Lektor tager bladet fra munden: “Situationen i de danske gymnasier har udviklet sig katastrofalt”

Steen Laugesen Hansen

Efter mere end 30 år i universitetsverdenen har jeg det seneste år undervist i gymnasiet. Jeg forestillede mig, at mine mange års erfaring med bl.a. undervisning af førsteårsstuderende på universitetet ville være et godt udgangspunkt for jobbet som gymnasielærer. Jeg tog fejl. Springet mellem gymnasiet og universitetet er blevet meget større, end jeg troede.

 

Situationen i de danske gymnasier har udviklet sig katastrofalt. Tre fjerdedele af en ungdomsårgang vælger nu gymnasiet, men mange af de unge har hverken har evnerne eller lysten til en boglig uddannelse. Som konsekvens bliver undervisningen tilrettelagt efter de elever, der ikke burde være der, og derfor er det faglige niveau i gymnasiet chokerende lavt.

 

De faglige problemer begynder allerede i grundskolen, som forsømmer at udstyre eleverne med de mest basale forudsætninger. F.eks. kunne kun 42 procent af eleverne til folkeskolens afgangsprøve i sommer løse en simpel brøkopgave, som mere end 90 procent af japanske elever kunne løse allerede i 6. klasse. Alligevel erklæres langt de fleste elever egnet til gymnasiet, selvom de senere løber ind i faglige problemer.

 

Ved den seneste studentereksamen i matematik B dumpede mere end halvdelen af eleverne, før Undervisningsministeriet greb ind og sænkede beståelsesgrænsen til kun 20 procent rigtig besvarelse. Det resultat betyder, at størstedelen af de unge, som brugt deres tid på matematik B, ikke kan bruge faget til noget som helst og slet ikke på den videregående uddannelse, som var formålet med gymnasiet.

 

To gymnasieelever har i Berlingske givet udtryk for deres frustrationer over, at undervisningen i gymnasiet er kørt helt af sporet, og at flertallet af eleverne ikke laver lektier. Jeg kan fuldt genkende det billede, de to elever tegner. Det kan mange af mine kolleger også. Manglende forberedelse og lav motivation er helt normalt i en klasse, og som lærer må man ofte kæmpe mod uro og larm for at kunne gennemføre undervisningen. De få elever, der er interesserede og har forberedt sig, bliver ladt i stikken, som det så præcist er beskrevet i de to debatindlæg.

 

Påstande om 12-tals piger og en ”præstationskultur” (som bl.a. omtales i regeringens ”forståelsespapir”) genkendes ikke af gymnasielærerne i en ny undersøgelse. Sandheden er, at størstedelen af eleverne laller gennem gymnasiet uden synderligt engagement.

 

Årsagen til, at gymnasiet har udviklet sig til at være mere opbevaring end uddannelse af de unge, er en kombination af en naiv politik og en absurd økonomisk styring.

 

Til trods for, at det er velkendt, at ikke alle har de samme boglige evner eller interesser, har et politisk flertal ønsket, at langt de fleste unge skulle gå i gymnasiet som forberedelse til en videregående uddannelse. I gymnasiet er hver elev derefter blevet forsynet med et taxametertilskud på ca. 100.000 kr. pr. år, hvilket har givet gymnasierne incitament til at beholde så mange af de ukvalificerede elever som muligt.

 

Det har medført, at gymnasierne har udviklet sig til en discount uddannelsesindustri, hvor kvaliteten er underordnet – det er kun antallet af elever, som betyder noget. Gymnasierne får ganske enkelt klækkelig betaling for at optage og lade de umotiverede og forstyrrende elever fortsætte i gymnasiet og ødelægge undervisningen for resten. Det er nærmest ufattelig tåbeligt, men det er sådan det foregår – også i praksis. Når jeg som gymnasielærer har foreslået min ledelse at omplacere de mest fejlcastede elever til en uddannelse, de måske ville være mere interesserede i, har jeg fået svaret: ”Det har vi ikke råd til”.

 

Afhængigheden af elevtallet betyder også, at gymnasierne bruger store beløb på reklame. Penge, som burde være gået til undervisning af eleverne, bliver brugt til meningsløs konkurrence mellem institutionerne.

 

Hele gildet, hvor størstedelen af den danske ungdom bliver opbevaret i gymnasiet i tre år, finansieres af de danske skatteydere, som også fremover må være indstillet på at skulle til lommerne. Et nyt forslag om at begrænse optaget til gymnasiet kaldes for ”verdensfjernt” af De Radikale, som regeringen er afhængig af, så det har ingen gang på jord. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil have en helt ny optagelsesprocedure til gymnasiet, men har endnu ikke fortalt, hvad den skal gå ud på. I sin ministertid har hun kun lempet reglerne, så endnu flere er blevet optaget i gymnasiet. Derfor er det nok bedst, hvis vi skal vente på de nye regler lige så længe som ”Arne”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…