Indlæg fra læserne 29. maj: Plejepersonale med tørklæde # EU fortsat # DF og selvransagelsen # Lægemangel # Underlødige nazi-beskyldninger mod Stram Kurs

Vi bliver uforvarende gidsler af det formørkede islamiske tørklæde i eget hjem, om vi vil eller ej, og det er ikke i orden. Og er man ressourcestærk og tør sige fra risikerer man at blive anset som racist eller som andenrangsborger. Håber nogen vil stille vores politikere til ansvar her i valgkampen og spørge dem hvordan de vil sikre vores ældres kulturelle værdier og ret til at sige fra overfor det formørkede islamiske tørklæde i eget hjem.

---

Selvfølgelig er der grund til at lykønske de fjorten nyvalgte – og for fædrelandet dyre – mænd og kvinder, som i og med deres hverv i EU-parlamentet, ikke bliver arbejdsløse de næste fem år.

Og efter at medierne euforisk har fået befolkningen, landet og riget i selvsving, over stemmetallets optur og DF’s nedtur, bliver det spændende at se, hvordan folketingsvalget på den nye baggrund falder ud.

Nogen entydig lære kan ikke uddrages af EU-valget. Situationen ligner sig selv. ”Viel Geschrei, aber wenig Wolle”, som det tyske fåreklipnings-mundheld lyder. ”Megen skrig og skrål, men kun lidt uld!”

De danske partiers indbyrdes størrelsesforhold er en smule ændret. Men 14 danske personer blandt de i alt 751 parlamentsmedlemmer udfordrer nu realitetssansen. Også selvom der er gruppedannelser.

Man erindrer måske historien om musen, der sagde til elefanten, mens de sammen gik over en bro: ”Sikke vi to kan gungre!”

Prisen på valgflæsk er faldende. Valgtræthedskurven kan nemt nå bunden inden Grundlovsdag. Kun lidt tid endnu har demagogerne kronede dage og mulighed for at vise vælgerne dækningsløse checks.

”Mere af det samme!”, forventer Nye Borgerlige. Lidt større brød, men samme mængde smør. Dette skal blot smøres lidt tyndere ud på brødskiverne.

Det kommende folketing bliver formentlig lige så broget sammensat som EU-parlamentet. Og hvor store ting kan vi så forvente fra Slotsholmen, når vi har set EU’s ageren i mange år?

Man kunne håbe, at vælgerne – inden de stemmer til Folketingsvalget – ville overveje, om klimaet, den grønne omstilling og afskaffelse af forsvarsforbeholdet, er de vigtigste ting i vort land og i verden.

Var det en overvejelse værd, at vi gennemgribende fejede for egen dør og i øvrigt fik styr på vort lands iøjnefaldende opløsningstendenser. Ellers er der måske ikke noget land, der hedder Danmark, at bevare.

---

Efter det dårlige resultat ved EU-valget og et sandsynligt tilsvarende ved det kommende
folketingsvalg håber jeg, at det er tid til selvransagelse for DF-politikerne med Kristian
Thulesen-Dahl i spidsen.

Jeg hører til dem, som meldte mig ud for at kunne stemme på Nye Borgerlige, hvilket jeg agter at
gøre d.5.juni. Og hvorfor nu det?

Jeg vil gerne understrege, at for mig sprang kæden af i den december og over nytår, hvor Kristian var alt for optaget af at lægge afstand til/moppe liberal alliance for at forhindre deres krav om topskattelettelser. For mig så det ud som om det var blevet vigtigere for partiledelsen af undgå skattelettelser end at få deres egne krav om store stramninger, herunder paradigmeskiftet, igennem. Jeg undrede mig såre over, at Kristian ikke tog chancen for at handle sig frem til noget større i forhold til et alle partierne i blå blok. I samme periode begyndte han at flirte med Mette Frederiksen, og det blev tydeligt, at DF´s strategi med Kristian som leder først og fremmest gik ud på at blive det nye og “rigtige” socialdemokrati. Ved samtidig meget uklogt at lægge kraftig afstand til liberal alliance, bliver jeg nødt til at sige, at Kristian ved den lejlighed AFLIVEDE BLÅ BLOK, det vil i praksis sige, at han savede den gren over, han selv sad på. Når han lidt frelst stiller sig op denne valgkamp og siger, at blå blok er
aflivet bl.a. ved Lars Løkkes udmelding om en Sv-regering, så klinger det hult og giver indtryk af
en mangel på selvransagelse, som er så almindelig blandt mennesker med magt.

