Politiken forsøger at starte en hetz mod Den Korte Avis og andre netaviser – assisteret af vennerne blandt røde TV-journalister og medieforskere. Der er to klare grunde til denne hetz:
Den ene er, at de traditionelle aviser har store problemer. Læserne flygter fra dem. Da de blandt andet flygter til Den Korte Avis, prøver Politiken og andre af de gamle aviser at miskreditere os.
Den anden grund til Politikens hetz er, at Politiken og Den Korte Avis støder sammen i den værdikamp, som i disse år præger det danske samfund.
Politiken er venstreorienteret og ekstremt islamvenlig. Den Korte Avis er borgerlig og meget kritisk over for de senere års masseindvandring til Danmark, ikke mindst fra den islamiske verden.
Hetzen mod Den Korte Avis er dog ikke noget, Politiken har fundet på helt af sig selv. Man efterligner venstreorienterede mediekredse i andre lande, der for tiden laver lignende angreb. Politiken er altid rendt med på den seneste strømning i disse udenlandske miljøer.
Groft misvisende billede
Det er en ærlig sag, at Politiken har et helt andet udgangspunkt end Den Korte Avis. Det er også en ærlig sag, at Politiken har et helt andet udgangspunkt i forhold til udlændingepolitikken end det store flertal af danskerne.
Men det er ikke nogen ærlig sag, at Politiken laver fupjournalistik for at fremme sine stærkt venstreorienterede synspunkter. Bladets dækning af de nylige uroligheder på Nørrebro i forbindelse med Rasmus Paludan er et grelt eksempel.
Her serverer man ikke bare fejlagtige oplysninger. Man tegner et groft misvisende samlet billede af, hvad der ligger bag urolighederne, for at pleje sine politiske interesser.
Avisen fortier, at urolighederne i høj grad er forbundet med indvandring fra den muslimske verden.
En sejr for voldsmændene
Den Korte Avis mener, at Rasmus Paludan afsporer debatten om den ikke-vestlige indvandring og islams voksende indflydelse i det danske samfund.
Debatten kommer til at handle om skældsord og koran-afbrændinger i stedet for at handle om, hvordan vi bedst forsvarer den sammenhængskraft, de frihedsværdier og den kultur, som vores samfund hviler på.
Men Rasmus Paludan har som alle andre ret til at ytre sig og demonstrere. Det er en katastrofe for vores demokrati, hvis det lykkes voldelige grupper at sætte denne frihed ud af kraft.
Københavns Politi gav sidste tirsdag Rasmus Paludan et forbud mod at demonstrere i København. Dette forbud er nu udløbet. Paludan har allerede holdt nogle demonstrationer, og politiet har foretaget enkelte anholdelser af hans modstandere. Hvad der videre sker, er uvist.
Forbud mod demonstrationer er et meget vidtgående skridt i det demokratiske Danmark. Det er en sejr for voldsmændene.
Der må nu føres en politisk debat om, hvordan man sikrer det danske samfund bedre mod demokratiets voldelige fjender. Det vil både kræve en strammere udlændingepolitik og oprustning af politiet i kampen mod voldsmændene.
”Mellemøstlige tilstande”
Forbuddet mod at demonstrere hænger sammen med, at politiet sidste tirsdag morgen fandt en tilsyneladende skarp håndgranat på Blågårds Plads på Nørrebro.
Derudover anholdt politiet en mand, der blev sigtet for at have opholdt sig i området med en pistol, som han forsøgte at skyde op i luften.
I de foregående døgn var området blevet hærget af vold. Biler blev brændt af. Brosten og fyrværkeri blev kastet mod politiet. Der blev foretaget en stribe anholdelser.
På et pressemøde sidste tirsdag aften vurderede chefpolitiinspektør Jørgen Skov, at mange af uromagerne var ”utilpassede unge og banderelaterede”. Han uddybede med følgende bemærkning:
”Det, vi oplever, er, at de ikke forstår derude, at man har lov til at krænke deres religion og koranen.”
