Den 1.oktober sidste år tabte Danmark en sag den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg.
Det drejede sig om den psykisk syge tyrkiske morder, Arif Savran, som Højesteret havde udvist for bestandig i sin dom den 10. august 2009.
Den afgørelse var hans advokat, Tyge Trier, ikke tilfreds med og ankede sagen til Menneskerettighedsdomstolen, der som nævnt underkendte Højesterets afgørelse
Men sagen er ikke slut endnu.
Nu har Danmark fået mulighed for at anke afgørelsen
For første gang nogensinde har Danmark fået mulighed at anke en udvisningsdom, som Danmark har tabt ved Menneskerettighedsdomstolen.
Her er Storkammeret en ankemulighed.
Således har Storkammeret i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol netop har besluttet, at den vil behandle den udvisningssag, som Danmark tabte ved menneskerettighedsdomstolen den 1. oktober sidste år.
Det skriver Berlingske Tidende.
Avisen har talt med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye S), som ser optimistisk på Danmarks muligheder, ligesom han håber på en hurtig afgørelse i Storkammeret.
”Jeg håber, at Storkammeret er enig med regeringen i, at der ikke er grund til, at det trækker unødigt i langdrag, for det skaber usikkerhed om vores udvisningspolitik. Det er helt centralt for regeringens udlændingepolitik, at vi kan udvise kriminelle,” siger Mattias Tesfaye til Berlingske
Deltog på Christiania i et brutalt overfald med dødelig udgang
Den nu 35-årige tyrkisk-kurder deltog i et råt overfald i Christian i maj 2006, hvor han bankede den 19-årige Khurram Waqar ihjel.
Det blev i Højesteret takseret til syv års fængsel og udvisning for bestandig med dommerstemmerne fire mod én
Han har boet i Danmark siden han var seks år gammel og har sin mor og fire søskende boende her i landet.
Den ene dommer mente således, at hans tilknytning til Danmark er så stærk, at han ikke burde udvises til Tyrkiet, hvor han ikke har familie.
De øvrige fire dommere henholdt sig derimod til, at tyrkeren ikke er integreret i Danmark, samt at han har været i Tyrkiet mellem fem og ti gange.
Menneskerettighedsdomstolen: Man kan ikke udvise en psykisk syg
Som nævnt blev Højesterets udvisningsdom anket af tyrkerens advokat, Tyge Trier, til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassburg
Her afgjorde fire ud af syv dommere, at det ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 at udvise tyrkeren, da han er psykisk syg og har behov for effektiv behandling.
Og den afgørelse var advokat Tyge Trier naturligvis tilfreds med.
”Det er positivt og glædeligt. Nu må vi så arbejde hårdt på, at han kommer tilbage til Danmark og får sin medicinske behandling,” sagde advokat Tyge Trier dengang til Ritzau.
Nu vil det så vise sig, om advokaten har glædet sig for tidligt på sin klients vegne.
Læs mere her:
https://www.berlingske.dk/politik/historisk-afgoerelse-glaeder-minister-danmark-faar-lov-at-anke