarpe på, hvem der står for hvad både før og under en hændelse.

 

Det tyder desværre på, at de forskellige beredskabsoperatører ikke har holdt sig tilstrækkeligt beredt og koordineret planer løbende, inden vi stod med problemet covid-19.

 

Vi har set en regionsdirektør, der var af den opfattelse, at det var serum­instituttet, der stod for indkøb af udstyr, selv om det faktisk er regionernes egen opgave. Vi har hørt om virksomheder, der bliver kastet rundt mellem myndighederne i forsøg på at finde ud af, hvor de kan aflevere deres tilbud om potentiel hjælp. Vi ser de samme tal blive produceret og lagt op på hjemmesider af hhv. Sundhedsstyrelsen, SSI og politiets folk. Vi har oplevet to markante myndighedsdirektører, hhv. Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, tale stik imod hinanden i vurdering af smitte­kurver og rådgivning til borgerne. Samtidig viser det sig, at krisen har afsløret, at sundhedsministeriets departementschef slet ikke lever op til kravene om adækvat ledelse.

 

Svigtende ledelse, manglende tilsyn og gamle beredskabsplaner 

Seneste epidemiplan fra Sundhedsstyrelsen er fra 2013 og rettet mod en pandemisk influenza, hvormed den ikke er beredt til en virus som covid-19.

 

Sundhedsvæsenet har været præget af stigende udgifter til medicin og en aldrende befolkning. Sundhedsstyrelsen har været underkastet idelige omorganiseringer og sparekrav – p.t. er der ansættelsesstop i bl.a. Sundhedsstyrelsen. Hertil kommer et seruminstitut, der oplevede en gedigen hjerneflugt efter et ekstremt kluntet og dyrt frasalg af SSI Diagnostica i marts 2016 til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr. og SSI Vaccineproduktion til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines for 15 mio. kr. i juni 2016. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

 

Når Sundhedsministeriet og sundhedsministeren samtidig har forsømt sin tilsynsforpligtelse og ledelsesopgave, er det måske ikke så underligt, at forberedelse til en fremtidig ukendt epidemi ikke har stået øverst på prioriteringslisten hos nogen af aktørerne.

 

Departementschef Per Okkels i søgelyset 

En brutal og enerådig departementschef, der ikke tænker på sundhedsvæsenet, men blot nyder magtspillet i centraladministrationen.

 

Sådan blev Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, blandt andet portrætteret i Weekendavisen den 17. april 2020. Artiklen kredser om det mystiske sagsforløb omkring hjemsendelsen af direktøren for Statens Serum Institut, Mads Melby. Til Weekendavisen har Seruminstituttets tidligere direktør, Nils Strandberg Pedersen, intet godt at sige om Per Okkels: ”Man skal bestemt ikke komme på tværs af Okkels, og det kan man komme bare ved at sige sin mening,” siger Nils Strandberg Pedersen til Weekendavisen, hvor han tilføjer: ”Jeg oplevede ham som en person, man ikke kunne stole på, og som rev benene væk under én fuldstændig uden varsel. Per Okkels skalter og valter med mennesker, og det gør han også med sine chefer. Det ligger i hans karakter.”

 

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Else Smith, bakker op om Nils Strandbergs vurdering af Per Okkels: ”Han er uden tvivl velbegavet, men han er et magtmenneske, der ikke tåler modsigelser,” siger Else Smith til Weekendavisen.

 

Artiklen vakte opsigt i Sundhedsdanmark, og det fik netmediet Altinget på barrikaderne. Den 1. maj 2020 bragte Altinget, hvor Per Okkels søn på daværende tidspunkt arbejdede som journalist, et noget mere positivt portræt af Per Okkels.

 

Direktør i Danske Patienter, Morten Freil, vurderer, at Per Okkels er bredt respekteret blandt de mange forskellige aktører på sundhedsområdet. KL’s direktør, Kristian Wendelboe, har været ven med Per Okkels i omkring 20 år og han kan heller ikke genkende Weekendavisens portræt af Per Okkels som en ubehagelig personaleleder, der vil bestemme alt selv: ”Men det er et unfair portræt. Per Okkels er grundlæggende en dygtig departementschef. Han kan sit stof og er god til at følge sine ministres kurs. Og han er generelt respekteret på sundhedsområdet,” vurderer Kristian Wendelboe.

