Lektor: Læg loft over antallet af studiepladser

Colourbox

Mange unge akademikere kan ikke finde et arbejde, der passer til deres kvalifikationer. Flere af dem har heller ikke lyst til at tage et job i Netto eller noget andet, der ”bare betaler regningerne”. Det er der ikke noget nyt i. Bekymringen over ledigheden blandt nyuddannede har tidligere fået beskæftigelsesministeren og uddannelsesministeren til samstemmende at forlange, at ”blomsten af Danmarks ungdom må tage sig sammen, og det samme gælder universiteterne, der i alt for høj grad uddanner direkte til ledighedskøen.” Således udtalte Mette Frederiksen og Morten Østergaard sig til Jyllands-Posten for snart otte år siden, da de bestred de nævnte poster. Siden er ledighedskøen af akademikere bare blevet endnu længere.

 

Dengang optog landets universiteter allerede seks gange så mange studerende, som de gjorde 30 år tidligere, og statsminister Helle Thorning proklamerede opstemt, at vi var på vej til at få ”den dygtigste generation i danmarkshistorien”. Til trods for mange advarsler om problemer med det faglige niveau i uddannelserne og usikkerhed om jobmulighederne for de mange nye kandidater, så fortsatte de store optag på de boglige uddannelser de følgende år. En uddannelsesindustri voksede støt, mens universiteterne med ”professionelle” ledelser og bestyrelser fik klækkelig betaling for de mange ekstra studerende.

 

Konsekvensen har været, at udgifterne til dagpenge til ledige nyuddannede er blevet tredoblet i løbet af de seneste ti år, og de udgør nu mere end 3 mia. kr. årligt. Et beløb af samme størrelsesorden som det, Socialdemokratiet har afsat til pension til ”Arne” og alle andre nedslidte. De seneste ledighedstal viser, at det specielt er de humanistiske universitetsuddannelser, som producerer for alt mange kandidater. Det er der heller ikke noget nyt i.

 

En kandidat i moderne kultur og kulturformidling klagede for nylig sin nød over ikke at kunne finde et passende arbejde og startede endnu engang debatten om, hvorvidt nyslåede akademikere er for kræsne og for dovne. I bekræftende fald kan det ses som en logisk konsekvens af et uddannelsessystem, hvor kravene til de studerende er for små og valgmulighederne for store.

 

To ud af tre studerende synes ikke, at deres studium er svært, og de kommer altså for let til deres kandidatgrad. Af økonomiske årsager er det vigtigt for universiteterne at så mange studerende som muligt gennemfører, og det faglige niveau er derfor sænket, så alle kan være med. En undersøgelse har vist, at universitetsundervisere lader studerende bestå, selvom de burde dumpe.

 

Når en studerende kan vælge mellem samfundsbetalte uddannelser med verdens højeste SU oven i hatten, er det vel kun rimeligt at antage, at samfundet også har brug for den færdige kandidat, skatteyderne har betalt i dyre domme for? Alt andet ville jo være tåbeligt. Det er næppe realistisk at forvente, at unge på 19 år skal have bedre overblik over arbejdsmarkedets muligheder end de politikere, som er ansvarlige for vores uddannelsessystem, og som fortsætter med at bevilge penge til mange brødløse uddannelser.

 

Til trods for deres tidligere udtalelser, så har Mette Frederiksen og Morten Østergaard ladet ”blomsten af Danmarks ungdom” og universiteterne fortsætte i samme spor, og de unge kan stadig vælge mellem mange uddannelser, hvor jobudsigterne er ringe. Universiteterne har bevist, at de gladelig vil optage alt og alle, så længe der følger penge med.

 

For at beskære det forvoksede optag på de boglige uddannelser, må der sættes ind allerede i gymnasiet. De seneste år er ca. 55.000, svarende til tre fjerdedele af en ungdomsårgang, hvert år blevet optaget på en gymnasial uddannelse, og mange bruger slet ikke gymnasiet til noget. Derfor er Dansk Metals nye forslag om at begrænse optaget til gymnasierne med 3.000 et lille, men væsentligt, skridt i den rigtige retning væk fra det uddannelsessnobberi og den politiske naivitet, som har medført en overproduktion af akademikere. Det største bluffnummer i dansk politik  er ikke løftet til Arne, men løftet om ”den bedst uddannede generation nogensinde”.

 

Steen Laugesen Hansen, lektor, Solrød Gymnasium, fhv. medlem af matematikkommissionen og fhv. lektor, Niels Bohr Institut

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…