Integrationen går den forkerte vej i Europa.
Det er alvorligt i en tid hvor muslimernes antal stiger kraftigt.
For at give et billede på det, svarer det til, at der er to huller i skibets skrog, og at de to huller hele tiden bliver større.
“Den vestlige verdens livsstil og værdigrundlag bliver stadigt mindre tiltalende for Europas muslimer. Stadigt flere vender sig til at følge en strengere retning af islam. Op imod 80 % af kontinentets muslimer anser sig for at være troende”.
Sådan vurderer Felice Dassetto situationen. Han er professor ved universitetet i Louvain i Belgien, og har koncentreret sig om at studere islam i den moderne verden, se Samhällsnytt her.
Frem for at orientere sig udad, og finde sammen med det øvrige samfund, så søger de unge muslimer i tiltagende grad indad. Mod bønnen i moskeen. Mod islam.
Det er særligt den salafistiske retning der vinder frem. Det er dårligt nyt for os andre, for det er islam i rendyrket form.
“Salafisme er en bogstavtro trosindretning indenfor sunnistisk islam som vil gå tilbage til den muslimske religion som de opfatter at den efterlevedes og lærtes i de første tre generationer af muslimer efter profeten Muhammed”.
Salafister modsætter sig enhver ændring, afvigelse eller fornyelse af islam.
“Salafisme er stærkt grænsesættende mellem muslimer og ikke-muslimer, mellem rene og urene muslimer, mellem mænd og kvinder, mellem halal (tilladt) og haram (forbudt), mellem islam og Vesten. Terrororganisationen Islamisk Stat består af salafister”.
Naivt syn på islam
Olivier Galland er en fransk sociolog, og han har tidligere advaret om den øgede radikalisering som sker i Europa. I en undersøgelse blandt 7000 muslimske elever fra forskellige skoler i forskellige dele af landet fandt han, at 20 % mener, at religiøs vold kan retfærdiggøres. På nogle skoler viste spørgeskemaet, at 40 % havde et radikalt syn på deres tro.
“Galland har kritiseret mange eksperter rundt omkring i Europa for at have et naivt syn på på situationen med forklaringer om, at radikalisering hovedsageligt beror på socioøkonomiske faktorer som fattigdom. Ifølge sociologen kan det ikke forenkles på den måde. Uanset hvilken baggrund, økonomi, syn på livet, og hvor i landet de muslimske elever bor, har de en mere radikal opfattelse end andre. Han mener, det handler om effekten af islam som tro”, skriver Simon Kristoffersson i Samhällsnytt.
Effekten af islam som tro
Den effekt som Olivier Galland taler om, stemmer desværre meget godt overens med det man kan se i Danmark. Uanset om det drejer sig om Holstebro, Svendborg eller København, så er muslimerne stort set lige muslimske i gennemsnit.
Selvom de har boet spredt i længere tid i Holstebro og Svendborg sammenlignet med København, så er de relativt lige muslimske hvilket afspejles i gadebilledet, se Den Korte Avis her.
Det er ulogisk, og vidnesbyrd om hvor resistent islam er. Det er det som Galland omtaler som “effekten af islam som tro”.
Hvad det er – effekten – kan bedst beskrives som et pres i retning af at være en god muslim. Et pres der kommer udefra i kraft af islams påbud og familiens forventninger, og indefra i kraft af den stræben barnet indprintes i opdragelsen, at skulle opfylde.
Det er stærke kræfter der tilsammen polstrer muslimerne så godt, at de kan tåle at leve spredt, uden at religiøsiteten svækkes.
I andre ord, så klarer islam sig ganske godt uden negativ social kontrol i ghettoerne. I bedste fald besværliggøres islamisternes arbejde, men familien kan godt selv holde sig fri af integrationen, og fastholde en høj islamisk standard.
At det religiøse er så upåvirkelig skyldes muligvis også, at islam sidder godt fast i en klanstruktur. Det ene system passer frygtelig godt ind i det andet system.
Timing er strategisk vigtig
De typiske læsere af denne avis er klartseende og tænker rationelt. De kender alt for godt “effekten af islam som tro” ud fra en konsekvensbeskrivelse og – analyse. Lad os derfor prøve at kigge på islam fra en anden vinkel.