Det var meget uklogt, og når der så samtidig har været nogle sager, som har svækket DF siden hen,
her tænker jeg først og fremmest på den vanvittige ide med at sende kriminelle udlændinge til en ø,
Lindholm, et projekt, som vil blive uhørt dyrt, og som stort set ikke løser nogle problemer
overhovedet, men bare vil belaste et nyt lokalsamfund.

Når man så samtidig tænker på den ualmindelige ringe indsats DF ydede i forhold til
migrant-eksplosionen i 2014 og 15, specielt efter at de kom ind i Folketinget med 21% og 27
mandater i juni 2015, så er der ikke så meget at sige til, at deres vælgere er både frustrerede og
skuffede.

Efter at Lars Løkke i valgkampen har luftet tanken om en SV-regering, som nok ikke bliver til noget
denne gang, (men måske næste gang), ser det ud som den fløj i Venstre, der har været kritisk i
forhold til DF, prøver at skabe nye alliancer.

Dette betyder, at man efter valget skal til at tænke sig grundigt om, både med hensyn til
strategien om at blive et nyt socialdemokrati, men også hvordan man skal lægge sig i forhold et
socialdemokrati med regeringsmagt i de kommende 4 år.

Hvis DF også vil mangle kant til et regeringsbærende socialdemokrati i fremtiden, så kan det meget
vel betyde yderligere problemer for partiet.

Jeg håber, at disse nederlag vil medføre realistisk selverkendelse i partiet. Og så håber jeg, at
Nye Borgerlige kommer ind og agerer klogt og strategisk i det Folketing, som sammensættes efter
d. 5. juni.

---

---

Underlødige nazi-beskyldninger mod Stram Kurs

 

Hvis Stram Kurs’ politiske modstandere havde gode argumenter, ville det ikke være nødvendigt at smide nazi-kortet og fordreje vores politik. Politikken findes på vores hjemmeside stramkurs.dk.

 

 

Skræmmende og betryggende

Når Stram Kurs gennem valgkampen mødes med nazi-beskyldninger er det både skræmmende og betryggende.

Skræmmende, fordi vores politiske modstandere kynisk saboterer den demokratiske samtale for at fremme egne politiske mål. Skræmmende, fordi de fleste medier, med Weekendavisen i spidsen, giver en masse plads til nazi-anklagerne uden at give Stram Kurs mulighed for at svare med denne kronik. Den slags metoder er ikke særligt demokratiske, hvilket understreger vigtigheden af de nye uafhængige medier som Den Korte Avis. 24Nyt, NewSpeek og Folkets Avis samt nyhedsblogs som Uriasposten og Snaphanen.

Samtidig er nazi-anklagerne betryggende, fordi det viser, at vores modstandere har svært ved at nedargumentere Stram Kurs’ politik på substansen. Desuden bæres beskyldningerne på papirstynde argumenter.

 

 

Associationstricks

Det seneste eksempel er Jens Tang Kristensen som i Nordjyske den 27/5 ser ”mange lighedspunkter” mellem Stram Kurs og det italienske parti ’futuristerne’, som opnåede ”politibeskyttelse under deres oplæsningsaftner”, lige som partileder Rasmus Paludan (SK). Dertil kommer, at futuristerne opnåede direkte politisk indflydelse på samfundsudviklingen, … via deres efterfølgende kollektive indlemning i Benito Mussolinis fascistiske parti”, og fra fascisme er der ikke langt til nazisme. Skal man le eller græde over denne associations-logik? Det næste bliver vel, at beskylde danske jøder for at være nazister, fordi synagogen har ’opnået politibeskyttelse’ lige som futuristerne i Italien for snart 100 år siden.