Altså en klar tilkendegivelse af, at unge muslimske indvandrere spillede en afgørende rolle i urolighederne.
Det konservative folketingsmedlem Naser Khader erklærede sig ”bange for, at vi bevæger os mod mellemøstlige tilstande” (Berlingske 17.4.). Khader ved, hvad han taler om.
Islamisk video: ”Det racistiske danske politi skyder på muslimer”
Berlingske (16.4.) har berettet om islamistiske videoer, der blev delt på nettet for at opildne muslimer til kamp. Her siges der blandt andet på arabisk:
”Det racistiske danske politi skyder på muslimer for at beskytte en racistisk person i Danmark, som har sat ild til koranen.” Videre tales der om, at politiet skød ”med kugler og gasgranater på muslimerne”.
Forskeren Tore Refslund Hamming, der er ekspert i jihadisme (”hellig krig”), siger til avisen: ”Videoer af denne type tydeliggør, hvem fjenden er, og mobiliserer tilhængerne. Her er det så den danske stat i form af politiet.”
På en video optræder en langskægget muslim med Islamisk Stats logo på sin T-shirt. ”Kender du det her flag?”, siger han og peger mod logoet.
Der bliver også delt en video, hvor hætteklædte mænd filmes igennem politiets tåregas, mens en stemme siger på arabisk: ”Det er nu, de skal brænde ting af.”
Kendsgerningen er, at politiet ikke affyrede nogen skud. Og tåregas blev kun brugt, da politiet blev angrebet af voldelige demonstranter. Volden kom fra demonstranterne.
Politiken beretter: ”Jeg var kun bange for politiet”
Politiken giver dog en helt anden version af begivenhederne (16.4.). Man fremstiller politiet som den aggressive part.
Efter de voldelige begivenheder forrige søndag talte avisen med beboere på Nørrebro om de voldelige begivenheder. Her refererede man kun beboere, der var kritiske over for politiet. Blandt andet følgende:
”(…) hun forstår godt, at flere følte sig provokerede af både Rasmus Paludan og politiet.”
”Pludselig var der tåregas i luften og op mod 100 betjente, som rykkede umotiveret frem.” (Vi fremhæver, red.)
”Hvis bare politiet havde trukket sig, var det ikke eskaleret.”
”(…) de forstår deres medbeboeres behov for at sige fra.” Politiken oplyser ikke, hvilke ”medbeboere” der tales om.
Politiken har også en udtalelse fra Københavns Politi om, at man ”ikke kan genkende” hele denne fremstilling. Men avisen følger slet ikke op på dette.
Artiklens overskrift efterlader ikke nogen tvivl om avisens vinkel:
”Blågårds Plads dagen derpå: ’Jeg var kun bange for politiet’”
Fortielsen
Politiken har ingen omtale af, at muslimske indvandrergrupper ser ud til at have spillet en central rolle i form af vold, voldsparathed og misinformation. I hvert fald ikke i printavisen.
Man ignorerer vurderingerne fra den ansvarlige politiinspektør og en ekspert som Naser Khader. Man ignorerer også de opsigtsvækkende islamistiske videoer, som Berlingske omtaler.
Kun i forbifarten giver man en antydning af, at urolighederne overhovedet har noget med muslimer at gøre. Grønthandleren Mohammed Hassuun siger, at Paludan kun vil ”ramme os på troen. På Koranen.”
Fupjournalistik består ikke kun i at skrive noget, der er forkert. Fupjournalistik består i høj grad også i at fortie vigtige kendsgerninger, som man ikke ønsker frem. Og den består i at lægge en vinkel på tingene, så det samlede billede bliver misvisende. Politikens dækning bugner af en sådan fupjournalistik.
”Politiken – den lyvende avis”
Politiken bruger sin fupjournalistik til at angribe dansk politi og dreje søgelyset væk fra voldelige muslimer.
Politiken er kendt for sloganet: ”Politiken – den levende avis”. Hvis bladet går videre ad den vej, som man betræder her, kunne dette slogan ende med at blive lavet om til:
”Politiken – den lyvende avis”.