 

S-SF-RV-regeringens ansvar 

Kort efter dannelsen af S-SF-RV-regeringen den 3. oktober 2011 blev Per Okkels den 22. november 2011 udnævnt til ny departementschef i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Han kom fra en stilling som administrerende direktør i Danske Regioner.

 

Den nye sundhedsminister Astrid Krag og Per Okkels var indstillede på at vise at deres udnævnelser ikke var fejltagelser, og de kastede sig villigt over opgaven med at levere på den nye regerings drakoniske spareplan i centraladministrationen.

 

Det var mens Bjarne Corydon og David Hellemann huserede i Finansministeriet, og de havde ingen betænkeligheder ved at pålægge Sundhedsministeriet besparelser på omkring 108 millioner stigende til 125 millioner i 2015. Ministeriet skulle effektiviseres og fokusere på kerneområder. 140 medarbejdere i ministeriet, styrelser og andre institutioner blev afskediget.

 

I Sundhedsministeriets departement blev antallet af afdelinger reduceret fra 3 til 2, og opgavevaretagelse mellem departement og styrelser blev justeret, idet DRG-området (Diagnose Relaterede Grupper – DRG) blev overført til Statens Serum Institut, SSI. Samtidig blev sundhedsdokumentation og infektionsberedskab fra National Sundheds-IT – NSI, samt opgaver vedrørende dokumentation og overvågning mv. fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen samlet i Statens Serum Institut.

 

Lægemiddelstyrelsen blev nedlagt og opgaverne indlagt i Sundhedsstyrelsen bortset fra opgaverne vedrørende dokumentations- og statistikopgaver, der blev overført til SSI.

 

Desuden blev der foretaget en række sammenlægninger af administrative opgaver m.v., og de hidtidige sekretariater for henholdsvis Det Etiske Råd og Den Nationale Videnskabsetiske Komité blev lagt sammen til ét fælles sekretariat.

 

Statens Serum Institut, SSI 

Seruminstituttets økonomi var en belastning for Sundhedsministeriets budget, og i 2013 bad Per Okkels konsulentfirmaet PwC om en rapport, der lagde op til at splitte Statens Serum Institut op og sælge den såkaldte Diagnostica-afdeling og vaccineproduktionen.

 

I slutningen af 2014 blev salgsprocessen indledt, og der blev opnået tilslutning fra alle partier undtagen Enhedslisten og SF. Alternativet forlod senere aftalen.

 

I marts 2016 blev SSI Diagnostica solgt til den svenske kapitalfond Adelis for 250 mio. kr.

 

I juni 2016 blev SSI Vaccineproduktion solgt til et privat saudiarabisk firma, AJ Vaccines, for 15 mio. kr. AJ Vaccines ejes af Sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih.

 

VKLA-regeringens sundhedsreform 

I marts 2015 fyrede sundhedsminister Nick Hækkerup, der havde afløst Astrid Krag, da SF forlod regeringen, direktøren for Sundhedsstyrelsen, Else Smith. Begrundelsen blev oplyst til at være, at der var brug for at få ryddet op og moderniseret Sundhedsstyrelsen efter at en række sager under skiftende direktører og ministre havde skabt usikkerhed om tilsynet med det danske sundhedsvæsen.

 

Venstres Sophie Løhde 

Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 dannede Lars Løkke Rasmussen en Venstre-regering med Sophie Løhde som sundhedsminister. Som sine forgængere blev hun af departementschef Per Okkels rådet til at gøre sig synlig ved at reorganisere ministerområdet. I slutningen af 2015 meddelte Løhde, at med henblik på at styrke fokus på kerneopgaver, sagsbehandling og udviklingen af sundhedsområdet blev der etableret fire nye styrelser i Sundheds- og Ældreministeriet: Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen.

 

Omorganiseringen blev gennemført på basis af anbefalingerne fra en styregruppe, hvor departementschef Per Okkels havde siddet for bordenden.

 

Søren Brostrøm og Anne-Marie Vangsted blev udnævnt til direktører for henholdsvis Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Lisbeth Nielsen blev direktør for Sundhedsdatastyrelsen.

 

Stillingen som direktør for den nye Lægemiddelstyrelse blev pr. 1. april 2016 besat med Thomas Senderovitz.

