Efter et år på posten som børne- og undervisningsminister kan Pernille Rosenkrantz-Theil påtage sig sin del af ansvaret for den sørgelige tilstand, det danske uddannelsessystem befinder sig i. Til trods for adskillige knibemeldinger fra både folkeskoler og gymnasier har den ansvarlige minister nemlig ikke gjort noget for at løse de alvorlige problemer på uddannelsesområdet. Det er tværtimod gået i den gale retning.
Tidligere på året viste en større rapport fra forskningscentret Vive, at folkeskolereformen fra 2014 desværre ikke har forbedret elevernes faglige niveau, således som det ellers var hensigten med reformen. Problemerne med elevernes faglighed bekymrede dog ikke Pernille Rosenkrantz-Theil. Til DR2 udtalte ministeren: ”Vi forventede jo egentlig, at det gik værre.” Denne besynderlige forventning til reformen begrundede hun med, at det måske kunne tage 15 år at gennemføre folkeskolereformen. Konsekvensen er nu, at de godt 70.000 skoleelever på hver eneste årgang må acceptere en dårligere uddannelse, mens ministeren blot krydser fingre og håber på, at tingene måske bliver bedre i fremtiden.
Gymnasierne har ligeledes haft et akut behov for at forbedre elevernes faglighed, og partierne bag den seneste reform fra 2017 ønskede i særdeleshed at styrke matematik, som er en forudsætning for mange af de fagområder, hvor Danmark allerede nu mangler arbejdskraft, og hvor vi fremover får brug for endnu flere veluddannede. Desværre er situationen også her kun blevet værre. Sidste år dumpede over halvdelen af eleverne til studentereksamen i skriftlig matematik B, før Undervisningsministeriet greb ind og sænkede beståelseskravet til kun 20 procent rigtig besvarelse. På baggrund af de katastrofale resultater kunne man forvente en hurtig reaktion fra undervisningsministeren, men underligt nok er der slet intet ændret i matematikundervisningen det seneste år. Det kan tilføjes, at det ikke går meget bedre for gymnasiets sprogfag, idet meget færre elever vælger sprog efter reformen.
Det seneste problem, som er havnet i ministerens syltekrukke, er den store koncentration af udenlandske elever på nogle få gymnasier. Blandt de politiske partier har der været bred enighed om, at den lappeløsning, man lavede i efteråret 2019, var helt utilstrækkelig. I februar 2020 fremlagde en ekspertgruppe så en rapport med flere forslag til en mere hensigtsmæssig fordeling af eleverne. Alligevel har Pernille Rosenkrantz-Theil netop besluttet at udskyde de politiske drøftelser om sagen. Dermed forventes en løsning tidligst at få virkning om to år – altså ved optagelsen til gymnasiet i sommeren 2022. Ministerens begrundelse for den lange forsinkelse er, at vi har haft to måneders coronakrise.
Hvis man ikke kan løse de faglige problemer i uddannelsessektoren, kan man selvfølgelig forsøge at gøre dem mindre synlige. Således har Pernille Rosenkrantz-Theil fritaget de fleste skoler fra de nationale test, som skal vise, om eleverne lærer noget. Ligeledes har hun bestemt, at gymnasieelever ikke længere skal noteres som fraværende, bare fordi de ikke møder til tiden. Dermed sender ministeren et klart signal om, at det ikke er så vigtigt at være til stede, når undervisningstimen starter. Så kan ambitionsniveauet og respekten for undervisningen næsten ikke blive lavere.
Den socialdemokratiske regering ønsker ifølge sit ”forståelsespapir” at mindske ”præstationskulturen” i uddannelsessystemet. Det ser ud til at være lykkedes i Undervisningsministeriet, hvor der ikke er blevet præsteret noget fornuftigt det seneste års tid. Socialdemokratiet hævder også, at de ønsker at styrke velfærden. Det modsatte kommer desværre til at ske, så længe regeringen svigter den nye generation ved at ignorere problemerne i vores uddannelsessystem.
