Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, vil hun formentlig kun holde i en enkelt valgperiode

Mette Frederiksen stiger ud af ministerbil (arkiv)

Rød blok fører klart i meningsmålingerne. Hvis det holder på valgdagen, bliver Mette Frederiksen statsminister.

 

Men skulle det ske, kan hendes tid ved magten blive kortvarig. Det er der specielt to grunde til at tro:

 

For det første tyder erfaringerne fra folketingsvalg i nyere tid på det.

 

For det andet hænger rød blok politisk så dårligt sammen, at den ikke er særlig levedygtig ved magten.

 

Vælgerne har foretrukket blå statsministre

Mette Frederiksens S-forgænger, Helle Thorning-Schmidt sad kun som socialdemokratisk statsminister i en enkelt valgperiode – i knap fire år fra 2011 til 2015.

 

Thornings forgænger som statsminister, Venstre-manden Anders Fogh Rasmussen, sad i knap 11 år.

 

Generelt har de blå partier i en årrække siddet langt tungere på den politiske magt i Danmark end de røde partier.

 

Indtil den konservative Poul Schlüter kom til i begyndelsen af 1980’erne, havde Socialdemokratiet været det ’normale’ regeringsparti. Men Schlüter sad i lidt over 10 år til begyndelsen af 1993.

 

Ser man på den samlede periode siden 1982, har der været en blå statsminister i cirka 25 år, mens der kun har været en rød statsminister i under 13 år. Altså omtrent dobbelt så lang tid med blå som med røde statsministre.

 

De knap fire af de røde 11 år var endda meget tæt på ikke at blive til noget. Der var næsten dødt løb, da socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen i 1994 slog Venstre-manden Uffe Ellemann-Jensen.

Læs også
Kristian Thulesen Dahl har en klar interesse i at skrue bissen på over for Mette Frederiksen

 

Så de seneste knap 40 år har danskerne klart foretrukket en blå frem for en rød statsminister.

 

Magten har slidt på de blå

Men den borgerlige dominans i en årrække har nu sin pris for de blå partier. Magten slider. Ved dette valg ser den ud til at slide hårdest på Dansk Folkeparti.

 

Men også Venstre er i meningsmålingerne langt fra de over 30 procent af stemmerne, som man nåede i Helle Thornings periode som statsminister.

 

Intet er afgjort. Men Mette Frederiksen er klar favorit som ny statsminister.

 

Noget tyder dog på, at det igen kan blive en kortvarig oplevelse for socialdemokraterne at sidde på magten.

 

Rød blok hænger ikke sammen

Politisk hænger rød blok slet ikke sammen. Hverken i den økonomiske politik eller i udlændingepolitikken.

 

Den radikale Morten Østergaard har i kraftige vendinger angrebet Socialdemokratiets deltagelse i den stramme udlændingepolitik. Nu tager han et opgør med Mette Frederiksens økonomiske politik. Det sker i Børsen (gengivet af Ritzau).

 

Ifølge Østergaard lever Mette Frederiksens økonomiske plan for perioden frem til 2025 ikke op til de krav, De Radikale har stillet for at støtte en ny regering.

 

Østergaard truer med at blokere Mette Frederiksens vej til statsministerposten, hvis hun ikke lytter til de radikale økonomiske krav. Lignende trusler har han fremsat omkring udlændingepolitikken.

 

Også i forhold til venstrefløjen venter der Mette Frederiksen masser af bøvl og ballade. På lange strækninger vil det være helt umuligt for hende at føre økonomisk politik og udlændingepolitik sammen med Pernille Skipper og til dels med Pia Olsen Dyhr.

 

Mette F. kommer hurtigt til at bede om hjælp fra de blå

En eventuel S-regering vil derfor være nødt til at søge de borgerlige partiers hjælp til at træffe mange store beslutninger. Ligesom Thorning i sin tid var det.

 

Det vil give de blå partier en stærk position. Mette Frederiksen vil i stort omfang blive presset til at føre blå politik. Sådan gik det for Thorning, og det blev hun straffet hårdt for af vælgerne.

 

Løftebrud

Samtidig vil Mette Frederiksen løbe ind i et andet problem, som Thorning blev ramt af:

 

Hun har ført valgkamp ved at udstede løfter til højre og venstre. Hun vil ikke kunne holde sine gyldne løfter og risikerer derfor anklager for løftebrud. Netop anklagerne om løftebrud sendte hurtigt Thorning-regeringen i grøften.

 

Når det gælder velfærd, har Mette Frederiksen for eksempel skabt forventninger hos mange mennesker om, at de kan få tidlig pension som nedslidte. Mange af disse forventninger vil uundgåeligt blive skuffede.

 

Hun har skabt forventninger om øgede ressourcer til alt muligt fra sundhedssektoren over daginstitutioner til klimapolitik.  Også her lægges grunden til troværdighedsproblemer.

 

I udlændingepolitikken taler Mette Frederiksen om at fastholde den stramme linje. Men S-regeringen kan meget vel ende med at øge de sociale ydelser til flygtninge under pres fra De Radikale og venstrefløjen.

 

Samtidig er det uklart, hvad Socialdemokratiet egentlig mener med at fastholde den stramme udlændingepolitik.

 

Vil man gennemføre nye stramninger, hvis et øget antal indvandrere og efterkommere tilsiger det? Og vil man overhovedet få lov til det af De Radikale og de røde?

 

Hvad kan og vil Mette Frederiksen gøre ved det faktum, at den ikke-vestlige, især muslimske indvandrerbefolkning fortsætter med at udgøre en stærkt stigende andel af befolkningen i Danmark?

 

Vælgervreden lurer

Mange af Mette Frederiksens svar er luftige. Hun skaber forventninger, som giver stemmer. Men hun risikerer vælgervrede bagefter. Ligesom det skete for Thorning.

 

Socialdemokratiet kan få en svær kamp for at overleve som regering i mere end én valgperiode.

 

Hvis det altså bliver til en rød regering efter den 5. juni.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…