Hårrejsende rapport om påstået islamofobi i Danmark – udgivet med økonomisk støttet fra EU

Købmagergade i København (Foto: Steen Raaschou)

Islamofobi, racisme, fremmedfjendtlighed, diskrimination i Danmark. Må vi så blive fri for det vrøvl

 Den tyrkiske tænketank Seta, hvis grundlægger er rådgiver for den tyrkiske præsident Recep Erdogan, har indgået en uhellig alliance med EU, som med EU-landenes skatteydermidler har finansieret rapporterne med ca. en million kroner. De skal kulegrave islamofobi i EU-landene.

 

Som det vil fremgå, har EU-landenes skatteyderne betalt for tilsviningen af deres lande.

 

De to editorer af ”European Islamophobia Report 2018” på 848 sider er Enes Bayrakli og Farid Hafez.

 

Formålet med rapporterne er at finde frem til, hvor meget ”islamofobi”, der findes inden for de enkelte EU-lande i 2018. I Danmark står det i hvert fald slemt til, skal man tro de to bidragydere, Sibel Özcan og Zeynap Bangert. De står for den danske  del af rapporten på 28 sider.

 

Om Seta til det formål i samtlige EU-lande har fundet frem til Erdogan-tro tyrkere, fremgår ikke, da det alene er det danske bidrag, der linkes til. Men det er i hvert fald tilfældet for Danmarks vedkommende.

 

Islamofobi i Danmark

Özcan og Bangert bedyrer, at de skam ikke har kaldt Danmark for islamofobisk. Kun at der findes islamofobi i Danmark.

 

Forskere, som d’damer kalder sig, skal altid overraskes, så man ikke forledes til at tro, at de på forhånd er nået frem til en konklusion. Således også her. Det kom nemlig som en overraskelse for de to, at de fandt så mange tilfælde af islamofobi, da de gik i gang med at lede. Man må jo så forstå, at de aldrig selv har været udsat for tilfælde af islamofobi, siden det åbenbart krævede et større eftersøgningningsarbejde.

 

Så de måtte ud på gader og stræder og tale med muslimer og kunne på denne baggrund konkludere, at islamofobi skam findes.

 

Hvad værre er, islamofobien findes også blandt politikerne. Disse har nemlig vedtaget love, der forbyder, at ”bestemte befolkningsgrupper” (læs: muslimer) ikke må tildække ansigtet og skal give hånd. Lovene, mener jeg dog, kan ses som en støtte til dem, der ikke selv kan finde ud af, hvad dansk kultur og danske traditioner er.

 

Så måske er det på sin plads her at gøre opmærksom på, at her i landet viser vi vores ansigter – medmindre vi er forbrydere – og, hvis vi ikke lige står midt i en pandemi, giver hånd. Er man imod det, må det være en lettelse at få at vide, at ingen med vold og magt bliver tvunget ind over vores grænse, og at det står alle frit for at nægte at opholde sig her i landet.

 

Vi nægter i øvrigt heller ikke fremmedudseende adgang til de territorier, der endnu ikke er overtaget af de tilvandrede.

 

”Ophøjelsen af den etniske danske befolknings kultur” ved lov, der burde være et ufravigeligt krav til enhver regering, er i islamisk optik selvsagt islamofobisk.

 

Dog er politikerne en lille smule undskyldt, for de ved vist ikke, hvad de gør, da lovgivningen ifølge rapportskriverne er ”usagt islamofobi”. Hvad dette nyligt opfundne begreb dækker, skal jeg lade være usagt, men et gæt kan være, at den ubegrundede frygt, politikerne lider af, er de tavse om.

 

Og det er de så alligevel ikke. For dét, der afslører islamofobien, er, at det usagte kommer frem ved ”italesættelserne under vedtagelsesprocesserne”. Det lyder soleklart.

 

Det har været rigtigt uhyggeligt at få at vide, at ud over alle de elendigheder, vi påfører muslimerne, er der oven i købet et ”islamofobisk netværk” i Danmark. Den magtfulde chef herfor er Inger Støjberg. Det ville have været rart for os, der ingen anelse havde om et sådant netværk, hvis rapporten havde anført et link.

