Den lille ø Lindholm i Stege Bugt skal i 2021 rumme såvel kriminelle udlændinge på tålt ophold som andre afviste kriminelle. Det har givet den mange ord med på vejen:
Både det økonomiske aspekt, frygten hos lokalbefolkningen i den lille færgehavn Kalvehave, lokalbefolkningens initiativ til buskørsel, så de kriminelle hurtigt kan køres fra Kalvehave til København og en såkaldt venligbo, der gerne vil sejle i rutefart mellem Lindholm og et sted på Sjælland, så de kriminelle ikke skal være afhængig af færgetider og billetpriser.
Højesteret
En udløber heraf er oplysning om, at flere og flere kriminelle på tålt ophold af Højesteret får ophævet opholdspligten og kan flytte hjem til familie eller andre, der vil overtage forsørgelsen af dem.
De får dog – til tider – opretholdt meldepligten, som skal ske på den nærmeste politistation, så myndighederne altid ved, hvor de er, hvis der viser sig en mulighed for at sende dem hjem.
På grund af Højesterets domme har Udlændingestyrelsen på eget initiativ ophævet opholdspligten for en del personer på tålt ophold, og mange advokater har på deres kriminelle klienters vegne vejret morgenluft.
Men hvorfor har Højesteret ophævet den af myndighederne krævede opholdspligt, og hvorfor har Udlændingestyrelsen taget initiativ til at slippe kriminelle udlændinge, der ellers var – om ikke særligt meget – så dog nogenlunde styr på, løs på den sagesløse befolkning?
Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet forstår de højesteretsdomme, der har givet forbrydere på tålt ophold ret til at flytte, hvorhen de vil, ligesom de undrer sig over, at Udlændingestyrelsen uden videre har gjort det samme. Det er nemlig ikke den lov, mener de, som regeringen sammen med DF og S har vedtaget.
Det ville føre alt for vidt her at citere fra Højesterets domme ved ophævelse af opholdspligt for udenlandske forbrydere. Det ser dog ud til, at Højesteret begrunder sine domme med henvisning til diverse artikler i Menneskerettighedskonventionen (EMRK), landets love og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.
To kriterier har Højesteret især lagt vægt på:
Dels hvorvidt der er proportionalitet mellem kravet for opholdspligt på et center og længden af opholdspligten.
Dels at Højesteret har betragtet forbryderens tålte ophold som retmæssigt ophold her i landet på trods af, at de ifølge loven er ”uønskede” og ”uden opholdstilladelse”. Det fremgår af nedenstående sag, hvor klageren (udlændingen) fik medhold.
Under gennemgangen af en sag, anfører Højesteret bl.a. på side 2/3:
”Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har i relation til artikel 2 i Tillægsprotokol 4 supplerende anført, at det som udgangspunkt tilkommer en stat selv at afgøre, hvem der lovligt befinder sig inden for statens grænser.
Dette er senest fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 31. januar 2012 i sag M.S. mod Belgien. Det fremgår af denne dom, at M.S., som var på tålt ophold, ikke efter belgisk ret havde lovligt ophold i Belgien. Menneskerettighedsdomstolen fastslog derfor, at han ikke var omfattet af artikel 2 i Tillægsprotokol 4.
Det følger imidlertid af forarbejderne til lov nr. 1397 af 27.12.2008, at de begrænsninger i udlændinges ophold i Danmark, der følger af loven, skal anvendes proportionalt, og at denne proportionalitet skal bedømmes i forhold til artikel 2 i Tillægsprotokol 4.
Det ville have været muligt at udforme udlændingeloven på den måde, at personer på tålt ophold blev anset for ikke at have lovligt ophold i Danmark med den virkning, at de slet ikke kunne påberåbe sig artikel 2 i Tillægsprotokol 4.”
Menneskerettighedskonventionens Protokol 4, artikel 2 indeholder følgende tekst i stk. 1:
“Enhver, der retmæssigt opholder sig på en stats territorium, har inden for dette territorium ret til bevægelsesfrihed og til frit at vælge sit opholdssted.” (fremhævelsen er min).
