I dag mandag begynder det årlige topmøde i World Economic Forum (WEF) i Davos i Schweiz.
Davos-mødet fungerer som en slags årligt topmøde for erhvervslivets globale ledere samt politikere og meningsdannere. Med dansk deltagelse.
Dette års topmøde er stærkt præget af bekymring over det folkelige oprør, som har ramt en stribe vestlige lande.
Det er almindeligt at kalde dette oprør for ”populisme”, og det gør man da også i WEF. Ordet har en klart negativ undertone: Befolkningen har ikke forstået, hvad et moderne samfund kræver.
Man taler blandt andet om, at befolkningen er imod fri handel og ny teknologi. Men den danske befolkning er ikke protektionistisk og teknologiforskrækket.
Til gengæld er den meget bevidst om, at vi hænger sammen som en nation og må møde verden som en nation med en fælles historie og fælles kultur.
Og der er en markant modstand mod en ikke-vestlig masseindvandring, der koster vores samfund dyrt, både når det gælder økonomi og værdier.
Men det taler man ikke om i Davos.
To glade nyheder
I stedet forsøger WEF at sætte humøret i vejret hos den globale elite med to glade nyheder fra en meningsmåling, man har lavet:
Den ene går ud på, at størstedelen af verdens befolkninger foretrækker bredt internationalt samarbejde frem for national enegang.
Den anden går ud på, at de fleste ser positivt på indvandringen.
Ifølge undersøgelsen tyder disse svar på en ”tilbagevisning af populismen”.
WEF spørger begejstret: ”Er tiden inde til at udråbe ’Peak Populism’?”. Med ”Peak Populism” mener man, at populismen har toppet.
Talløse gange gennem de senere år har de politisk korrekte proklameret, at NU var det ”populistiske” folkelige oprør på retur. Hver gang har det vist sig forkert.
Meget tyder på, at målingen fra WEF vil lide samme skæbne. Den er ubrugelig.
Masseindvandring
Målingen stiller spørgsmålet:
”Har Deres land generelt et ansvar for at hjælpe andre?”. Ikke overraskende siger de fleste ja til dette – og heldigvis for det. Men spørgsmålet er så bredt, at svaret ikke kan bruges til noget.
Målingens andet hovedspørgsmål lyder: ”Er nye indvandrere overvejende godt for Deres land?”
Langt de fleste mennesker vil tænke, at det naturligvis er godt for deres land, hvis der kommer folk med en særlig nyttig viden til udefra. Dette gælder ikke mindst i fremadstormende lande som Indien og Kina.
Men dermed er på ingen måde sagt, at befolkningen ønsker en stadig mere omfattende masseindvandring fra ikke-vestlige, overvejende muslimske lande.
Det er jo en sådan udvikling, som befolkningerne i Europa – herunder Danmark – reagerer mod. De ser det med rette som en trussel mod deres økonomi og deres værdigrundlag.
Meningsmålingen fra WEF kan absolut ikke bruges til at konkludere, at danskerne og andre europæere støtter denne form for indvandring.
Stærk modstand
En nylig måling fra 27 lande understreger, hvor stor en skepsis der er over for masseindvandringen. Den er lavet af det anerkendte Pew Research Center og omfatter 27 lande. Danmark er desværre ikke med.
Her svarer 45 procent af de adspurgte, at man bør lukke færre eller ingen yderligere migranter ind i deres land. Kun 14 procent mener, at man bør lukke flere migranter ind, end man gør i dag.
Der er således ikke meget, som tyder på, at det folkelige oprør skulle være et overstået kapitel, sådan som WEF håber.
Erhvervsledernes snæversyn
Flere danske erhvervsledere, som deltager i topmødet, erkender da også, at der er reelle grunde til de folkelige protester. (Berlingske).
Men de hævder fejlagtigt, at dette oprør kun handler om økonomi. Fra Jim Hagemann Snabe, der er bestyrelsesformand for A.P. Møller – Mærsk og Siemens, lyder det: ”Der er en stor gruppe mennesker, som føler sig pressede på deres lønninger og frygter for deres job”.
Formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, taler om ”dem, der ikke får så stor en andel af globaliseringen som andre”.
Disse betragtninger er interessante. Men de er også påfaldende snævre.
De fortier fuldstændig indvandringens afgørende betydning for de folkelige protester. Og Berlingske undlader høfligt at spørge dem til det.
Svækker erhvervslivets folkelige opbakning
I dagens Danmark går det økonomisk pænt fremad. Der er mennesker, som er i klemme, men det folkelige oprør skyldes ikke primært økonomisk nød.
Det skyldes derimod mange danskeres stærke følelse, at de har et meget værdifuldt samfund at stå vagt om. Et samfund med stor sammenhængskraft, tillid og frihed.
Danskerne vil ikke have deres fællesskab ødelagt af en hovedløs indvandringspolitik og muslimske parallelsamfund – med en udgift for samfundet på 36 milliarder kroner om året.
Men det vil erhvervslederne ikke tale om. Det svækker deres folkelige opbakning, der i forvejen er svækket af den seneste tids erhvervsskandaler.