 

Erdogan-propaganda?

At Özcan og Bangert skulle propagandere for Erdogan benægter de på det bestemteste. De har haft 100 procent frie hænder til at lave rapporten, hævder de, og de har ikke haft noget med Erdogan at gøre. Det lyder da bestemt troligt, at han ikke har haft samtaler med de enkelte rapportskrivere i alle EU-landene. Opdraget til rapporterne er vel udfærdigt af de to editorer i samarbejde med Seta, som menes at være Erdogans talerør, og EU.

 

Mediernes kritik af deres rapport har i øvrigt foranlediget Özcan til at erklære sig  ”pæredansk”. Det kan man nok sætte et spørgsmålstegn ved, selv om hun har fået udleveret et dansk pas. Pæredanske sviner ikke (for at bruge et stuerent ord) deres egen rede til. Det kræver udefrakommende med loyaliteten i et andet land og selvhadende danskere. Disse sidste bliver – især Zenia Stampe og Jens Rohde – selvsagt rost til skyerne af rapportskriverne. Allerede her bliver man klar over skævvridningen i rapporten.

 

Özcan og Bangerts motiv for at gå på jagt efter den såkaldte islamofobi i Danmark er at bidrage til ”sameksistens”. Jamen, det er da helt sikkert, at der intet er som svinske beskyldninger mod værtslandet, som kan fremme sameksistensen mellem to inkompatible kulturer.

 

Måske ville det også være en stor hjælp til sameksistensen, hvis danskerne ikke dagligt blev konfronteret med forbrydelser, hvis bestialitet for mange tilfældes vedkommende langt overstiger, hvad der tidligere var kendt i vores land.

 

Læs rapporten opfordrer forfatterne

Jeg fulgte opfordringen, for den sønderlemmende kritik af rapporten kunne jo være overdrevet. Det var den ikke. Tværtimod. Rapporten er langt værre og mere hadefuld, end man kan forestille sig. Jeg giver opfordringen videre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Islamofobi, racisme, fremmedfjendtlighed, diskrimination i Danmark. Må vi så blive fri for det vrøvl

 

 

Den tyrkiske tænketank Seta, hvis grundlægger er rådgiver for den tyrkiske præsident Recep Erdogan, har indgået en uhellig alliance med EU, som med EU-landenes skatteydermidler har finansieret rapporterne med ca. en million kroner. De skal kulegrave islamofobi i EU-landene.

 

Som det vil fremgå, har EU-landenes skatteyderne betalt for tilsviningen af deres lande.

 

De to editorer af ”European Islamophobia Report 2018” på 848 sider er Enes Bayrakli og Farid Hafez.

 

Formålet med rapporterne er at finde frem til, hvor meget ”islamofobi”, der findes inden for de enkelte EU-lande i 2018. I Danmark står det i hvert fald slemt til, skal man tro de to bidragydere, Sibel Özcan og Zeynap Bangert. De står for den danske  del af rapporten på 28 sider.

 

Om Seta til det formål i samtlige EU-lande har fundet frem til Erdogan-tro tyrkere, fremgår ikke, da det alene er det danske bidrag, der linkes til. Men det er i hvert fald tilfældet for Danmarks vedkommende.

 

Islamofobi i Danmark

Özcan og Bangert bedyrer, at de skam ikke har kaldt Danmark for islamofobisk. Kun at der findes islamofobi i Danmark.

 

Forskere, som d’damer kalder sig, skal altid overraskes, så man ikke forledes til at tro, at de på forhånd er nået frem til en konklusion. Således også her. Det kom nemlig som en overraskelse for de to, at de fandt så mange tilfælde af islamofobi, da de gik i gang med at lede. Man må jo så forstå, at de aldrig selv har været udsat for tilfælde af islamofobi, siden det åbenbart krævede et større eftersøgningningsarbejde.

 

Så de måtte ud på gader og stræder og tale med muslimer og kunne på denne baggrund konkludere, at islamofobi skam findes.