Højesteret ophæver ikke blot opholdspligten for mange forbrydere. Retten fører tillige de ”åbne hjerters” politik. En ethiopier på tålt ophold gjorde sin ekskone gravid under sit fængselsophold. Barnet blev født i juli 2007 og blev i maj 2011, altså knapt 4 år gammel, udsat for at blive påkørt af en bil. Hun kom meget slemt til skade og menes at have fået en hjerneskade. En frygtelig tragedie for en hvilken som helst familie, men for denne ethiopier ændrede det hans situation. Højesteret mente nemlig, at hans forhold var ændret og ophævede derfor det tålte ophold.
Ja, ethiopierens forhold er ændret. Han er blevet far. Men faderskabet borger dog ikke for, at forbryderen lægger det kriminelle på hylden. Det ses tydeligt af de neden for anførte links om forbrydere på tålt ophold.
Konsekvenserne for befolkningen
Der er ikke tale om simple tyveknægte på tålt ophold, hvor modbydeligt det end er for de mennesker, der bliver udsat for dem. Der er tale om forbrydere af den groveste art, hvor en del har begået deres forbrydelser i hjemlandet, ofte bestialske mord eller terror, som de er flygtet fra for at få et helle i Danmark.
Andre har begået forbrydelser her i landet og er på grund af disse på tålt ophold, fordi de kan overbevise retten om, at de vil være i fare ved hjemsendelse.
Forbryderne på tålt ophold ses her og nogle af de allerværste fortælles der om i detaljer her.
Der er ikke noget at sige til, at ingen vil have dem i deres baghave. Det gælder dog ikke dem, der næsten med sikkerhed kan gå ud fra, at disse personers bestialske forbrydelser næppe nogen sinde vil ramme dem selv. Risikoen for det er minimal. De bor langt fra forbryderne, og de færdes ikke de samme steder. De skal derfor være ualmindeligt uheldige, hvis de en dag er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
På den baggrund er det såre nemt at have det ”rette menneskesyn” og plædere for, at forbrydere, der for længst skulle have været sendt hjem, skal kunne færdes ude i befolkningen.
Juridiske eksperters bekymringer for disse uønskede personer går ikke mindst på, at det ikke er muligt at klare sig ude i samfundet, hvis ikke vi (skatteyderne) sørger for at betale for deres husleje og yderligere forsørgelse. Det kræver, at de har familie eller venner, der vil overtage den livslange forsørgelse. Og det ligner, ifølge professor Jens Elo Rytter, en omgåelse af menneskerettighederne og Højesterets afgørelser:
”De kan let komme i en situation, hvor de ikke har opnået den fysiske frihed, som skulle være resultatet af Højesterets domme. De er reelt tvunget til at opholde sig på centeret, hvis de vil overleve rent økonomisk og sundhedsmæssigt.”
Jamen dog! Denne omsorg for hårdkogte udenlandske forbrydere, herunder terrorister, må siges at være malplaceret, idet de jo selv ingen skrupler har ved at skade så mange mennesker og så alvorligt som overhovedet muligt. De har ingen medfølelse hverken med deres ofre eller disses pårørende.
Da Højesteret dømmer i henhold til landets love (og ikke at forglemme Danmarks internationale forpligtelser, som findes i uanede mængder), er det altså politikerne, der har svigtet. Lovene, som de er, er til ingen nytte, når Højesteret kan lade den ene forbryder efter den anden blive lukket frit ud i samfundet. Hvis ”passe på Danmark” og ”beskytte den danske befolkning” er andet end mundsvejr, skal der ikke blot strammes op på lovene, men konventionerne kræver tillige, på nudansk, et serviceeftersyn.
Som det er nu, er Danmark forpligtet til ikke at sende selv de groveste forbrydere hjem. Vi hænger på dem for livstid.
