Læserne falder fra de etablerede danske aviser. Det kan man ikke fortænke dem I.
Alle tilgængelige undersøgelser viser, at journalister i Danmark og størstedelen af Europa politisk ligger langt til venstre for den øvrige befolkning. Det præger i høj grad deres journalistik.
Afstanden mellem Journalistisk Venstreparti og flertallet af danskere er blevet så stor, at færre og færre gider købe og læse aviserne.
Senest har Den Korte Avis påpeget, at en avis som Politiken leverede massiv fupjournalistik om muslimske kredses rolle i urolighederne på Nørrebro. https://denkorteavis.dk/2019/fupjournalistik-politiken-fortier-muslimers-rolle-i-de-alvorlige-uroligheder-paa-noerrebro/
Så langt ud kan en dansk avis komme
Generelt er afstanden mellem de etablerede aviser og befolkningen særlig tydelig, når det gælder udlændingepolitikken.
Journalistisk Venstreparti modarbejder med stor konsekvens en stram udlændingepolitik.
Man forsøger hele tiden at give et dårligt indtryk af denne politik. For eksempel når den betyder, at mennesker, der ikke har ret til asyl, skal forlade landet.
Omvendt fremhæver man praktisk talt aldrig, at en slap udlændingepolitik vil få den ikke-vestlige andel af befolkningen til at vokse voldsomt. Man fortier, at det vil føre til dramatiske ændringer i vores kultur og vores værdier.
Man undlader konsekvent at oplyse om islams voksende rolle i det danske samfund.
Hvor langt ud danske aviser kan komme i hadet til deres egen kultur og smisken for islam, bliver levende illustreret af en overskrift i Politikens netavis denne torsdag – efter den afskyelige islamiske terror i Sri Lanka.
Overskriften lød: ”Muslimer i Sri Lanka har fået en ny frygt: De kristne”. Her lykkes det for Politiken at gøre de kristne til de onde i forbindelse med en islamisk terrorhandling.
Havde det stået til de mange venstreorienterede og politisk korrekte journalister, ville Danmark have ligget pivåbent for en massiv tilstrømning fra ikke-vestlige, især muslimske lande.
Mediestøtte til rød journalistik
Den Korte Avis har løbende bragt konkrete eksempler på den politisk korrekte journalistik, der har stærk slagside til fordel for røde synspunkter og røde partier. Det gælder både i aviserne og på TV-stationerne DR og TV2.
Mange danskere, der støtter en stram udlændingepolitik, er nok ikke klar over om, at de selv er med til at finansiere denne type journalistik i aviserne.
Det sker via den anselige statslige mediestøtte, som disse aviser modtager. Betalt af skatteyderne.
De seneste endelige tal for mediestøtten vedrører 2017.
Her fik Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske hver 17,5 mio. kr. i mediestøtte. Det samme gjorde BT og Ekstra Bladet.
Den samlede statslige mediestøtte var i 2017 på over 360 mio. kr.
Af dette beløb fik Den Korte Avis … 0 kr.
Som i det gamle Sovjetunionen
Avisen fik i en kortere periode tildelt en lille mediestøtte. Men den blev trukket tilbage igen – til trods for, at avisen havde et stærkt stigende læsertal.
Begrundelsen var, at vi havde for få ansatte!
Det lyder jo som det gamle Sovjetunionen, at man bliver præmieret efter, hvor meget man kan puste antallet af ansatte op. I stedet for at præmiere dem, der har fået en god kontakt til befolkningen.
Da vores mediestøtte ophørte, tænkte vi over tingene og konkluderede, at vi fremover ville klare os uden støtte. Vi ville slet ikke søge, uanset hvad der måtte være af muligheder.
Politikens oppustede journalistiske apparat
Vi synes, det er en uskik, at medier skal modtage midler, der er tvangsudskrevne hos skatteyderne.
Det skaber en afhængighed af myndighederne. Og frem for alt er det principielt forkert, at medier, der ikke kan klare sig ved at levere noget, som folk gider læse, skal leve på statsstøtte i stedet.
Fornuftige folk skal ikke tvinges til at forære penge til stærkt venstreorienterede medier via skattebilletten. Hvad enten det drejer sig om Politiken med mange penge på lommen eller mindre rige og meget ekstreme blade som Arbejderen. Arbejderen fik i 2017 1,5 mio. kr. i statslig mediestøtte!
De må indrette sig, så de kan klare sig selv. Hvis det betyder, at Politiken må sætte sit oppustede journalistiske apparat på slankekur, så må de gøre det. Måske kunne der ligefrem komme en skarpere og mere troværdig journalistik ud af det.
Vi klarer os uden mediestøtte, og det agter vi at fortsætte med. Vi vil ikke tiltrække skattekroner. Vi vil tiltrække læsere, som vælger Den Korte Avis af egen fri vilje. Læsere, som påskønner, at vi fortæller det, som andre medier fortier.
Den holdning indtager vi, selv om vi også er blevet økonomisk ramt af en annonceboykot, som blev drevet frem af ekstreme politiske modstandere på nettet.
Det minder om fortidens statsstøtte til skrantende skibsværfter
I Danmark have vi engang en stor debat om statsstøtte til skibsværfter, der ikke kunne klare sig selv.
Dengang nåede man frem til, at det ikke kunne nytte noget at holde urentable værfter i live med permanent statsstøtte. Grundprincippet måtte være: ”Lad falde, hvad ikke kan stå”.
Alligevel giver man i dag permanent ’værftsstøtte’ til medier. Herunder medier med store kapitaler i ryggen.
Den statslige mediestøtte bør afvikles.
