Hvis man skal undskylde for slaveri, så får den muslimske verden meget travlt

Islamisk Stat havde slavemarkeder - det blev sjældent omtalt i vestlige medier

Slaveri har været almindeligt forekommende i større gamle kultursamfund såsom hos egyptere, grækere, romere, kinesere og indere.

 

Inspiration fra muslimsk slaverisystem 

I nyere tid, inden for de seneste århundreder, har man forbundet slaveri med den transatlantiske slavehandel med afrikanere. Vi har hørt om, hvordan afrikanere blev drevet i karavaner ud til kystbyerne og pakket tæt sammen på skibe, der sejlede dem til de amerikanske plantager i Den Nye Verden, hvor de blev groft udnyttet.

 

Hvad, man i denne forbindelse er mindre opmærksom på, er, at europæerne benyttede et velorganiseret muslimsk slaverisystem, der allerede havde været på plads i flere århundreder, med indfangning af afrikanere, transport til kystbyerne og salg på slavemarkederne.

 

Herudover havde de første slaver i Amerika været briter; først senere blev afrikanere sendt til de amerikanske plantager. Den transatlantiske slavehandel varede 350 år, mens den muslimske slavehandel nu har varet i 1300-1400 år og stadig finder sted.

 

Endnu en forskel er, at afrikanerne i stor udstrækning kunne bevare deres familiestrukturer i USA og føre slægten videre, som det ses af nutidens store amerikanske befolkningsgruppe af afrikansk afstamning, mens der kun er få efterkommere i den muslimske verden. Dette skyldes navnlig en udbredt kastrering af de mandlige slaver og stor dødelighed og drab på de kvindelige slavers spædbørn.

 

Islamisk slaveri i Afrika

Islam spredte sig hastigt fra sit kerneområde omkring Mekka og Medina til at dække den arabiske halvø, Nordafrika og Mellemøsten. I Afrika sås det første dokumenterede islamiske slaveri i Darfur i år 652, hvor den kristne sudanesiske leder stiftede fred med invaderende muslimer under ydmygende fredsbetingelser.

 

I de følgende århundreder spredte islam sin indflydelse på kontinentet med tilfangetagelse af mere end 17 millioner afrikanere og drab på endnu flere til følge. Ved angrebene brugte man lokale medskyldige, der lod sig omvende til islam, fordi de frygtede for deres liv og gerne ville have del i krigsbytte og slaver. Landsbyer og forrådskamre blev stukket i brand, hvilket førte til, at millioner efterfølgende led af sult og epidemier.

 

Især kvinder var slaver

Under fangetransporterne ud til kystens slavemarkeder bukkede mange under og døde, ligesom mange drenge døde under den voldsomme kastreringsproces. De overlevende eunukker blev haremsvogtere, vagter og betroede medarbejdere. Oftest levede de kun i få år, og de var afskåret fra at stifte familie.

 

Der var dobbelt så mange kvindelige som mandlige slaver. De havde husligt arbejde og var sexslaver. De indgik i store haremmer, der kunne have mange tusind kvinder. De mandlige slaver kunne indgå i store hære, arbejde i marker, med råstofudvinding, plantagearbejde, byggeri og transport. De arbejdede eksempelvis i guldminer i Egypten, Sudan eller Senegal, i kobberminer i Sudan eller med saltudvinding i Sahara under den brændende sol – her var levetiden under fem år.

 

Slaveri i Indien

Islams udbredelse i Indien er en voldsom historie. De første muslimske angreb kom allerede i år 636, dvs. fire år efter Muhammeds død. I år 712 havde de fået fodfæste i Sindh-provinsen. De udbredte nu deres indflydelse. Der blev fragtet afrikanske slaver til Indien, der indgik i store hære, der erobrede nye områder.

 

Hærene begik massedrab på indiske mænd og tog kvinder og børn som slaver. Mandlige slaver blev kastreret og sat til at bevogte store haremmer. Slaveriets omfang kulminerede fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet. I løbet af de næste hundrede år aftog slaveriets omfang i takt med, at briterne konsoliderede deres magt i Indien. I 1843 vedtog de britiske koloniherrer Indian Slavery Act V, der forbød slaveriet endegyldigt.

 

Slaver fra Europa

Siden de første muslimer i begyndelsen af 700-tallet trængte frem i Andalusien, bølgede kampene over Middelhavet i de følgende århundreder imellem det kristne Europa og muslimerne i Nordafrikas barbareskstater samt osmannerne i Mellemøsten.

 

Fra 1500-tallet til 1830′erne hærgede kaperne fra barbareskstaterne de europæiske farvande, hvor de nåede helt op til Island (1627) i deres jagt på slaver. Slaverne blev bragt til de nordafrikanske slavefængsler i Algier, Tripoli, Tunis og Salé i Marokko, hvor de sad i underjordiske, overfyldte celler under kummerlige forhold.

 

Nogle blev købt fri mod en betragtelig løsesum, mens andre blev sat til hårdt slavearbejde. Det kunne være som galejslave, arbejde i havnen, hvor tonstunge sten skulle transporteres ud til forstærkning af molen, eller bygningsarbejde ved de store paladser, der skød op. I alt blev over en million europæere holdt som slaver.

 

Slaveriet findes og accepteres i den islamiske verden

Mens vi i Vesten har haft et opgør med slaveriet, findes det stadig i den islamiske verden, hvor det er et acceptabelt fænomen. Det vurderes, at der er over hundredtusind slaver i lande som Saudi-Arabien, Sudan, Mauretanien og Mali.

 

Der er set kastrerede eunukker som vogtere af de hellige steder i Mekka og Medina, hvor de sørger for en adskillelse mellem kønnene og en sømmelig opførsel. Pilgrimsrejsende på vej til Mekka er blevet taget som slaver. Der er slaver ved paladser, vinmarker, frugthaver, roserier og som hushjælp. Pas inddrages, og slaver udsættes for trusler, vold og voldtægter.

 

Slaveriet har en grundfæstet position indenfor islam som en indlejret bestanddel af denne ideologi. Dette skyldes profeten Muhammeds position som rollemodel og eksempel til evig efterfølgelse. Eftersom Muhammed havde slaver, taler adskillige af islams hellige tekster for brugen af slaver. Denne eviggyldige billigelse af slaveri betyder, at det indenfor islam betragtes som helligbrøde at ville forbyde slaveri.

 

Læs mere om islam og slaveri, som jeg beskriver nærmere i bogen “Slaveriet indenfor islam”. Bogen kan købes på Saxo.com for 140 kr. http://www.saxo.com/dk/slaveriet-indenfor-islam_kirsten-valeur_haeftet_9788791107382

Del på Facebook