S-regeringen er mest optaget af skoleelevers trivsel – fagligheden er trængt i baggrunden

Ane Halsboe-Jørgensen og Pernille Rosenkrantz-Theil

Trivsel er blevet det vigtigste ord i vores uddannelsessystem. De to nye ministre med ansvar for uddannelsesområdet er meget optaget af børn og unges trivsel, mens problemerne med fagligheden i uddannelserne er trængt i baggrunden. ”Vi skal udvikle hele mennesker til det omkringliggende samfund”, fortæller børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, og hendes kollega, forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, er enig: ”Vi skal have hele mennesker på vores uddannelser”, udtaler hun.

 

Ane Halsboe-Jørgensen vil oprette nyt et ”kontor for unges trivsel” i ministeriet, og hun kalder ”præstationskulturen” i uddannelsessystemet for ”et af samfundets væsentligste problemer”. Nu skal det dog være slut med at præstere i uddannelserne, og det skal ikke være så vigtigt at gøre sig umage: ”De studerende skal have det bedre. Simpelthen”, lover Ane Halsboe-Jørgensen.

 

Ministeren ved godt, hvad problemerne med trivslen skyldes. Hun udtaler: ”… antallet af unge, der får en uddannelse, er eksploderet i de sidste otte år. Derfor er det også nogle andre unge, vi møder på uddannelserne. Det har vi ikke justeret uddannelserne efter. Det synes jeg faktisk ikke, at vi kan være bekendt”. Mange bliver optaget uden de nødvendige kvalifikationer, men i stedet for blot at optage færre (det er ministeren klart imod), så er det altså uddannelserne, der skal rette ind efter de ukvalificerede, der optages.  Det vil naturligvis betyde, at det faglige niveau på vores uddannelser bliver sænket yderligere. Trivsel trumfer fagligheden igen.

 

Børne- og uddannelsesminister Pernille Rosenkrantz-Theil er helt på linje med sin kollega. Hun har allerede gjort det lettere at komme i gymnasiet, senest ved hjælp af ekstra optagelsesprøver, hun vil have færre tests og karakterer, som viser, om eleverne i grundskolen lærer noget, og hun vil lempe fraværsreglerne i gymnasiet. Det er selvfølgelig heller ikke så vigtigt, om eleverne møder til tiden, hvis de alligevel ikke får så meget ud af undervisningen.

 

Pernille Rosenkrantz-Theil synes, vi stiller alt for høje krav til børn og unge. På baggrund af en ny trivselsundersøgelse, som viser, at ca. hver tredje gymnasieelev overvejer at droppe ud, udtaler ministeren: ”… når de [unge] har så høje forventninger til dem selv, er det fordi, de oplever, at samfundet har meget høje forventninger til dem. For høje. Det er vi nødt til at reagere på som politikere, hvis vi ønsker høj trivsel for vores unge”. 

 

Trivselsundersøgelsen afslører dog også, at en tredjedel af gymnasieeleverne ikke laver lektier eller interesserer sig for at lære noget. På spørgsmålet: ”Jeg er forberedt til timerne”, svarer kun 15 procent af gymnasieleverne ”Helt enig”, og på spørgsmålet: ”Jeg er motiveret for undervisningen”, svarer 13 procent ”Helt enig”. 

 

Mere end en tredjedel af de elever, der optages på gymnasiet, kan ikke løse opgaven 1812 divideret med 6. Hvis man ikke kan dividere to hele tal med hinanden, når man starter i gymnasiet, har man ikke en chance for at lære vektorregning, differentialregning og hypotesetests, som er en del af gymnasiets matematikundervisning. 

 

Forskning har vist, at børn trives, når de lærer. Tilsvarende viser trivselsundersøgelsen, at gymnasieeleverne ikke trives, når det faglige bliver for svært for dem. En stor del af de elever, som overvejer at droppe ud af gymnasiet, angiver da også faglige årsager som begrundelse. Fravær af de kundskaber og færdigheder, som er nødvendige for at klare en uddannelse, giver naturligvis problemer med trivslen – det er ikke morsomt at sidde i timerne uden at kunne følge med.

 

Årsagen til, at det sejler i den danske uddannelsessektor, er ikke mangel på trivsel, men mangel på den motivation og faglighed, som er en forudsætning for trivsel i uddannelserne. Den ringe faglighed skyldes en katastrofal folkeskole samt et alt for stort optag på de boglige uddannelser. Derfor burde de mange umotiverede unge, som ikke trives, straks hjælpes til at finde noget andet, som passede bedre til deres og samfundets interesser. Det kommer desværre ikke til at ske, fordi uddannelsessnobberiet lever i bedste velgående, og fordi et politisk flertal er af den opfattelse, at man kun kan blive et ”helt menneske”, hvis man har en boglig uddannelse. Derfor vil alt for mange børn og unge også fremover have problemer med trivslen i vores uddannelsessystem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…