 

Hvad værre er, islamofobien findes også blandt politikerne. Disse har nemlig vedtaget love, der forbyder, at ”bestemte befolkningsgrupper” (læs: muslimer) ikke må tildække ansigtet og skal give hånd. Lovene, mener jeg dog, kan ses som en støtte til dem, der ikke selv kan finde ud af, hvad dansk kultur og danske traditioner er.

 

Så måske er det på sin plads her at gøre opmærksom på, at her i landet viser vi vores ansigter – medmindre vi er forbrydere – og, hvis vi ikke lige står midt i en pandemi, giver hånd. Er man imod det, må det være en lettelse at få at vide, at ingen med vold og magt bliver tvunget ind over vores grænse, og at det står alle frit for at nægte at opholde sig her i landet.

 

Vi nægter i øvrigt heller ikke fremmedudseende adgang til de territorier, der endnu ikke er overtaget af de tilvandrede.

 

”Ophøjelsen af den etniske danske befolknings kultur” ved lov, der burde være et ufravigeligt krav til enhver regering, er i islamisk optik selvsagt islamofobisk.

 

Dog er politikerne en lille smule undskyldt, for de ved vist ikke, hvad de gør, da lovgivningen ifølge rapportskriverne er ”usagt islamofobi”. Hvad dette nyligt opfundne begreb dækker, skal jeg lade være usagt, men et gæt kan være, at den ubegrundede frygt, politikerne lider af, er de tavse om.

 

Og det er de så alligevel ikke. For dét, der afslører islamofobien, er, at det usagte kommer frem ved ”italesættelserne under vedtagelsesprocesserne”. Det lyder soleklart.

 

Det har været rigtigt uhyggeligt at få at vide, at ud over alle de elendigheder, vi påfører muslimerne, er der oven i købet et ”islamofobisk netværk” i Danmark. Den magtfulde chef herfor er Inger Støjberg. Det ville have været rart for os, der ingen anelse havde om et sådant netværk, hvis rapporten havde anført et link.

 

Erdogan-propaganda?

At Özcan og Bangert skulle propagandere for Erdogan benægter de på det bestemteste. De har haft 100 procent frie hænder til at lave rapporten, hævder de, og de har ikke haft noget med Erdogan at gøre. Det lyder da bestemt troligt, at han ikke har haft samtaler med de enkelte rapportskrivere i alle EU-landene. Opdraget til rapporterne er vel udfærdigt af de to editorer i samarbejde med Seta, som menes at være Erdogans talerør, og EU.

 

Mediernes kritik af deres rapport har i øvrigt foranlediget Özcan til at erklære sig  ”pæredansk”. Det kan man nok sætte et spørgsmålstegn ved, selv om hun har fået udleveret et dansk pas. Pæredanske sviner ikke (for at bruge et stuerent ord) deres egen rede til. Det kræver udefrakommende med loyaliteten i et andet land og selvhadende danskere. Disse sidste bliver – især Zenia Stampe og Jens Rohde – selvsagt rost til skyerne af rapportskriverne. Allerede her bliver man klar over skævvridningen i rapporten.

 

Özcan og Bangerts motiv for at gå på jagt efter den såkaldte islamofobi i Danmark er at bidrage til ”sameksistens”. Jamen, det er da helt sikkert, at der intet er som svinske beskyldninger mod værtslandet, som kan fremme sameksistensen mellem to inkompatible kulturer.

 

Måske ville det også være en stor hjælp til sameksistensen, hvis danskerne ikke dagligt blev konfronteret med forbrydelser, hvis bestialitet for mange tilfældes vedkommende langt overstiger, hvad der tidligere var kendt i vores land.

 

Læs rapporten opfordrer forfatterne

Jeg fulgte opfordringen, for den sønderlemmende kritik af rapporten kunne jo være overdrevet. Det var den ikke. Tværtimod. Rapporten er langt værre og mere hadefuld, end man kan forestille sig. Jeg giver opfordringen videre.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…