Som nævnt er islam både en “system-ting” og en “person-ting”. I den adskillelse kan man som ovenfor prøve at forstå det enorme pres der er frem mod islamisering af alt og alle. Men de to er bestemt ikke adskilt. De er en og samme, hvilket bliver klart når man kigger på islams evne til at gå i dvale – såkaldt hudna.
I dårlige tider, det kan være efter en krig der er tabt, kan islam som system inaktivere sig selv og blive stille og passiv. I årtier og sågar århundreder kan islam vente indtil den enten er stærk nok, eller modstanderen svag nok. Systemet er på “stand by”, mens det venter på et bedre tidspunkt at prøve igen.
Nøjagtig det samme kan iagtages på individ plan. Så længe der er få muslimer i et område, og styrken er forholdsvis ringe, så gør den enkelte ikke megen væsen af sig. Det ændrer sig efterhånden som antallet stiger hvor også aggressionen stiger, og det er derfor problemet accelererer på den måde det gør.
Det er således styrkeforholdet – magtbalancen – der er afgørende for, hvor “tændt” islam er – både udenfor i verden og indeni den enkelte muslim.
Trump og Islamisk Stat
At islam i relation til integration er uafhængig af, hvor koncentreret muslimerne bor i hvor lang tid, er dårligt nyt for Løkkes ghettoplan. Prognosen er dårlig, for parallelsamfundet findes indeni. I hver enkelt muslims hoved.
Af samme grund som det ikke hjælper at rive bygninger ned, kan Trump ikke sige, at nu er Islamisk Stat besejret, så vi trækker vore styrker ud af Syrien.
Så længe der findes tilhængere af den oprindelige islam i hver enkelt landsby dernede, og så længe der findes tilhængere af den oprindelige islam i skoler og samfund heroppe, er Islamisk Stat ikke besejret.
Forræderi
SVt Nyheter er om muligt endnu værre end DR og TV2. Først var beskrivelsen, at Louisa Vestager Jespersen og Maren Ueland blev fundet døde med knivskader på halsen. Efterfølgende hævdedes det, at deres død intet havde med islam at gøre, og at det iøvrigt kunne have været hvem som helst.
Det er skamløst overfor de unge kvinder, det er forræderi overfor os andre, og det er livsfarligt.
Fuldstændig som Robert Spencer gør rede for, så blev deres død ikke alene forårsaget af Islamisk Stat. De var også ofre for venstrefløjens fantasiverden, se her. Som en følge af den, så ved alt for mange ikke, hvor farlig islam er, og i det svigt spiller medierne en stor rolle.
De har et kæmpe medansvar for, at godtroende folk tager på cykeltur i et område hvor Islamisk Stat har kontrollen, og bliver kørt ned, eller at to unge blonde piger fra Skandinavien tager på campingtur i et øde område i et muslimsk land alene.
Mediernes mørklægning, manipulation og hvidvask får folk slået ihjel, både her og der – og så ødelægger det vore samfund.
Den service bør man ikke være tvunget til at betale for.
Kristendom versus islam
Korrekte præster har været fremme med udtalelser om, at vejen til Gud ligsåvel kan gå gennem Muhammed som Jesus. Det noget sludder, for er værdigrundlaget det diametralt modsatte, så er det også den modsatte skikkelse der findes.
Louisa Vestager Jespersen og Maren Ueland fandt den i Marokkos bjerge. De blev “slået på halsen”, sådan som Allah beordrer det i Koranens vers 47:4. Det var lige efter bogen, og sådan som Islamisk Stat praktiserer det.
Deres død havde alt med islam at gøre. Det var islam i rendyrket form. Den der nu vokser eksponentielt i Europa. Salafismen.
Og det kunne absolut ikke have været hvem som helst. Det var islamisk jihad. Det var muslimers religiøse stræben i yderste blodige ekstrem, og målet var “vantro”. Kuffarer.
Det der i den ene tro udløser en billet lige lukt i helvede, belønnes med paradis og himmelske jomfruer i den anden. Gud og Allah er bestemt ikke den samme.