Et andet lighedspunkt skulle være, at ”futuristernes politiske og kunstneriske kamp udført på gadeplan” (lige som Stram Kurs). Med det argument kunne Kristensen også hæfte nazi-kortet på den røde fagbevægelse, feminister og seksuelle minoriteter, når de går på gaden.

Chefredaktør Martin Krasnik bygger i Weekendavisen den 3/5 også sin nazi-anklage på underlødige associationstricks, idet han sammenligner partileder Rasmus Paludans udseende med den danske nazist Frits Clausens og konkluderer: ”Sådan ser danske nazister altså ud.” Krasnik bekender sig åbenbart til den dybt racistiske fordom, at menneskers fysiske fremtoning siger noget om deres værd og sindelag. I Stram Kurs dømmer ikke folk på deres udseende, sådan som Krasnik gør.

 

 

Der er afgrundsdybe forskelle på nazismen og Stram Kurs

1. Nazisterne ønskede at skabe et Stortyskland gennem krig. Stram Kurs ønsker et Danmark inden for de eksisterende grænser og at holde landet fri af væbnede konflikter under fjerne himmelstrøg. Stram Kurs er altså mindre militaristisk end mange andre partier på tinge. Ingen nævnt, ingen glemt.

2. Nazisterne havde viljen til magt gennem vold manifesteret ved gadekrigere, voldelige aktionsgrupper, uniformering og militærlignende organisation i fredstid. Stram Kurs tager skarpt afstand fra alt dette og benytter sig udelukkende af fredelige midler til gennemførelsen af partiets politik. På dette punkt er der et åbenlyst sammenfald mellem datidens nazister og nutidens maskerede og sortklædte autonome, som har en nær tilknytning til Enhedslisten.

3. Nazisterne var totalitære antidemokrater og imod individuelle borgerlige frihedsrettigheder herunder ytrings- og forsamlingsfriheden. I stedet skulle individet gennem et stærkt hierarki og lydighed underlægge sig nationens behov i ideologisk og krigerisk øjemed. Familiernes privatsfære og autonomi blev heller ikke respekteret, men tværtimod slået i stykker af børns (de facto) obligatoriske deltagelse i nazistiske ungdomsorganisationer, hvor børnene blev hjernevasket ideologisk til blandt andet at stikke deres forældre, hvis forældrene udtrykte forbudte tanker. I Stram Kurs værner vi tværtimod om demokratiet, familien og individets rettigheder herunder ytrings- og forsamlingsfriheden for alle, der i øvrigt bekender sig hertil. Derfor ønsker Stram Kurs, at personer, der ikke er danske statsborgere og som ikke respekterer vores sekulære demokrati, men i stedet sætter barbarisk sharia-lovgivning højere end dansk lovgivning, rejser tilbage til deres hjem- og oprindelseslande.

4. Nazisterne var socialister (nationalsocialister) med ønske om en maksimalstat med en stærk central statslig kontrol af erhvervslivet og arbejdsmarkedet garneret med store ressourcekrævende magtpolitiske statsprojekter. Også på det punkt er Stram Kurs’ politik stik modsat med ønske om en begrænset stat med markedsøkonomi og maksimal frihed til individet. Hvis man læser Enhedslistens principprogram, vil man også her finde klare paralleller til nazismens socialisme.

5. Nazisterne nærede et stærkt had imod jøder, som havde alt at gøre med jødernes eksistens og intet at gøre med jødernes adfærd. I Stram Kurs beskæftiger vi os overhovedet ikke med menneskeracer. Vi påskønner ubetinget danske jøder som en skattet del af det danske samfund inklusive Krasnik. Desuden støtter vi Israel som et eksempel på et velfungerende demokrati i Mellemøsten omgivet af totalitære fjender på alle sider. Igen er Enhedslisten langt tættere på nazismen med sin evige kritik af Israel samt en morderisk ’forståelse’ for palæstinensernes drømme om Israels udslettelse.

