Der er nu skrevet en glimrende bog om en af vort lands største komikere og karakterskuespillere.
Var Jørgen Ryg faktisk større end Dirck Passer? Når man læser denne nye biografi, er man tilbøjelig til at svare bekræftende.
Den ene af bogens forfattere er journalist, mag.art. i nordisk sprog og litteratur og har skrevet en anmelderrost Storm P.-biografi. Den anden er skolelærer og forfatter til bøger om fodboldens straffespark og badmintonstjernen Viktor Axelsen.
Nu er de gået sammen om at skrive en omfangsrig, klassisk opbygget biografi om Jørgen Ryg og honorerer alle de krav, man kan stille til sådan et værk. Hvis man stadigvæk sidder tilbage med uafklarede spørgsmål om hovedpersonen, er det ikke deres, men Rygs skyld.
For hvad gemte der sig dybest set i hans personlighed? Meget få mennesker kendte ham i virkeligheden.
Droppede jazztrompeten og gik på scenen
Ryg havde mange talenter. Han kunne tegne på et vist niveau. Han kunne spille jazztrompet på et meget højt niveau.
Alligevel forlod han begge felter for at hellige sig skuespillet – skønt ingen af de bedste skoler ville have ham som elev.
Hans store forbillede var amerikaneren Jack Lemmon. I Danmark blev Ryg en folkekær komiker. Hvem over 50 år kender ikke nogle af hans hylende morsomme monologer på landets revyscener? Men han var langt mere end bare sjov.
Den flittigt dovne – og meget tørstige – scenekunstner
Vi får selvfølgelig også fortællingen om Rygs ægteskabs- og ikke mindst alkoholproblemer. De sidste var medvirkende til hans tidlige død. Han blev kun 54 år gammel, men levede dog væsentligt længere end Kjeld Petersen, som han på visse punkter lignede.
Man lades ikke i tvivl om, at livet på scenen er umenneskeligt hårdt og tærer voldsomt på den, som aften efter aften skal byde det betalende publikum det bedste. Hver gang. Det slider.
Ryg havde svært ved at huske sine tekster, hvilket han intelligent udnyttede i sine karakteristiske pauser. Hans manglende forberedelser var ofte til store irritation for evt. medspillere. Men der var en eminent og uforlignelíg timing i hans scenekunst.
En mageløs musikalitet. En overrumblende diktion. Virkemidler, som er den store eners, og som aldrig vil kunne reproduceres. Han var den lille mand, som mange til en vis grad kunne identificere sig med.
Han var en fabelagtig karakterskuespiller, f.eks. i Sven Holms tv-drama ”Syg og munter” fra 1974, hvor han spillede den sociale taber, invalidepensionisten Arentsen, der syg – men stadig munter – sætter sig op imod autoriteterne og de sociale myndigheder. Ingen kunne sige Satan og helvede! som han kunne.
Alt hvad den kræsne Jørgen Ryg-fans hjerte begærer
Biografien slutter med et appendiks med en fortegnelse over hele Jørgen Rygs opus: revyer (fra 1955 til 1981), filmroller (unægtelig en del skidt, men også glemte perler som Selvmordsskolen og Lenin, din gavtyv), tv-roller (Hashtræet!), Radioteatret og et utal af teaterroller foruden en lang række af vinyludgivelser.
Man bliver ikke bare oplyst, men smiler og ler og skraldgriner sig gennem bogens mange sider. Trods gentagelser føles bogen ikke én side for lang. Og allervigtigst: man får en ubændig lyst til at genhøre nogle af Jønnes bedste monologer. Tillykke til det lille Aarhus-forlag Turbine med udgivelsen.
Peter Borberg og Henrik Busborg, Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg.
Turbine 2019, 356 sider, rigt ill., 300 kroner.