Hun er minister for de vigtige uddannelser – men problemerne vokser, og hun gør ingenting

Ane Halsboe-Jørgensen (Foto:Folketinget)

Danmarks fremtidige velfærd afhænger af kvaliteten af vores uddannelser.

 

Det er de fleste enige om – ikke mindst når det drejer sig om de lange boglige uddannelser, hvor optaget er steget voldsomt de seneste år.

 

Alligevel er Ane Halsboe-Jørgensen, som har ansvaret for netop de videregående uddannelser, en af regeringens mest ukendte ministre. Et år efter hun var tiltrådt som forsknings- og uddannelsesminister, anede flere af hendes kolleger i Folketinget stadig ikke, hvem hun var.

 

Antallet af studerende på de videregående uddannelser stiger

Flertallet af de unge i Danmark får nu en videregående uddannelse, og i år bliver rekordmange optaget på de videregående uddannelser. I juni fik coronakrisen et enigt folketing til at oprette 5000 ekstra studiepladser, og ingen forestiller sig formodentlig, at optaget på et senere tidspunkt skal reduceres tilsvarende.

 

Desværre stilles der ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt de mange unge overhovedet er kvalificerede til at læse videre, eller hvad mange års forøgelse af studenteroptaget har betydet for det faglige niveau på vores videregående uddannelser.

 

Den ansvarlige minister, Ane Halsboe-Jørgensen, er også bare begejstret for, at antallet er steget endnu engang: ”Jeg glæder mig enormt over, at vi kan tilbyde en uddannelsesplads til historisk mange i år”, udtaler hun.

 

Men kun få taler om manglende motivation og faglighed

Ude i den virkelige verden melder gymnasielærerne imidlertid om flere umotiverede elever, universitetslærerne om lav faglighed hos de nye studerende, og danske arbejdsgiver kan berette, at de unge har problemer med at stave.

 

Det tyder heller ikke på, at de unge selv er særligt interesserede i at tilbringe længere tid på skolebænken. Kun 14 procent af dem, der blev studenter i 2019, læste videre direkte efter gymnasiet, og de seneste år har mere end hver fjerde student ikke brugt sin eksamen til noget.

 

Samtidig er antallet af nyuddannede akademikere, der er arbejdsløse, steget med 50 procent fra 2013 til 2019, en periode hvor der ellers har været mangel på arbejdskraft, og udgifterne til ledige nyuddannede er mere end tredoblet på 10 år.

 

Ministeren gør intet for at forbedre læreruddannelsen

Problemerne i uddannelsessystemet starter i folkeskolen, hvor Ane Halsboe-Jørgensen har ansvaret for læreruddannelsen.

 

Her viste den seneste store evaluering af læreruddannelsen, at de lærerstuderendes faglighed er alt for lav, samt at de bruger for lidt tid på studiet.

 

Det er i god overensstemmelse med en anden undersøgelse, som viste, at de danske lærere er fagligt dårligere end deres kolleger i vores nabolande.

 

Da grundskolen er første led i den uddannelsesmæssige fødekæde, er det afgørende for kvaliteten af vores uddannelsessystem, at vi får løst de alvorlige faglige problemer på læreruddannelsen.

 

Derfor nedsatte den tidligere forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers en kommission, som skulle komme med forslag til forbedring af uddannelsen. Den kommission blev imidlertid hurtigt skrottet af Ane Halsboe-Jørgensen. Efter hun havde talt med nogle lærerstuderende, mente den nuværende minister nemlig, at vi bare kunne løse alle problemerne ved at ”gøre det klogere end i dag”.

 

Der bliver altså ikke ændret noget ved læreruddannelsen, og vi vil også fremover uddanne lærere med for dårlig faglighed til at undervise eleverne i grundskolen.

 

Problemerne løses ikke ved at lave en ny karakterskala (igen)

Én ting, som ligger Ane Halsboe-Jørgensen på sinde, er dog bedømmelsen af elevernes præstationer. Derfor har hun og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil besluttet, at vi skal have en ny karakterskala, som ikke må anvende negative tal til de allerdårligste præstationer. I stedet for at forbedre de elendige faglige præstationer, er de to ministre mere optaget af, at de laveste karakterer fremover kommer til at lyde pænere. ”Uha, jeg kan næsten ikke have det”, udtaler Ane Halsboe-Jørgensen om den nuværende bundkarakter på -3.

 

Hvis kvaliteten af vores uddannelser skal hæves, nytter det ikke at bruge tiden på at pille ved karakterskalaen. Det er er afgørende, at vi får løftet fagligheden i folkeskolen, og at vi optager færre på universiteterne.

 

Naiv politik

Desværre trækker Ane Halsboe-Jørgensens hidtidige meritter i den modsatte retning, og ministeren ser ud til at fortsætte de seneste års naive uddannelsespolitik. Så er det måske ikke så mærkeligt, at der ikke er flere, der ved, hvem hun er.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…