6. Nazisterne så ikke med milde øjne på seksuelle minoriteter, sindslidende og handicappede, men gjorde ofte kort proces mod disse grupper på grusomste vis. På dette punkt er Stram Kurs’ politik også stik modsat, idet vi vil opprioritere indsatsen overfor sindslidende og handicappede. Når det gælder kampen for seksuelle minoriteters rettigheder, gennemførte Stram Kurs en pride gennem Nørrebro, hvor koncentrationen af homohadende og voldsparate personer er højest. Det var der ingen andre, der turde.

Stram Kurs befinder sig på fast demokratisk grund og har intet ønske om at bryde grundloven. Tværtimod er vi glade for grundloven, som den er, fordi den åbner mulighed for at sætte begrænsninger for religionsudøvelse, der strider imod sædeligheden. Det er der andre partier, som er uenige med os i, men det er en helt almindelig forskel, hvad meninger angår, som fint rummes inden for demokratiets spilleregler. Sande anti-nazister burde hellere kaste et kritisk blik på de nazistiske, totalitære og antijødiske træk, som trives i Enhedslisten.

 

 

Krasniks logik nedsmelter

Alle ovenstående forskelle affærdiger Krasnik med en bemærkning om, at hvis man skifter ”jøder ud med muslimer, består Paludan til fulde prøven”. Goddag mand økseskaft: ’Præsident Donald Trump har flere jødiske svigerbørn, han har flyttet den amerikanske ambassade til Jerusalem og anerkendt Israels ret til Golan højderne, men hvis man skifter Israel ud med Iran og jøder ud med shiamuslimer, så består Trump til fulde prøven: Trump er en fjende af Israel og bedste kammerat med Irans teokratiske diktatorer, som ønsker Israel tilintetgjort med atomvåben – og er derfor nazist.’ Krasniks logik nedsmelter fuldkommen.

 

 

Fordrejelser frem for argumenter

Krasnik gengiver heller ikke Stram Kurs’ politik korrekt: ”For de tilbageværende muslimer i Danmark gælder særlige regler for deres færdsel i det offentlige rum.” Det har aldrig været og bliver aldrig vores politik, men på folkemødet på Bornholm fremførte Stram Kurs et satirisk indslag, hvor Stram Kurs illustrerede, hvordan muslimer behandler ikke-muslimer i muslimske lande. Hvis Krasnik havde gode argumenter, ville han ikke behøve at misrepræsentere vores politik.

 

 

Jøder og muslimer er ikke ens

Det kommer også bag på Krasnik, at datidens jøder ikke er som nutidens muslimer: De tyske jøder var ikke markant overrepræsenterede i volds- og kriminalitetsstatistikkerne. De var ikke masseindvandret i løbet af to-tre årtier. De var ikke massive modtagere af overførselsindkomster. De var ikke markant underuddannede og underbeskæftigede i forhold til resten af befolkningen. De udgjorde ikke en terrortrussel så man var nødt til at barrikadere den tyske rigsdag med kampesten. De betragtede ikke egne religiøse love som stående over tysk lov. De afholdt ikke fællesbøn i det offentlige rum så det blokerede for trafikken i myldretiden. De overfaldt ikke politi og brandvæsen. De krævede ikke særbehandling i alle tænkelige sammenhænge. De have heller ikke 56 andre jødiske lande at rejse hjem til. Derimod betragtede datidens jøder Tyskland som deres fædreland, de arbejdede hårdt, betalte skatter og forsørgede af egen lomme de jøder som flygtede til Tyskland fra Stalins rædsler. 

 

 

Adfærd afgørende

Hvis nutidens muslimer opførte sig som datidens og nutidens jøder, ville behovet for hjemsendelser være minimalt. Desværre har vi nu tre årtiers erfaring for, at det ikke er tilfældet, hverken for første eller efterfølgende generationer. Den virkelighed forholder vi os til i Stram Kurs i stedet for at lukke øjnene. Behovet for at sende muslimer tilbage til deres hjemlande har intet at gøre med deres eksistens og alt at gøre med deres adfærd.

 

Stram Kurs’ politik, findes på hjemmesiden stramkurs.dk og på vores YouTube kanal.