 

Sundhedsreform 

I de følgende år blev sundhedsvæsenet og specielt sygehusvæsenet jævnligt udsat for offentlig kritik. Samtidig havde regeringen, der i mellemtiden var udvidet med LA og Det Konservative Folkeparti, en bunden opgave i forhold til at nedlægge regionerne.

 

I slutningen af marts 2019 præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti efter mere end to måneders forhandlinger en aftale om en ny sundhedsreform.

 

Hvis reformen var blevet realiseret, ville de nuværende fem regioner være erstattet med fem sundhedsforvaltninger ledet af en udpeget bestyrelse. Samtidig skulle der oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen. Hele det nye sundhedsvæsen skulle kontrolleres af en ny myndighed – Sundhedsvæsen Danmark – placeret i Aarhus.

 

Oplægget til sundhedsreform, der var udtænkt i en snæver kreds omkring Per Okkels i Sundhedsministeriet med inddragelse af de sædvanlige eksterne konsulenter, men uden involvering af sundhedsfaglig kompetence fra sygehusvæsen eller praktiserende læger, blev kritiseret sønder og sammen. Efter valget i juni 2019 blev der ikke talt mere om den reform.

 

Kritik fra Rigsrevisionen 

I januar 2018 offentliggør Rigsrevisionen en beretning, der på en række punkter udtrykker kraftig kritik af Sundhedsministeriets håndtering af salget af Statens Seruminstituts vaccineproduktion.

 

Rigsrevisionen anslog i beretningen, at statens samlede udgifter, mens salget stod på, løb op i 1,3 – 1,5 milliarder kroner. Her vejer driftsunderskuddet i vaccineproduktionen tungest. Salget indbragte som nævnt i alt 15 mio. kr.

 

Rigsrevisionen fandt, at Sundhedsministeriet undervurderede salgets kompleksitet. Det blev således trods det langstrakte forløb ikke sikret, at helt grundlæggende vilkår for et godt salg i tilstrækkelig grad og på rette tidspunkt blev tænkt ind i forløbet.

 

Rigsrevisionen kritiserede også, at det var det mest positive forventede økonomiske resultat, der lå til grund for salgsscenariet, og dette grundlag blev ikke opdateret med den nyeste negative udvikling i vaccineproduktionens økonomi.

 

Rigsrevisionen kritiserede også, at der ikke var en plan for it-adskillelsen mellem SSI og vaccineproduktionen og den sideløbende it-adskillelse for Diagnostica. Derved blev it-adskillelsen og derved hele salget forsinket i en periode, hvor underskuddet for vaccineproduktionen voksede.

 

Rigsrevisionen forholdt sig ikke til, om det var hensigtsmæssigt at afhænde den statslige vaccineproduktion.

 

Den ærekære Per Okkels var ikke indstillet på at acceptere den hårde kritik fra Rigsrevisionen, og onsdag 24. januar 2018 erklærede Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterede ministeriet nogle beregninger, som man “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

 

Bortset fra Rigsrevisionens kritik af håndteringen af de med salget af Seruminstituttet forbundne it-problemer afviste sundhedsminister Ellen Trane Nørby blankt alle Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritikpunkter. Ellen Trane Nørby, der ikke var ansvarlig sundhedsminister på tidspunktet for det kritiserede salg af Seruminstituttet, blev tydeligvis presset af Per Okkels til at føre krigen på embedsværkets vegne.

 

Så i stedet for at sige pænt undskyld og love bod og bedring gik Ellen Trane Nørby sammen med finansminister Kristian Jensen til modangreb og beskyldte Rigsrevisionen for at blande sig i den politiske beslutning om at sælge vaccineproduktionen. Det skete både mundtligt i et samråd i Folketinget og i et officielt svar til Statsrevisorerne.

 

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge 

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” siger han, selvom han i de senere år har bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

 

Peder Larsen mener, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene. Med tydelig adresse til blandt andre Per Okkels, sagde han: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” siger Peder Larsen.

 

Er centraladministrationen udygtig? 

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne. Han sagde: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

 

Det ville have været interessant hvis Weekendavisen eller Altinget havde fundet anledning til interviewe Peder Larsen til portrætartiklerne om departementschef Per Okkels.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…